OMAHA BEACH – NORMANDIET

Lige siden, at jeg kom hjem fra Normandiet for mere end tre uger siden, har jeg glædet mig til at vise billeder fra dette fantastiske sted, som også har en grum fortid. Mange af jer kender helt sikkert navnet fra historiebøgerne og fra film, og måske har en del af jer også været der. Stranden, som fik kodenavnet Omaha Beach af de allierede under anden verdenskrig, var en af de fem strande, hvor Operation Neptune bedre kendt i folkemunde som D-dagen (D-day) fandt sted den 6. juni 1944. På fransk kaldes denne historiske begivenhed for “Le Débarquement de Normandie”. Det er en utroligt smuk strand. Og som man står oppe på skrænten og skuer ud over strand og hav, eller når man går nede på stranden med fødderne i vandkanten, bliver man fuldstændig overvældet af skønheden ved dette sted. Og det er ganske vanvittigt at forestille sig, at tusindvis af amerikanske soldater gik i land på denne næsten otte kilometer lange strand for at bekæmpe tyskerne, at havets brusen den famøse 6. juni har været fuldstændig overdøvet af maskingeværer og eksploderende granater, og at stranden har været sølet ind i død og skræk og blod, og at hele Europas skæbne i 2. verdenskrig stod på spil. Stranden fik derfor også tilnavnet “Bloody Omaha” eller “Omaha la Sanglante” på fransk, da det var den af de fem strande, hvor flest allierede soldater faldt. Det er meget, meget overvældende, og jeg vil ønske, at I alle en dag får muligheden for at komme dertil for at mærke historiens vingesus, men også for at opleve dette smukke sted. På toppen af skrænten ligger den amerikanske militærkirkegård, hvor mere end 9000 smukke marmorkors i snorlige rækker med kig ud over vandet – alle vendt i vestlig retning mod moderlandet USA – vidner om de mange faldne helte. Jeg tog ingen billeder på kirkegården, men det er et meget, meget smukt sted, og som alle andre amerikanske militærkirkegårde er den imponerende velholdt.
omaha-beach-normandietomaha-beach-normandiet-2ENGLISH RECAP: “OMAHA BEACH – NORMANDY”. When I was in Normandy in August, I paid a visit to the historical site Omaha Beach. It’s an absolutely stunning beach almost eight kilometers long. It’s incredible to stand here and listen to the sound of the ocean and enjoy the view and at the same time be aware of what happened here on D-day during the second world war. So much blood shed and so many American soldiers died. The destiny of Europe during the war was at stake right here.

BRUNCH HOS LOCKWOOD

Go’aften! Det er søndag lidt endnu, og det gode vejr holder ved her i byen. Det er nu kanon lækkert, når september byder på solskin og labre temperaturer. Det er så skønt og sommerferieforlængende, og så udskyder det på ubestemt tid tankerne om indkøb af uldne sweatre til efterårsgarderoben. Lige for øjeblikket er cashmere, mohair og tweed for mig absolutte fremmedord. Jeg kom tilbage til Paris i sidste uge efter endnu et åh så herligt smut til Normandiet, og jeg har et par fine ting, som jeg vil vise jer derfra. Men jeg synes, at det vil være passende, at jeg lige viser lidt af den brunch, jeg nød i dag hos Lockwood i rue d’Aboukir, nu det stadig er søndag, og kaffen ikke er blevet helt kold endnu. Det er jo tids nok mandag ikk’? Lockwood er egentlig en cocktail & tapas bar, som holder åbent om aftenen, men lørdag og søndag disker de op med en virkelig god brunch. Det gode ved stedet, udover den søde service, den gode mad og den centrale beliggenhed, er at de åbner allerede klokken 10.00. Det er lidt af en sjældenhed i en by som Paris, hvor en brunch ofte indtages ved frokosttid og helt glemmer det morgenmadsagtige islæt og bare bliver til en almindelig frokostanretning. Som I kan se på billederne, bestilte vi Eggs Benedict og Avocado Toast, som smagte lækkert begge to. Især satte jeg pris på, at avocado toasten ikke var en kloning af alle andre caféers bud på den populære mad, men var kræset op med peberfrugthummus, kål, mandler og pocheret æg. Portionerne var meget generøse, så en omgang pandekager til deling var mere end rigeligt. Vi snuppede dem med karamelsovs, æble og peanuts, og det fortrød vi ikke. Lockwood serverer udelukkende filterkaffe, men den er god, og ellers er der te, friskpresset juice, diverse limonader og andet godt og læskende på menuen. Man kan ikke bestille bord, så man tropper bare op. Eftersom vi kom tidligt (11.30!) efter fransk brunchning, var vi blandt de første og fik bordet udenfor, som vi ønskede.
lockwood-4lockwood-2lockwood-3lockwoodLOCKWOOD
73, rue d’Aboukir
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider for brunch: Lørdag og søndag (Sat & Sun) 10.00 – 16.00.

