LIDT FORSKELLIGT

Jeg kom hjem i går efter en rigtig hyggelig tur til Berlin. Det var skønt at se min mor igen og at hænge ud med familien. Jeg fik slet ikke taget billeder af noget som helst, lige bortset fra billedet af de orange blomster, som pyntede på en restaurant, hvor vi spiste frokost. Kameraet fik ganske enkelt en uges rekreation på taskens bund, og jeg fik hyggeligt samvær og masser af sludren og hyggesnak og fik på samme tid genoplevet Berlin gennem mine glugger og ikke gennem kameraets linse.
Orange blomster-Berlin

Festival de Cannes 2015Da jeg steg af Roissy-bussen i Paris, som er mit foretrukne transportmiddel til og fra lufthavnen, og som har på og afstigning ved operaen, var det første, jeg så på gaden, den fine plakat fra Filmfestivalen i Cannes, som er lige om hjørnet (13-24 maj). Blåt og hvidt har altid hørt til mine favoritter, men tilsætter man så ovenikøbet et fint billede i sort/hvid af fantastiske Ingrid Bergman, så rammer man ganske enkelt plet. Det er virkelig en fin plakat.
Liljekonvaller-MuguetsDet overrasker vist ikke nogen, at det var den første maj i går, men jeg blev nu alligevel glædeligt overrasket, da jeg fik øje på den lille søde buket af liljekonvaller fra min kæreste, som stod så fint og pyntede i et youghurtglas, da jeg kom hjem. Liljekonvallerne bliver solgt på alle gader og stræder den første maj, som er en helligdag, og man forærer de små lykkebringere til dem, man holder af. (Er der overhovedet nogen, der giver blomster til dem, de ikke holder af?)
Forårsruller-Rouleaux de printemps-NestSalade detox-NestSidste år fortalte jeg om Nest, det mikroskopiske vietnamesiske spisested. Nest er blevet mere end et år gammel siden, og det er stadig lige godt at komme der til frokostspisning. Jeg er en kæmpe fan af alt, der er grønt, sprødt og sundt og med masser af smag, og det er lige præcis, hvad Nest står for. På billederne er det de friske og lækre rå forårsruller med granatæblekerner og detox-salaten fyldt med grønt, sprødt, urteligt og guffeligt godt. I baggrunden er det en kop grøn te med litchi, som jeg også er ret vild med. Deres Banh Mi sandwiches hører også med til mine favoritter og dem og adressen på Nest, har jeg allerede delt med jer lige her.

ENGLISH RECAP: LITTLE THINGS. I just got back yesterday from a really nice trip to Berlin with my family. I was so busy hanging out with my loved ones and seing Berlin through my own eyes and not the camera lens, that the only photo I took, is the one with the pretty flowers in orange• When I got back to Paris, the first thing I noticed on the street, was the great poster of the upcoming Cannes film festival in blue and white and with a stunning photo in b/w of fantastic Ingrid Bergman• May 1. is a bank holiday, and Lillies of the Valley are sold on every street corner. The pretty little flowers bring luck, and you give them to people you care for• Nest is the little Vietnamese restaurant, that I told you about last year. In the meantime Nest has become a bit more than a year old and is still as good as on day one. It’s the perfect place for lunch if you, like me, love green, fresh, crunchy and healthy things with lots of taste. On the pics you can see the delicious raw springrolls with pomegranate seeds and the detox salad with greens and herbs and tasty things. In the background is a cup of green tea with litchee, that I really like as well. Nests’ Banh Mi sandwiches are also among my favourites, but I’ve already shared them and Nests’ address with you right here.

