NY PRÆSIDENT – NY GARDEROBE

Puha, så er valget overstået, og den rigtige kandidat blev valgt, og vi slap dermed for den hadefulde madame. Ikke at jeg tvivlede på Macrons sejr, men som så mange andre, kunne jeg alligevel ikke undgå at tænke “Hvis nu…” og samtidig få de mest hårrejsende kuldegysninger bare ved tanken. Især efter de store valgoverraskelser i både England og USA. Nu bliver det spændende at se, hvilken regering Macron viser frem i næste uge, og hvordan det hele kommer til at køre. Jeg krydser fingre for det bedste, og glæder mig allerede over, at Frankrig har valgt en ung, entusiastisk og positiv præsident, og at franskmændene ikke har været bange for forandring. Resten vil tiden vise. Så indtil vi siger Au Revoir til François Hollande og Bonjour til Emmanuel Macron i næste uge, kan man jo passende benytte lejligheden til at koncentrere sig lidt om et andet yderst vigtigt emne, nemlig forårsgarderoben. Mine skuffer er forårstøjs-gabende tomme, og jeg har flere tomme bøjler i skabet, end jeg har tænder (jeg har alle mine visdomstænder!). For foråret har virkelig været dovent og ikke særligt varmt på det seneste, og det giver ikke lyst til at købe lette gevandter. Mit første køb er kjolen, som I kan se på billedet. Den er fra Petit Bateau og er del af en mini kollektion lavet i samarbejde med den japanske designer Wataru Tominaga. Jeg elsker striber, og jeg elsker Petit Bateau, så det var den rene selvfølge, at den skulle flytte ind hos mig. Spørgsmålet er bare, hvornår vejret indbyder til bare ben. Kjolen fås kun i udvalgte Petit Bateau butikker, som den nævnt under billederne. Det er i øvrigt også i selvsamme butik, hvor I bør slæbe kæresten, manden eller den mandlige et eller andet med, for her kan man nemlig også få fingrene i hele herrekollektionen, som mange ikke aner eksisterer, og den byder på gode t-shirts, uundværlige striber og mere i Petit Bateaus gode bomuldskvalitet, som man kan vaske, og vaske, og vaske……
Kjolen koster 125€, men kig ind hos Petit Bateau for at kigge på alt det andet gode lige her.

PETIT BATEAU
9, rue du 29 Juillet
1. arrondissement
Métro: Tuileries
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 11.00 – 19.30.

ENGLISH RECAP: “THE FIRST DRESS”. My wardrobe is seriously lacking spring and summer clothes. Spring has been so not sunny and so not nice in Paris, that I really didn’t feel like buying things, I wouldn’t be able to wear. But I did buy this really nice stripey dress from Petit Bateau, that I’m so much looking forward to live in  for the entire sunny season. I love stripes and Petit Bateau, so it was pretty obvious, that this dress had to move in. It’s part of a capsule collection, that is a colab between Petit Bateau and the Japanese designer Wataru Tominaga. Not all Petit Bateau boutiques carry the capsule collection, but the one listed above does. The dress is 120€.