ENGLISH RECAP: “LOCKWOOD”. Lockwood is a cool cocktail and tapas bar, that on saturdays and sundays serves a great brunch. The service is super friendly, the food is good, the portions are generous and notice that the avocado toast is not a clone of what a lot of other places serve. This one has bell pepper hummus, pesto, almonds, poached egg and more and is just delicious. A really cool place to have brunch with lots of tempting things on the menu.

EN AFTEN I NORMANDIET

Jeg er ikke færdig med at vise jer billeder fra Normandiet, for stedet, hvor vi overnattede, var bare den mest charmerende bed & breakfast, jeg nogensinde har oplevet. Inden jeg viser jer indretningen af, hvad der tidligere var et gammelt kloster, og som nu tog imod gæster med bunkevis af charme og hygge, så får I lige lidt af den aftenstemning, vi indhyllede os i, inden havluften, solen og dagens oplevelser gjorde øjenlågene blytunge. Klostret lå oppe på en lille bakke, hvor et par dækstole indbød til landskabskiggeri, og da solen gik ned bag træerne i den ene ende af den store have, kiggede den hvide måne op bag et træ i den anden ende. De kunne næsten have sagt hej til hinanden. Der var så idylisk og stille, hvilket jeg håber, at I får en lille fornemmelse af ved at kigge på billederne. Er der noget som sommeraftener? For at det ikke skal være løgn, tager jeg tilbage til Normandiet i morgen, men denne gang bliver det til fem overnatninger i Trouville. Så snart jeg kommer tilbage, skal I få billeder og adresse til det skønne kloster, for jeg er ganske sikker på, at I vil være lige så pjattede med stedet, som min kæreste og jeg var. Ha’ det noget så hyggeligt i mellemtiden.

Monastère de Brucourt-3Monastère de BrucourtMonastère de Brucourt-2ENGLISH RECAP: “A NIGHT IN NORMANDY”. When I was in Normandy I stayed in the most charming bed & breakfast I’ve ever seen. It used to be a monastery. I’m going to show you photos of the interieur next time. Just wait, I know that you’ll like it. But today here’s a bit of the sunset and the blissful evening atmosphere from the park surrounding the place. Oooooooh, summer evenings. Is there anything better?

EN DAG I NORMANDIET

I sidste uge spurgte min kæreste pludselig ud af den blå luft “Skal vi ikke køre til Normandiet i morgen?”. Den idé var jeg helt med på, og næste dag kørte vi til Normandiet i det skønneste sommervejr. Og som to ferietosser sang vi med på sangene i radioen hele vejen. Sådan en improviseret tur ud i – og til – det blå giver i den grad godt humør. Fra Paris tager det cirka 2 1/2 – 3 timer at køre til Normandiet, og det kan virkelig anbefales, for Normandiet er den skønneste region. På trods af, at vi kun snuppede en enkelt overnatning, og derfor var hjemme igen i Paris aftenen efter, så føltes det som om, at vi havde fået ladet batterierne op i en hel uge. Det fantastiske vejr, havluften, de mange muslinger vi spiste, og det vidunderlige sted, hvor vi overnattede, gjorde bare det hele så top skønt. I dag starter jeg lige med at tage jer med på stranden i Houlgate, som ligger tæt på Deauville, men som er meget mindre overrendt, og som byder på en super strand med masser af plads til alle strandgæsterne. Det skønne og charmerende ved Normandiet er, at det ikke kun er børn, der har små kulørte plasticspande og skovle med på stranden. Det har de voksne også. Og når havet så ganske imponerende trækker maven ind, og sandstranden dermed på kort tid går mere end hundrede meter længere ud, så vandrer alle de voksne rundt med hovedet nedad og graver med deres små skovle for at finde hjertemuslinger og knivmuslinger til middagsmaden. Det er såååå hyggeligt og sjovt at vandre rundt og se, hvad folk får gravet op. Og de mennesker, som jeg snakkede med, fortalte mig, at de enten skulle lave en pastaret eller en gratin med deres hjertemuslinger. Da vi jo ikke selv skulle lave aftensmad, var vi ikke en del af det gravende folk, men havde masser af sjov med de små fornærmede krabber og de ultra sjove eremitkrebs, som iler afsted iført lånte konkylier. Der er bare ikke noget så skønt som en dag ved havet!