NEW YORK #2

I dag tager jeg til stammetræf i Berlin. Jeg skal hygge mig i seks dage i den vindunderlige by med min kære mor, moster og onkler. Det bliver råhygge på højeste plan, men jeg tænker samtidig meget på, at under normale omstændigheder ville min far have været med. Jeg kan mærke, at der er mange ting, jeg skal gennemleve igen og igen, for at en anden slags hverdag skal indfinde sig, og savnet bliver nemmere at leve med. Det er stadigvæk meget svært.
Jeg er tilbage fra Berlin i næste weekend, hvor jeg regner med, at jeg skal bombardere jer med masser af historier fra New York, en hel del parisergodt og forhåbentligt også lidt fra Berlin, alt efter hvor meget kameraet kommer frem. I mellemtiden får I her et indblik i nogle af de shoppefund, jeg fik bragt med mig hjem fra New York. På billede 1 og 5 er det henholdsvis min nye og super cool cowboyjakke (cowboyjakke lyder så meget hyggeligere end denim jacket!) med den superfine krave, og min nye skjorte i den behageligste tynde bomuldskvalitet og blandede striber fra Madewell. På billede 2 er det yndlingskrusene fra Canvas Home plus en sæbeskål, der også lige røg med derfra, og det lækreste stykke sæbe med havsalt, som jeg fandt hos Urban Outfitters. De to søde sætninger “Everything will be okay” og “Hold dig munter” på billede 3 er lavet i ståltråd af en ståltrådsskulptør, vi løb ind i på gaden i Soho. Den første sætning var hans eget påfund, men den danske er selvfølgelig én, jeg fik ham til at lave. Måske I kan huske, da jeg fortalte, at min kære farmor og farfar sagde “hold dig munter”, når de skulle sige farvel – et udtryk jeg holder meget af. I gourmetbutikken Dean & Deluca i Soho skulle jeg egentlig bare købe Ginger Syrup og Preserved Lemon Syrup fra Morris Kitchen, som skal bruges til cocktails, saftevand, desserter, og hvad jeg nu ellers finder på. Meeeeeeeen så fik jeg lige øje på det fine, fine pastelfarvede slik og glashuset med ahornsirup, som også lige røg ned i kurven sammen med en bunke godter, vi spiste på vejen. Havde jeg haft en lastvogn, ville jeg have fyldt den op med tonsvis af delikatesser. Kig i øvrigt ind på Morris Kitchens’ hjemmeside lige her, for der er virkelig gode cocktailopskrifter at prøve af, og også et par andre opskrifter.
Madewell - cowboyjakke - denim jacketCanvas mugs etcHold dig munter-Everything will be okayDean & Deluca - Morris KitchenMadewell - skjorte - shirtENGLISH RECAP: NEW YORK #2. I’m off to fabulous Berlin today to spend some quality time with my mom, aunt and uncles. When I’ll be back next week, I have tons of stuff to show you from New York, Paris and probably also from Berlin depending on how much my camera will be out of my bag. Meanwhile a little peak at some of the shopping I did in New York: Denim jacket and shirt from Madewell, syrups from Morris Kitchen bought at Dean & Deluca along with pretty candy and a glasshouse filled with maple syrup. Mugs and soap dish from Canvas Home and soap from Urban Outfitters. The two phrases made out of wire were made by a wire sculptor on the street in Soho. The one in Danish means “Stay joyful” – a good thing to remember!

ET CHOKO-TRICK

Inden jeg byder på mere godt fra New York, synes jeg lige, at jeg vil give jer et godt trick til hvordan sukkerbalancen holdes vedlige på den snedigste måde, når I tuller rundt i operakvarteret, hvor der både skal monumentkigges og for de flestes vedkommende også shoppes, til det giver sved på panden. I rue Scribe, som ligger klos op ad operaens vestlige side, hvor også Uniqlo befinder sig, og samtidig stenkasttæt på stormagasinerne Galeries Lafayette og Printemps, har schweiziske Lindt ganske belejligt en temmelig stor forretning, der byder på et enormt udvalg af fristende chokolade. Lige indenfor i butikken står der gerne en venlig dame – eller en lige så venlig mand – med en bakke proppet med de sukkulente Lindor-kugler, som han/hun pænt giver én af til hver en kunde, der besøger forretningen. Hvis I vil undgå at falde i den helt store kaloriefælde og komme til at fylde poser op med alt for meget chokolade fra det enorme udbud, men derimod gerne lige vil holde den slanke linje, i hvert fald indtil aftenenrestaurantens crème brulée bliver bestilt. Ja, så kigger I lige ud og aldrig til siderne i forretningen – skyklapper folkens, skyklapper! – og udfører en drastisk vending på 180° om mod udgangen med den erhvervede Lindor-kugle i hånden. De øvede i denne vending kan med held få endnu en Lindor-kugle af den søde dame/mand med på vejen ud, men det kræver snuhed og træning. Der er i øvrigt heller ingen skreven regel imod at besøge Lindt både før og efter shopping og sightseing…..
Lindt - rue ScribeLindt - Lindor
LINDT
11 bis rue Scribe
9.arrondissement
Métro: Opéra, Chaussée d’Antin – La Fayette
Åbningstider: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 9.30 – 20.00, Torsdag (Thur) 9.30 – 21.00

ENGLISH RECAP: SUGAR BALANCE CHOCOLATE TRICK. If you’re afraid, that your sugar balance is gonna go cold while sightseing and/or going for a serious shop til you drop in Uniqlo, Galeries Lafayette, Printemps or other stores in the Opéra neighbourhood, then Lindt is the answer to your worries. Just inside their shop in rue Scribe, that sells enormous amounts of very tempting chocolate, a nice lady or an equally nice man hands out a free and exquisite “Lindor” chocolate to anyone, who enters the shop. If you want to stay low on calories and avoid being tempted to buy too much chocolate, then look straight ahead – never to the side – grab your free Lindor, make a u-turn and head for the exit. This procedure can easily be doubled if visitting Lindt before and after shopping/sightseeing.

