MORGENMAD HOS P….’ BEDSTE BAGER

Jeg prøver så vidt muligt at undgå at sige “Paris’ bedste” eller “byens bedste” om noget som helst, for der er jo vanvittigt meget godt i denne by, og jeg kan umuligt påstå at have prøvet, smagt eller set alt, for at kunne kyle en sådan floskel ud på nettet. Så slå mig lige over tasterne i fremtiden, hvis jeg kommer til at sige én af delene. Det jeg egentlig prøver at forklare er, at bageriet Du Pain et des Idées er så godt et sted, at det efter tretten års eksistens stadig ligger nummer et på min bageri-hitliste. Jeg har igennem årene spist mig igennem så meget af deres lækre brød “Pain des Amis”, torsdags-rugbrøddet, sneglene uden kanel men med andet mums, briochen “La Mouna”, figentærterne o.s.v., o.s.v. at det kunne fylde en anhænger. Og så sent som i morges svang jeg forbi den fine gamle butik fra 1870 lige ved Canal Saint-Martin for at snuppe morgenmad. Jeg er nu mest til sund morgenmad a la fromage blanc, blødkogt æg, granola, frisk frugt, forskellige former for grød og andet i den dur, men en gang imellem er det lækkert at fråse på en helt almindelig hverdag. Inden kæresten og jeg satte os ned ved bordet udenfor bageriet, havde vi lige været et smut forbi hyggelige Ten Belles for at hente kaffe og te to-go. Bageriet sælger nemlig ikke drikkevarer, så det skal lige planlægges i forvejen. På billedet er det en kanon lækker Pain au chocolat med banan, en snegl med skovbær og creme af fromage blanc og så en croissant, der fik to smørfedtede thumbs up af kæresten. Det er meget svært ikke at holde af sådan et bageri.
Du Pain et Des Idées-2Du Pain et Des IdéesDu Pain et des Idées
34, rue Yves Toudic
10. arrondissement
Métro: Jacques Bonsergent, République
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 6.45 – 20.00

ENGLISH RECAP: BREAKFAST AT MY  NUMBER ONE BAKERY.
The bakery “Du Pain et des Idées” is my absolute favourite bakery in Paris. During the 13 years of its’ existence, I’ve eaten my way through so much of the gorgeous bread “Le pain des amis”, the thursday rye bread, the rolls without cinnamon but other yummy fillings, the fig tarts, the brioche “La Mouna” and so much more, that I probably could have filled up a trailer. This morning I popped by for some breakfast, and even though I’m more like a healthy kind of breakfast person, it is nice to have treats like this once in a while on a normal weekday. Before sitting down at the table outside the bakery, my boyfriend and I made a quick stop at cosy Ten Belles to pick up some coffee and tea to go. The bakery doesn’t sell drinks, so this has to be planned in advance. On the pics you can see the delicious pain au chocolat with banana, a red berry “roll” with fromage blanc cream and also the butter croissant that got thumbs up (greased with butter!) by my boyfriend.

 

2 thoughts on “MORGENMAD HOS P….’ BEDSTE BAGER

  1. Nu sidder jeg her med et vådt tastatur, fordi mundvandet løber uhæmmet. Det lyder bare så lækkert. Jeg MÅ altså snart til Paris. Din morgentur med roserne var også skøn. Jeg følte næsten, at jeg var med på din tur.

    • Åååååhhh Jane, du må helt klart snart komme til Paris, så du kan se roserne og smage alt det gode fra bageriet.
      Ha’ en rigtig god og sommerlig dag!
      K.h.
      Mette

Skriv en kommentar