Houlgate-2Houlgate-4Houlgate-3HoulgateENGLISH RECAP: “A DAY IN NORMANDY”. Last week my boyfriend suddenly asked out of the blue “How about going to Normandy tomorrow?”. I completely liked the idea, so the following morning off we drove to Normandy in the most incredible summer weather. The pics are from the stunning day we spent at the gorgeous beach in Houlgate, which is situated very close to Deauville, but is much less crowded. Is there anything better than a day by the ocean?

MUSEE CERNUSCHI

Paris byder på en hel del museer, hvor der er gratis entré, og det skønne museum Musée Cernuschi – som har en mægtig fin samling af asiatisk kunst og brugskunst – er et af dem. Det ligger i en smuk bygning – især indefra – lige op til den charmerende park Parc Monceau. Så er man på disse kanter, er det ganske oplagt at besøge museet, og derefter tulle rundt i Parc Monceau, som i øvrigt er spækket med bænke, man kan sidde på. Eftersom jeg ikke fik taget billeder af de mange fine genstande på mit seneste visit, da de fleste befinder sig i glasmontrer, og er lidt svære at fotografere, ja så må ordene jo gå lidt mere i dybden. Alle de smukke sager kommer fra henholdsvis Kina, Korea, Japan og Vietnam og gør sig ud som smukke bronzegenstande, lerfigurer, stentøj, skulpturer og andet. Selv er jeg ret vild med alle de fine ler og stentøjsfinurligheder. Et par smukke moderne billeder og keramiske- og porcelænskreationer tiltrækker også øjet og passer fint sammen med alt det gamle. Der er virkelig nogle fine sager at gå og kigge på. Og kan man andet end få smil på læben, når man ser disse herlige figurer, som man har på fornemmelsen at have set i en Star Wars film? Og som sagt er det en skøn bygning med flotte vinduer, der giver kig på parkens grønne beboere, som I kan se på billederne. Nu da mine billeder ikke viser særligt meget af den fine samling, så følg derfor dette link og kig nærmere på bygningen og de fine sager. Som sagt er der gratis indgang, med undtagelse af, når der er særudstilling, som der er lige for øjeblikket, men entréen kommer i dette særtilfælde op på 4€, hvilket jo er nul og niks i sammenligning med andre museers priser. Et lille tip til Parc Monceau, som I desværre også kun får med ord, er at gå ned langs den lille sø, hvor man kan få øje på søens store karper, der svømmer rundt, og skinner solen kan man være heldig at få øje på et par skildpadder, der slikker solskin. Og sidst men ikke mindst bor der i søen også et par grønbenede rørhøner, som er så fine med absintgrønne ben og ditto kæmpefødder og rødt næb. Jo, jo, der er nok at gå og hygge sig med i dette område.
Musée Cernuschi-3Musée Cernuschi-2Musée CernuschiMUSEE CERNUSCHI
7, AVENUE VÉLASQUEZ
8. ARRONDISSEMENT
METRO: MONCEAU
ÅBNINGSTIDER: TIRSDAG – SØNDAG 10.00 – 18.00.
WWW.CERNUSCHI.PARIS.FR

ENGLISH RECAP: MUSEE CERNUSCHI. This museum is a great place with a beautiful collection of Asian art and artifacts from China, Corea, Japan and Vietnam. It is situated in a gorgeous building, especially from the inside, right next to the charming Parc Monceau. If your’re in this neighbourhood I highly recommend to visit the museum and go for a nice stroll in the park afterwards. Both places are absolutely lovely. Since my photos show more of the windows than the actual collection, follow the link above to see more photos of the place and the collection.