NEW YORK #1

Skyskrabere og cheesecake er to ting, man ikke kommer udenom, når man er i New York. I hvilken som helst storby, jeg besøger, sørger jeg altid for at kravle op et eller andet sted for at nyde udsigten, få et overblik og dermed forstå, hvor stor byen nu er, og hvordan tingene ligger i forhold til hinanden. Vi susede op med elevatoren til Top of the Rock, som er Rockefeller Centers’ tagtop. Udsigten er helt fantastisk, og det gode ved at stå hér er, at man har udsigt til Empire State Building, hvilket man jo naturligvis ikke har, hvis man er “kravlet” op i selvsamme bygning. Og så elsker jeg simpelthen bare den der supermanfornemmelse, man får, når man står så højt oppe og skuer ud over så fantastisk og ufattelig en by. Med hensyn til cheesecaken ville jeg allerhelst nyde den på en god gammeldags diner, og derfor faldt valget på den supersøde gamle Empire Diner i Chelsea, som er helt igennem autentisk, hyggelig og bare lige i øjet, og vores tjener var simpelthen bare så sød. Cheesecaken var et vidunder med figenpuré, citron og birkes, og til tonerne af Kool & The Gangs Get down on it, der kom ud ad højtalerne, gik det hele bare op i en højere og groovy enhed. Hvad den der labre pistacie-milkshake laver på ét af billederne, skal I altså ikke spørge mig om…….
New York - Udsigt fra Top of the RockCheesecake- Empire Diner- New YorkEmpire Diner- New YorkPistacie milkshake - Empire Diner - New YorkNew York - Udsigt fra Top of the Rock-2ENGLISH RECAP: NEW YORK #1. When in New York it’s absolutely impossible to avoid skyscrapers and cheesecake, and why would anyone avoid that anyway? Whenever I’m in a big city, I always “climb” up somewhere to get a great view of the city, to see how big it is, and also to see where everything is situated. This time we went for the fantastic view from the “Top of the Rock“, which is the roof top of the Rockefeller Center. The view is absolutely fantastic and has the advantage, that you can enjoy the sight of the Empire State Building, which obviously would be impossible when standing on Empire States Buildings’ top. Concerning the cheesecake, I wanted mine in an oldfashioned diner, and we therefore went for the super charming Empire Diner in Chelsea. The extra yummy cheesecake with lemon, fig purée and poppy seeds all together with Kool & the Gangs’ Get down on it coming out of the speakers and the whole atmosphere of the place brought the whole thing to a higher and groovy level. And don’t ask me what that overly delicious pistachio milkshake is doing on one of the photos………

EN PRÆGTIG OG GRATIS FORNØJELSE

Jeg kom hjem fra en fantastisk tur til New York for to dage siden, men inden jeg deler ud af fundene derfra, synes jeg lige, at I skal have et rigtig godt tip til en pariser-seværdighed, som mange ikke aner eksisterer, på trods af dens beliggenhed klos op ad operaen. Det drejer sig om banken Société Générale på Boulevard Haussmann, som på papiret er en lige så almindelig bank som Danske Bank, men som i størrelse, arkitektur og prægtighed er alt andet end almindelig. Jeg kan desværre ikke vise et eneste billede derfra, da det er forbudt at tage billeder, da det jo trods alt er en bank. I stedet må I nøjes med et billede af en undselig brochure fra banken, som jeg har forsøgt at pimpe lidt op – uden større held – med et par ord. Til gengæld vil I kunne kigge nærmere på skønheden, der åbnede sine døre i 1912, hvis I klikker på videoen nedenfor billedet. Videoen viser restaureringen af banken af en bunke kyndige håndværkere i 2011. Så forbered jer på en smuk, smuk glaskuppel, masser af marmor, mosaikgulve, guld og fint træværk og den mest fantastiske dør/dæksel til bankboksafdelingen i kælderen, der får én til at tænke på Jules Verne. Selvom videoen er på fransk, er der masser at kigge på, og jeg anbefaler derfor fransktalende som ikke fransktalende at nyde synet. Da Société Générale er en vaskeægte bank, er det selvfølgelig gratis at kigge indenfor, og den burde efter min mening figurere på listen over virkelig gode og tilmed gratis oplevelser i operakvarteret, som selvfølgelig også tæller et fantastisk kig ud over byen fra taget på Galeries Lafayette eller Printemps. Jeg vender snart tilbage med endnu et tip på en gratis fornøjelse i operakvarteret, der vedrører chokolade.
Société Générale-Agence centrale-Haussmann

