GO’ MORGEN GED!

Bloggen er vist blevet sulten. Dens mave knurrer voldsomt på grund af mit skrivefravær. Derfor kommer det til at handle om mad både i dag og i det næste indlæg. Billedet af min morgenmad har jer, der følger mig på instagram, allerede set, men jeg misser aldrig chancen for at sprede propaganda om gedeost, så derfor skal billedet med her også. Jeg elsker gedeost, og kan spise det morgen, middag og aften, og jeg ved, at mange af jer har det på samme måde, men at der også er et par stykker iblandt jer, der ikke kan få det ged ned. Så hermed lidt inspiration for også at få de “nej-til-ged” med på vognen. Personligt elsker jeg gedeost med frugt til, eller bare noget, der søder en smule. Gedeost smager bare super med ting som honning, blåbær, brombær og figner, men kirsebær er altså også lige sagen efter min mening. Forleden dag lavede jeg derfor denne labre mad til morgenmad. Det er måske ikke det typiske at spise til morgenmad, men jeg elsker variation, og spiser aldrig det samme til morgenmad, og har egentlig ikke mange begrænsninger vedrørende morgenmad. Det er dog helt sikkert, at jeg aldrig ville kunne finde på at spise en burger med fritter klokken otte om morgenen. Jeg valgte en rimelig mild gedeost – i dette tilfælde en ung Sauvaget – skåret i tynde skiver med en foie gras skærer, som er langt det bedste til at skære gedeost med. Ovenpå puttede jeg sæsonens lækre kirsebær, et par dråber god olivenolie, lidt frisk basilikum og et godt kværn timut-peber. Eksperter siger, at timut-peber har en smag af grapefrugt, hvilket jeg er dybt uenig med, for jeg kan ikke fordrage grapefrugt. Jeg synes, at timut-peber har en mild smag af passionsfrugt, men det kan vi jo skændes om en anden gang. Hvis man synes, at olivenolie ikke hører til om morgenen, kan man bare bruge honning istedet. Og hvis man hellere vil lave anretningen til frokost kan man oveni lige give maden et par stænk med lidt balsamico eddike for at få lidt syrlighed med også. Jeg håber dermed, at de gedeostetvivlende får lyst til at give den herlige ost endnu en chance. Og nu glemmer jeg jo helt brødet! Det lækre surdejsbrød kommer fra bageriet Ten Belles Bread i rue Breguet i det 11. arrondissement. De laver super godt brød, og jeg anbefaler stedet på det varmeste. I næste indlæg kommer det til at handle om Container-mad med udsigt.

ENGLISH RECAP: “FOR THE EMPTY TUMMY”. The blog has been starving because of the lack of posts. That’s why today’s post and the follwing one will be about food. If you follow me on instagram, you’ve seen this photo already, but I never miss the chance to talk about goat cheese, the reason why I post it here as well. I’m a complete goat cheese addict, and this is how I had it for breakfast the other day: On a slice of delicious sourdough bread from the highly recommendable bakery Ten Belles Bread I put goat cheese, fresh cherries, a little bit of olive oil, fresh basil and some Timut pepper. Just delicious! If olive oil is not for you in the morning, then use honey instead. And if you wanna eat it for lunch a few drops of balsamic vinegar as well works perfectly too.