 

DET ER OST!

Kender I den der trang til en eftermiddagssnack sådan cirka når klokken bliver 16.00? “Desværre” for mig er klokken 16.00 lige præcis det tidspunkt, hvor jeg forlader mit nuværende arbejde og begiver mig hjemad til fods og dermed skal forbi en hel masse smagfulde forhindringer, som tæller adskillige bagerier, en coffeshop, en klosterforretning, der sælger gode småkager, et konditori og flere andre fristende etablissementer. Det er derfor utroligt svært at holde sig til en eftermiddagssnack i form af en gulerod eller et æble. På billedet kan I se, hvad jeg snuppede på vejen hjem i går. Og nej, det blev ikke til noget sødt, selvom den grønne sag rent faktisk ligner en kage. Det er gedeost med wasabi, som jeg købte hos den japanske ostedame Hisada i rue de Richelieu. Jeg er ellevild med gedeost og kunne spise det morgen, middag og aften, hvad jeg til tider rent faktisk også gør. Der er så mange måder at nyde gedeost på, og jeg bliver ganske enkelt aldrig træt af det. Selvom gedeosten her er pimpet op med wasabi, som vi jo tit kender som en rimelig stærk fætter, så er osten nu slet ikke stærk, men faktisk utrolig mild og cremet. Hvis I skulle komme forbi den lille hyggelige ostebutik, kan jeg kun anbefale et lille visit, for udover at byde på flere oste med japansk indflydelse, er Madame Hisada en virkelig dygtig ostedame, som er ekspert i at lagre oste, og så har hun et fantastisk udvalg af de bedste franske og udenlandske oste. Og på butikkens første sal befinder stedets hyggelige lille ostesalon sig, hvor man kan spise frokost eller snuppe stedets famøse ostebuffet. Og en ostesalon er jo ikke ligefrem noget, man støder på hver dag vel? Det skal dog lige nævnes, at stedet holder ferielukket fra den 7. til den 29 august.

wasabi-gedeost

FROMAGERIE HISADA
47, rue de Richelieu
1. arrondissement
Métro: Pyramides, Palais Royal
Åbningstider/Opening hours: Butik: Tirsdag – lørdag 11.00 – 20.00. Ostesalon: 12.00 – 18.30.
www.hisada.fr

ENGLISH RECAP: “IT’S CHEESE!”. It might look like a little sweet treat, but it actually is cheese. It’s goats cheese with wasabi, a tasty and creamy little fellow and not strong at all despite the wasabi. You’ll find it at the charming and exquisite little Japanese owned cheese boutique Fromagerie Hisada. I highly recommend a visit. You’ll find the best of French and foreign cheese, and quite a few little Japanese cheese delights. And on the boutique’s first floor you’ll find a rare and cosy little cheese salon, where you can have lunch or a wonderful cheese buffet.