SOCIETE GENERALE
29, Boulevard Haussmann
9. arrondissement
Métro: Chaussée d’Antin, Auber, Opéra
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 9.00 – 17.30

ENGLISH RECAP: AN IMPRESSIVE SIGHT FOR FREE. I just got back from New York two days ago, and before sharing goodies from there, I thought I’d share a “little” hidden Parisian gem, that is really worth seing when strolling around in the Opéra neighbourhood. The bank Société Générale is a common bank like any other bank, but the one on Boulevard Haussmann is far from ordinary. It’s an impressive surprise, that awaits you when entering the building. If a beautiful glass dome, lots of marble, gold, mosaic floors and an amazing vault door, that makes you think of Jules Verne, sound appealing to you – and why wouldn’t it) – then click on the video below the photo to see more. The video was made in 2011, when the bank was renovated by a bunch of talented craftsmen. Since it is a bank, it is free to visit it, but unfortunately forbidden to take photos, which explains my not so exciting photo of the banks’ brochure.

NÅR HIMLEN ER BLÅ….

……bordet er blåt, med lækkerier derpå, er alting godt! Bær lige over med mit dårlige rim, men det røg bare lige ud af ærmet, og så må man jo bare tage det, som det kommer. Det gode påskevejr dukkede først op her i byen på 2. påskedag, men så var det til gengæld også så fint, at man kunne sidde og spise frokost i solen. Der er i øvrigt ikke noget, der hedder 2. påskedag på fransk. Det hedder “Lundi de pâques”, hvilket ganske enkelt betyder påske mandag. Min påske-mandags-frokost nød jeg på café/restaurant “Loup”, som ganske belejligt ligger fem minutters gang fra Louvre, ved siden af Les Halles og tæt på rue Montorgueil. Hos Loup, som betyder ulv, serverer de blandt andet stegte landkyllinger, enorme burgers med dolk i, helstegt pattegris, og er man ikke en ulv, er der også grønne forslag på menuen. Og er der plads til dessert efter de rigelige portioner, er der vel absolut ingen grund til ikke at snuppe en crème brulée, som den på billedet, vel? Hvis I er på disse kanter, vil jeg sige, at det er et oplagt pit stop til frokost inden eller efter museumsbesøg eller anden tullen omkring i området, eller også bare når kaffetørsten melder sig. Er vejret ikke terrasse-venligt, er der faktisk super hyggeligt indenfor i de højloftede lokaler, som jeg personligt synes, er indrettet med en masse gode, fine og sjove detaljer. Pink neon, kaklerne, knivene og slagtersaven ser da bare super godt ud sammen. Loup er nabo til den legendariske køkkenudstyrsforretning E. Dehillerin, som jeg til enhver tid vil anbefale et besøg hos. De har massevis af fristende køkkengrej fra gulv til loft i lokaler, hvor tiden er stået stille, hvilket giver ekstra charme til stedet. Jeg håber, at I alle fik en helt igennem hyggelig påske. Lige om lidt vender jeg næsen mod New York, og skulle meget gerne fejre min fødselsdag ombord på flyet og ved ankomst, hvis ikke de franske flykontrollører, som gik i strejke fra i går, igen piller ved luftruterne, som de efter sigende og forhåbentlig ikke skulle gøre. Så i den næste uges tid beklager jeg, at der bliver stille hér på bloggen, men stilheden vil for mig være det positive tegn på, at jeg er kommet til New York. Vi ses igen om en uge med nyt fra New York og Paris. Take care og à bientôt!!!
Loup café-restaurantLoup café-restaurant-BurgerLoup café-restaurant-Poulet fermierLoup café-restaurant-Crème bruléeLoup café-restaurant-interieurLOUP
44, rue du Louvre
1. arrondissement
Métro: Les Halles, Louvre-Rivoli
Åbningstider/Opening hours: Alle ugens dage, morgen til aften non stop. All week, morning till late evening non stop.

ENGLISH RECAP: “Loup”. Café and restaurant “Loup” (meaning “wolf”) is the perfect pit stop for lunch or coffee before or after a visit to the Louvre, or simply when you’re strolling around in the neighbourhood around Les Halles and the Louvre. There are lots of wolfy things on the menu liked roasted free-range chicken, sucking pig or the massive burger with its dagger. For non-wolves the menu also offers a lot of greenies. If there’s room for dessert after the very generous portions, why not add a crème brulée like the one on the photo. I had my lunch in the sun on the terrasse, but inside is very cool as well with lots of cool, funny and great interieur details. It’s my birthday today, and I’m heading off to New York to celebrate it. I’m of course overly excited. It’s going to be a bit quiet here on the blog, but I’ll be back in a week with news from New York and Paris. Take care and à bientôt.