TOLDEREN & JUNGLEN

Hej, så er jeg tilbage herinde. Bloggen blev desværre lidt forsømt på grund af arbejde, og dem af jer, der følger mig på instagram vil vide, at jeg også lige har været et smut i Danmark. Der er sket grimme ting igen i Frankrig, og Nice har været ude for et nederdrægtigt og mareridtsagtigt attentat. Jeg vil i dag ikke komme mere ind på forfærdeligheden ved det hele, for det er ganske pinefuldt at tænke på det 24 timer i døgnet, og jeg tænker, at et lille frirum her på bloggen vil gøre mig og jer godt. Så jeg vil benytte lejligheden til at fortælle jer om en udstilling, jeg så, imens bloggen holdt fri. Udstillingen fandt sted på Musée d’Orsay, og den er desværre lige overstået for et par dage siden. Men jeg synes, at I skal høre lidt om denne franske maler alligevel, da han ikke er så kendt i Danmark.  Selv er jeg ret pjattet med ham, og det har jeg i øvrigt ikke fra fremmede, for det var Kandinsky og Picasso også. Han gik under navnet Le Douanier Rousseau, hvilket betyder tolderen Rousseau, for han arbejdede rent faktisk som tolder i Paris, indtil han kastede sig ud i det som fuldtidskunstner. Hans fulde, men ikke kunstneriske, navn var Henri Julien Félix Rousseau, og han levede i Paris lige til han døde af koldbrand i det ene ben i en alder af 66 år i 1910. Han malede billeder i den mest vidunderlige naive stil, som aldrig bliver for naiv og ej heller kedelig, som jeg synes visse naive kunstmalere kan være til tider. Han er allermest kendt for sine junglemotiver, som er helt fantastiske med skønne vilde dyr og planter og til tider en dame på en divan. Det sjove er, at han aldrig nogensinde forlod Paris, og derfor aldrig satte sine ben i en hvilken som helst jungle. Inspirationen til de eksotiske planter og dyr fik han fra tidsskrifter og fra at have vandret rundt i de smukke væksthuse i Jardin des Plantes, som I lige kan se en flig af på billede to. Derudover var han så heldig at i hæren at have mødt et par soldaterkollegaer, som havde været i Mexico, som yderligere kunne give beskrivelser derfra, der sikkert har givet megen inspiration. Han har udover junglebillederne blandt andet også lavet nogle skønne landskabsportrætter “portraits paysage”, hvor man bag den portrætterede kan se landskaber, bygninger, både og andet herligt. Tolderen er et spændende og opmuntrende bekendtskab, så prøv at google hans billeder for mere indsigt i hans værk. Da jeg så udstillingen, måtte man desværre ikke tage billeder, så I må nøjes med et billede af et postkort fra udstillingen, som jeg naivt har prøvet at give lidt junglestemning ved at tilsætte det mest eksotiske, jeg havde i lejligheden: En banan!

Le Douanier Rousseau

Jardin des Plantes-VæksthusENGLISH RECAP: PARIS IS A JUNGLE. The exhibit with the French painter Le Douanier Rousseau just ended a couple of days ago, and I hope that many of you got to see it. I love his work and so did Picasso and Kandinsky by the way. He is most famous for his jungle paintings, that I must admit are just fabulous. Isnt it funny to know, that mister Rousseau never left Paris, so he got all his jungle inspiration from magazines, from strolling around in the green houses in Jardin des Plantes and from stories told by collegue soldiers that had been to Mexico.

NÅR SOLEN GØR GODT

I skal ikke høre noget brok fra min side over, at den parisiske sommer indtil nu har holdt sig på laveste blus. Det gør heller ikke noget, at jeg kun har halvt så mange fregner, som jeg burde have på dette tidspunkt af året, og det gør heller ikke noget, at mine ben ikke er blevet sommerbrune endnu. Jeg har nemlig en teori om, at august og september bliver helt fantastiske med sol og varme, så jeg kan sagtens vente. Der er bare en dag, og det var i går, hvor solen var ekstra påskønnet til at gøre tingene lidt lettere. Det var nemlig min fars fødselsdag i går, og selvom der er gået 1 år og syv måneder, siden han døde, og tiden har læget en del sår, og livet selvfølgelig går videre, så er savnet nøjagtig det samme, og når man kommer til mærkedage, som en fødselsdag nu én gang er, så kan man altså ikke undgå at blive ked af det. Og det tror jeg, at mange af jer, der har mistet kære, kan nikke genkendende til. Det er altså mærkeligt, at man ikke lige kan gribe telefonen og ringe for at sige til lykke, og man skal heller ikke glæde med en nøje udvalgt fødselsdagsgave. Heldigvis blev det en dag med strålende solskin, og det er altså bare nemmere at tackle tristheden med en god omgang sol, som samtidig bragte en bunke gode sommerminder med min far frem. Jeg greb derfor dagen og gik på marked, hvor jeg så de smukke hortensia, som jeg i dag ærgrer mig over, at jeg ikke fik købt. Efter markedet blev det til lidt tullen rundt i Maraiskvarteret, hvor jeg fik øje på den stakkels lille bamse, som var blevet efterladt uden for kirken i rue des Blancs Manteaux, eller også var den faret vild og kunne ikke finde hjem. Derefter stod den på falafler fra altid populære L’As du Fallafel i rue des Rosiers, som blev nydt i en park. Bagefter besøgte jeg en Japan-messe, hvor jeg helt glemte at tage billeder, men hvor jeg fik smagt på lækker is og chokolade med matcha te og fik købt de sødeste små skåle, som jeg pønser på at vise jer snarligt i følgeskab med en sommerlig dessertopskrift. Resten af dagen stod på fodbold i fjernsynet, og da aftenen gik på hæld tændte jeg et stearinlys for min far.
Hortensia-3BamseFalafler-L'As du FallafelENGLISH RECAP: ” WHEN THE SUN IS OUT”. Summer hasn’t really kicked in this year in Paris, but since I have the theory that August and September will be incredibly sunny and warm, I can be patient. Yesterday was a really nice and sunny one though, so I ended up going to the market, where I saw the gorgeous pink hydrangeas, strolled around the Marais where I bumped into the poor little teddy bear left outside the church in rue des Blancs-Manteaux, and had falafels from L’As du Fallafel in the sun.

SOMMER PÅ GLAS OG UDSALG

Det øser ned i dag i Paris, men jeg sidder indendøre og nyder sol og sommer på glas. Jeg har nemlig lavet det lækreste abrikossyltetøj ud af de smukke franske abrikoser, som I kan se på billedet.  Det drejer sig om abrikossorten Abricot de Roussillon, som er min absolutte yndlingsabrikos. Det er en lækkerbisken uden mage. For mig er det kongen over alle abrikoser, og den er let at genkende på dens rødmende kinder. Den er langt mere rød/orange end andre abrikoser. Hvis I skulle få mulighed for at få fingrene i dem, så tøv for guds skyld ikke, for det er sol, sommer og sødme i en mundfuld. Mit syltetøj blev lavet efter den opskrift, som jeg gav jer sidste år, men jeg tænker, at der er kommet nye læsere til bloggen, og at der samtidig også kunne være en del, der ikke fik taget abrikoserne sammen sidste år til at prøve opskriften. Det bliver ganske enkelt det bedste abrikossyltetøj på denne jord, og jeg lyver ikke. Inden jeg linker til opskriften, skal jeg dog lige nævne, at der i opskriftens sidste del står, at man skal give et opkog på cirka 5 minutter. Det kan dog sagtens blive næsten op til ti minutter før geleringen får den rette konsistens. Det skal jo nødigt løbe jer ned af armene, når I spiser syltetøjsmadder. Og mens jeg nu har jer foran skærmen, skal jeg lige hurtigt nævne, at hvis I skulle have plads til lidt improvisation i skemaet eller i budgettet, så starter det parisiske sommerudsalg i overmorgen, altså onsdag den 22. juni. Lokke, lokke, lokke!!!!
Opskriften på sol og sommer på glas finder I lige her.
abrikoser-abricots du RoussillonENGLISH RECAP: THE KING OF APRICOTS.  This is the best apricot on earth, and I’m not kidding. It goes under the “apellation” Abricot de Roussillon, and is my favourite, and also the reason why I go completely bulimic, when it’s season for it. The apricots are sweet, fruity and juicy, and if you have the chance to get a hold of them, don’t hesitate for a second. As you can see, their cheeks are blushing because of all the compliments. Actually the Abricot de Roussillon has a distinct orange/reddish colour, so you’ll be able to find them easily.