PÅSKEAKTIVITETER

Det er påske, og så er det vel kun naturligt at sidde med hele hovedet nede i en stor buket duftende påskeliljer. Jeg har proppet mere end 30 påskeliljer ned i vasen, og de stråler som små sole. Det er godt nok en blomst, man bliver i brandgodt humør af at kigge på, hvilket er en gevaldig hjælp, når det udenfor mine vinduer står på halvgråt vejr og småregn. Mit humør er i øvrigt helt på toppen i dag, for om mindre end en uge suser jeg afsted til “Det store æble” på en lille ferie. Det er min kærestes fødselsdagsgave til mig, ja, vi lander faktisk i New York lige på dagen. Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver så skønt at komme tilbage til den fantastiske by, som jeg sidst besøgte, før den 11. september vendte op og ned på hele verden. Min liste bliver længere og længere med alle de ting, der skal ses, opleves, smages og købes, at jeg tror, at jeg bliver nødt til at overføre listen til en toiletpapirsrulle. Selvfølgelig tager jeg kameraet med, så der skulle gerne blive rig mulighed for at vise en hel masse New York-ballade på bloggen. Udover at dufte til påskeliljer og skrive rejselister, er jeg ved at lægge sidste hånd og nørkle færdig på den halssmykke-konkurrence, jeg har nævnt et par gange. Jeg håber, at jeg får nørklet færdigt, så konkurrencen kan komme på bloggen, inden der er afgang til én af de bedste byer, jeg kender –  næst efter Kgs. Lyngby og Paris selvfølgelig! Sidder I også med hovedet nede i de fine påskeliljer her til påske, eller tuller I rundt ude i den store verden?
Påskeliljer og New YorkENGLISH RECAP: “EASTER ACTIVITIES”. It’s Easter, and I’m sitting here with my head plunged into a big bouquet of fragrant daffodils. In Danish they’re called Easter lillies. At the same time I’m writing travel lists on things to do, see, taste and shop in New York, that I’m heading for in less than a week. The trip is a birthday present from my boyfriend. We’ll actually arrive in New York on the day of my birthday. I feel overly spoiled, and I’m super thrilled to go back to the incredible city, that I last paid a visit to way back before 9/11 happened and turned the whole world upside down. Of course I will bring my camera, so I can share a bunch of New York goodies with you. I’m also working on the little necklace giveaway, that I’ve mentioned before. I hope my hands will work fast enough to get the necklaces ready before heading for my favourite “Apple”.

APRILSFISK

Kan I huske, at jeg sidste år fortalte om den franske aprilsnar, som ikke er en nar men en fisk? Hvis ikke kan I gense indlægget lige her. Jeg benytter lige aprilsfisk-lejligheden til at vise jer denne umådeligt fine chokoladefisk, som jeg ikke kunne lade være med at købe hos altid åh, åh, åh så fristende Hugo & Victor, der excellerer i den ypperste kagekunst og chokoladeri. Jeg bliver nødt til at lave et indlæg om deres kunstværker og finurligheder en anden dag, for de er vanvittigt dygtige, og deres kreationer er kræs for tungen såvel som for øjet. Fisken på billedet hedder Marco. Han er nok lidt af en tranvestitfisk, da han har store røde læber, men flot er han, bare man ikke ser ham forfra, hvor han ser utroligt dum ud, men gør ikke alle fisk det? Marcos bror hedder Polo, og ham og andre af de fine kreationer kan I se, men ikke røre, lige her.
Poisson d'avril-Marco-Hugo&VictorPoisson d'avril-Marco-Hugo&Victor-2ENGLISH RECAP: APRIL FISH’ DAY. Maybe you recall that I told you last year about the fool being a fish in France on April fools’ day. If not you can re-read it right here. I grabbed the fishy opportunity to show you this gorgeous chocolate fish, that I couldn’t resist buying when walking by Hugo & Victor – an incredible spot for overly delicious and stunning pastries and chocolate. The fish’ name is Marco and must be some kind of a transvestite-fish, because he has huge red lips, but he looks good that way, just not from the front, where he looks rather stupid, but don’t all fish look stupid from the front? Marcos’ brother is named Polo, and you can see him and some of the other delicious and beautiful creations by Hugo & Victor right here.

FISK FISK FISK

Der er fisk og dens andre legekammerater fra det våde element på menuen i den splinternye lille og hyggelige restaurant La Marée Jeanne. Maden er lækker, priserne er yderst rimelige for en fiskerestaurant, indretningen er fin og blå med farveklatter i Arnoldi-nuancer, halvdelen af teamet har røde huer a la Jacques Cousteau på, og servicen er fin, frisk og afslappet. Kan man andet end synes om sådan et sted? Kortet er enkelt og ligetil: Små retter/forretter er angivet med en robåd, og større retter/hovedretter er angivet med et skib – sød maritim logik! Min kæreste og jeg snuppede denne gang hovedretterne: En hummer-croque (Croq’Homard) og den hele friterede hvilling, som på menuen var angivet som vred: “Merlan frit en colère”. Det var den saftsuseme også med åbent gab og visende bisser, men den smagte virkelig godt og var akkompagneret af moste kartofler og sauce gribiche. Hummer-croquen var også lækker med sit faste og delikate hummerkød og “urtepytter” og ligeså dens makker den gode og grønne sprøde salat med en virkelig velsmagende dressing. Der var tre desserter på kortet, men vi snuppede begge den über mumsede “Crème aux œufs” med solbærkompot og et par sprøde “Tuiles” på toppen. Jeg elsker virkelig “Crème aux œufs”, så hvis I også i forvejen er vilde med crème brulée, panna cotta, vanillebudding og den slags cremede lækkerier, vil I absolut ikke blive skuffede over denne enkle dessert, der tager kegler hver gang. Næste gang, jeg kommer forbi, hvilket jeg egentlig gør to gange om dagen, da jeg bor 17 skridt derfra, men når jeg altså også skal sidde til bords igen, vil jeg skippe hovedretten og gå på opdagelse i alle de lækre småretter, for man vil jo gerne smage det hele! For to til frokost blev det for ét glas hvidvin, vand, to hovedretter, to desserter, te og kaffe: 70,30€. Vi spiste der i går søndag, men til frokost i løbet af ugen er der en  frokostmenu til 18 €. Derfor er det absolut et anbefalelsesværdigt lille sted for både smagsløg og pengepung, om det så er midt i ugen eller weekend.
La Marée Jeanne-Croq'Homard de JeanneLa Marée Jeanne-Merlan frit en colèreLa Marée Jeanne-Crème aux œufsLa Marée JeanneLa Marée Jeanne-MenuLa Marée Jeanne-L'additionLa Marée Jeanne-2
LA MARÉE JEANNE
3, rue Mandar,
2. arrondissement
Métro: Sentier, Les Halles
Åbningstider: Alle ugens dage (All week) 12.00 – 23.00
Tel: 01 42 61 58 34

ENGLISH RECAP: FISH FISH FISH. The newly opened fish restaurant La Marée Jeanne is definitely a place where I’ll come back, and I therefore recommend you to go as well. Food is delicious, the prizes are pretty good for a fish restaurant, the place is cosy and pretty in blue with dashes of bright colours, half of the team wear red hats like Jacques Cousteau, service is great and smiling – I mean, what’s not to like? On the pics you can see what my boyfriend and I had for lunch yesterday. Thumbs up on everything we had! During the week they also offer a 18€ lunch menu. At any given time, week or weekend, when you feel like going fishing, it’s the perfect little spot for your tastebuds and your wallet.

CHOKOLADETRØFLER MOD FORURENING

Forureningen har generet Paris på det seneste. Det har været sådan lidt benzinos-klamt, og jeg gider altså ikke rende rundt og fylde mine lunger med sådan noget. Så selvom det var min fridag i dag, og jeg faktisk allerhelst ville have tullet rundt på må og få i byen, sidde på en café, gå en tur i en park, smutte på museum, eller måske ligefrem besøge en stribe hyggelige butikker og få købt lidt ind til forårsgarderoben, så fandt jeg dog hurtigt på et par hyggelige eftermiddags-indendørsaktiviteter, som blandt andet stod på at slurpe myntete og nyde små himmerigsmundfulde i Cirkeline-størrelse fra en lille bitte æske med en tandstik. De små chokolader i æsken, som også findes i æsker af større format, er lavet af Michel Chaudun, én af Paris’ dygtigste chokolademagere.”Les pavés”, som de små chokoladetrøfler hedder, er sådan en slags chokolade, der smelter på tungen og straks får et helt kor af engle til at synge, om man så står inde eller ude i det fri. Michel Chaudun laver bunkevis af andre chokolækre kreationer og tilmed en masse sjove figurer og former. Hans chokoladespegepølse ligner en rigtig pølse til forveksling. Og så synes jeg, at det er så herligt befriende, at en mand af hans chokokaliber ikke ser ned på mælkechokolade, men behandler den, som var den en dronning, for hvor har jeg hørt mange chokosnobber sige “Mælkechokolade er ikke chokolade” eller “Kun mørk chokolade er rigtig chokolade”. Jeg eeeeeeelsker selv mælkechokolade, så derfor holder jeg også meget af Michel Chaudun. Jeg kan ikke sige meget mere end, at hvis jeg var jer, ville jeg aflægge Monsieur Chaudun et visit. Slut!
Michel Chaudun-Les PavésMICHEL CHAUDUN
149, rue de l’Université
7. arrondissement
Métro: Invalides
Åbningstider/Opening hours: Mandag(Mon) 9.00-12.30, 13.00-18.00, Tirs, ons, tors, fre, lør(Tues-Sat) 9.00 – 19.00

ENGLISH RECAP: CHOCOLATE TRUFFLES AGAINST POLLUTION.
The pollution has been pretty bad the last couple of days in Paris, and I really don’t feel like filling my lungs with that. So despite the fact, that I really would have liked to go for a stroll in a park, see an exhibit, sit at a café or maybe even going shopping for the spring wardrobe, I found another cool afternoon indoor activity: Sipping on mint tea and eating tiny, exquisite chocolate truffles with a toothpick. The truffles come in bigger, but less cute, but equally delicious boxes and are made by one of Paris’ finest chocolatemakers Michel Chaudun. The truffles melt on your tongue, and angels start singing immediately. Monsieur Chaudun has a tremendous variety of delicousness in his boutique also including chocolate in funny and incredible shapes. The chocolate sausage is quite a sight. What can I say more than , if I were you, I would definitely pay Monsieur Chaudun and his chocolate haven a visit.

NYE GLUGGER

Jeg har fået ny og nyttig øjenpynt, hvilket slet ikke var planlagt, men blev en sideeffekt af et visit hos en øjenlæge med totalt gak i låget. Jeg var hos øjenlægen, fordi jeg ikke producerer nok tårer, hvilket absolut ikke er noget problem, når der skal grædes, for så strømmer tårerne ud, men på dagligt vis fungerer det ikke optimalt. Det medfører et til tider meget sløret syn, sådan lidt som at kigge ud ad en forrude, der er blevet pudset med mayonnaise. Det er møg irriterende! Doktor “Gak i låget” havde travlt – meget travlt – og snakkede med en hastighed, der fik mig til at føle, at tiden var forskudt imellem hende og mig. Alt imens hun speedsnakkede i en konstant strøm, var fuldstændig målløs over min ring (Den I ved nok!), og jeg blev formanet om at være påpasselig med ikke at ramme forbipasserende på gaden i øjet med den, blev jeg kommanderet rundt i det mørke lokale fra det ene apparat til det andet, som skulle inspicere mine øjne nærmere. I al hast blev jeg derefter sendt ind i et tilstødende og endnu mørkere lokale, hvor en mand med meget langt hår sad bag endnu et apparat, der lige skulle checke min nethinde. Jeg undrede mig lidt over, hvordan hans hår kunne vokse sig så langt i det bælgmørke. I de i alt 7 1/2 minut, jeg spurtede rundt hos Fru Gak og Hr Dracula, havde jeg fået så meget information, at det først var, da jeg igen stod ude på gaden i lyset, at bevidstheden begyndte at få styr på det hele, og at jeg i højre hånd havde tre papirer, der vidnede om mit besøg. Et af papirerne var en recept til apoteket på en behandling for mayonnaise-øjne, et andet bar navnet på en allergolog, som Dr Gak mente, jeg burde aflægge et besøg, da jeg åbenbart har noget allergi. Jeg husker svagt noget om, at hun snakkede om støvmider i øjenvipperene, men jeg håber, at det er noget, jeg har misforstået, for det lyder altså bare for klamt. Det tredie papir var til optikeren med de tal, han ville få brug for, for at fabrikere de læsebriller, jeg nu ikke længere vil kunne leve uden. Ti minutter senere stod jeg på apoteket, hvor der skulle hele tre kyndige apoteksansatte til for at dechifrere recepten, der rent umiddelbart så ud til at være skrevet på sanskrit. Den éne sagde til mig, at hun havde set meget, når det kom til lægelige kragetæer, men at dette var det værste, hun havde set i 20 års karriere, og at hun skulle gætte sig til størstedelen af det skrevne. Derefter gik jeg til optikeren for at få lavet briller, og den søde optiker informerede mig om, at min ekstra sygesikring sagtens kunne dække et par solbriller også. Næsten alle franskmænd betaler til en ekstra sygesikring, en såkaldt Mutuelle, for selvom den almindelige sygesikring er god, er den ikke lige så god som den danske. Langt de fleste har en ekstra sygesikring via deres arbejde, hvor arbejdsgiveren betaler halvdelen, og hvor hele familien kan være med på. Jeg er med på min kærestes. Ergo har jeg nu fået nye briller og solbriller for nul og niks. Min kæreste siger, at jeg ligner en rockstjerne, når jeg har mine solbriller på, og det kan jeg egentlig sagtens leve med. Jeg tror bare, at det er de færreste rockstjerner, der render rundt i parker og brækker blomstrende kirsebærgrene af for at sætte dem i youghurtglas.
Briller-Solbriller

ENGLISH RECAP: “NEW GOGGLES”. To cut a very long story short, I just got reading glasses and a new pair of sunnies after having paid a visit to a completely mad ophthalmologist. I went to see, what I soon found out to be a crazy and speedtalking eye doctor, because my eyes’ tear production is not sufficiant, which gives me a vision as if I was looking through a windshield wiped with mayonnaise. Not cool at all. After the 7 1/2 minutes consultation, which meant running around and sticking my head into various machines for eye checks, getting a lot of confusing information with the speed of light from the doctor and paying a visit to her collegue in the dark next door to have the retina checked as well, I ended up with a prescription for a cure for my mayonnaise eyes, I found out that I needed reading glasses and apparently suffered from some allergy as well. The cool thing though was that my opticician informed me, that my extra health insurance would largely cover my reading glasses and a pair of sunnies too. My boyfriend thinks I look like a rockstar, when I wear my sunnies, but how many rockstars run around in parks and break off blossoming cherry tree branches to put them in pretty little yogurt glasses?

PIERO FORNASETTI

Hvis I er i Paris lige nu, eller bare inden den 11. juni, kan jeg på det glohedeste anbefale et lille besøg på museet “Musée des Arts Décoratifs”, der huser en fantastisk udstilling med den italienske kunstner/dekoratør Piero Fornasetti. Det sjove er, at jeg indtil i går, hvor jeg så udstillingen, slet ikke brød mig særligt meget om Fornasetti, og slet ikke kunne se, hvorfor folk gik i spåner over hans dekorerede tallerkner og andre porcelænsting, som jeg hyppigt stødte på i boligmagasiner og i enkelte forretninger. Jeg synes, at det var overpyntet, at det rent ud sagt grænsede til dårlig smag og ovenikøbet kostede en bondegård. Heldigvis kom jeg på helt andre tanker, da jeg i går tullede rundt i halvanden time i Fornasettis fine, sjove, finurlige, underfundige og overraskende univers og blev belært, at der findes god dårlig smag. Jeg tror, at hvis man skal værdsætte Fornasetti og forstå, hvad manden havde gang i, skal man ikke bare stå og glo på en dum tallerken i en forretning, som jeg gjorde, men simpelthen springe på hovedet ned i hans arbejde og få sig en ordentlig dukkert, for Fornasetti skal opleves integralt. Manden havde rent ud sagt tegnekløe, for ikke én dagligdagsgenstand har kunnet undvige hans trang til at gøre denne mere levende, mindre kedelig og til andet end bare en genstand, og det gjorde han med en god portion humor, skørhed og talent. Alt fra askebægre, borde, stole, slips, gulvtæpper, paraplystandere, cykler, tapet,  – you name it! – har han “pyntet” på. At se hele rum, hvor alt fra gulv til loft er kreeret af Fornasetti, er virkelig en oplevelse. Jeg gad godt vide, hvordan han var som barn, og om der var én eneste væg eller genstand i hans barndomshjem, han ikke havde pyntet på, eller om man ville finde fantasifulde tegninger på undersiden af hans forældres borde og stole. En ting er jeg dog stadig sikker på, og det er, at jeg stadig ikke drømmer om Fornasetti-ting til mit hjem, men jeg vil til hver en tid tage på Fornasetti-udstilling og boltre mig i hans univers. Nå, ja, jeg ville da heller ikke have noget imod at cykle rundt i Paris på én af de fine cykler med fin gammel lædersaddel. Mine billeder giver desværre kun et lille og meget enkelt indblik i udstillingen, så il selv derhen og få én på oplevelsen. Læs mere om Fornasetti og udstillingen lige her)
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs-2
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs-3
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs-4
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs-5
MUSEE DES ARTS DECORATIFS
107-111, rue de Rivoli
1. arrondissement
Métro: Louvre-Rivoli
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag(Tues) – Søndag(Sun) 11.00 – 18.00. Torsdag(Thurs) 11.00-21.00 – gælder kun for de midlertidige udstillinger!

ENGLISH RECAP: PIERO FORNASETTI. Until I saw the fantastic exhibit with the Italian artist and decorator Piero Fornasetti yesterday, I actually didn’t really like his things and never quite understood why people went bezerk over his plates and other porcelain things, that I often stumbled upon in interior magazines and in shops. I thought, that it was a bit too much, and I considered it pretty much as bad taste. But after having spent an afternoon completely absorbed in his incredible, funny, crazy and talented work, I now get the whole idea of the artist and what he was doing, and I learned what good bad taste can sometimes be. I still don’t dream about Fornasetti things for my appartment, but I would at any given time go and se another Fornasetti exhibit. My photos only show a small and very simple view of the exhibit, so go, go, go see it for yourselves. It’s on til June 11th. Read more about it right here.