KAN VI SÅ FÅ RO & NÆSTEKÆRLIGHED

Puha, det er lidt svært at være i blog-hopla efter det grufulde attentat i Orlando. Hvor er der mange væmmelige mennesker i denne verden, der tror, at de har retten til at dræbe andre, der ikke er enige med deres indskrænkede livsfilosofi, og som lever på en anden måde. Føj, hvor er det umenneskeligt og ondt. Og hvordan kan nogen overhovedet finde på at skyde på uskyldige mennesker, der danser og har det sjovt? Det er ganske enkelt håbløst, og det gør mig meget trist. Det gør mig også trist, når bøller fra diverse lande skal bruge et folkeligt og festligt EM i fodbold som påskud til at slå hinanden halvt ihjel og ødelægge begivenheden for andre. Det er virkelig en primitiv og flov opførsel. Hvor ville det være dejligt, hvis man kunne tænde for nyhederne uden at blive chokeret og trist, og at der endelig kunne komme lidt mere ro over feltet verden over. Og jeg ønsker virkelig, at byen, jeg bor i, kommer uden for farezonen, så vi aldrig mere skal udsættes for terror. Jeg ved, at det er meget forlangt, men næstekærlighed og knus og kram er den eneste vej frem, og det tror jeg fuldt og fast på.

Og nu, da jeg har lettet mit hjerte, er I mere end velkommen til at lette jeres i kommentarfeltet. Når grimme ting sker, er det en lettelse at kunne ytre sig.

Jeg lovede jo også forleden dag at vise jer mit loppefund fra den lille genbrugsbutik i Rue de la Jussienne. Tadaaaaaaaa! Hvad siger I så? Fire krystalskåle med dertilhørende bakke for bare 10€. Selvom sættet er fuldstændig gammeldags og absolut ikke hører til den stilretning, jeg plejer at følge, er jeg ret pjattet med det. Det har ganske enkelt potentiale til at blive den bedste måde at forkæle sig selv med lækker varieret morgenmad, brunch og kræs. Min kæreste er meget minimalistisk – og meget fransk – når det kommer til morgenmad. Det bliver gerne til en croissant og en kop kaffe, men den hopper jeg ikke på, da jeg ikke drikker kaffe og ikke bryder mig vanvittigt meget om croissanter. I morges satte jeg ekstra tid af til morgenmad og opførte mig lidt, som var det stadig weekend, og fyldte bakken op med frisk frugt, pain au chocolat og rabarberkompot med fromage blanc. Jeg er sikker på, at krystalsættet kommer til at byde på mange hyggestunder. Af en eller anden årsag ser skålene ud, som om de er ridsede på billederne, men det er de absolut ikke. De er som nye.
KrystalskåleKrystalskåle-morgenmadKrystalskåle-2ENGLISH RECAP: “CRYSTAL BREAKFAST”. I promised you the other day to show you the little bargain I found in the funny thrift store in Rue de la Jussienne. So this is it. Four crystal bowls and a matching tray for only 10€. It’s completely old fashioned and some would call it bad taste, but I love my little find because it’s absolutely perfect as a breakfast tray. And breakfast served on crystal is completely over the top. So this morning I made myself a little breakfast bento with fresh fruit, pain au chocolat, rhubarb compote and fromage blanc.

 

MONOPRIX & MASKEN

Inden jeg viser jer mit loppefund, som jeg nævnte i forrige indlæg, skal jeg lige følge op på et løfte. Jeg har nemlig længe lovet flere af jer at komme med tips til gode sager at proppe i indkøbskurven i supermarkedet Monoprix, som I er rigtig mange, der er fan af, og absolut ikke uden grund (Min favorit Monoprix er den på 21-23, Avenue de l’Opéra). Så da jeg i morges stod og klaskede en muddermaske i ansigtet, kom jeg i tanke om, at lige præcis denne økologiske maske fra det franske mærke Cattier, som jeg har købt hos Citypharma (apoteket over alle apoteker for skønhedsfund!) også er at finde på Monoprix’ hylder. Det er en rensemaske til sart hud. Den er baseret på lyserødt ler og aloe vera, og den gør én lidt klarere i betrækket og er god til at udviske lidt rødme, og så koster den nul og niks (3,95€ hos Citypharma og 4,2€ hos Monoprix). Den skal smøres på i et tykt lag, da den ikke skal tørre ud. Tørrer den ud, inden “trækketiden” er ovre, “vander” man den bare lidt, hvilket er let gjort med en kildevandsspray i hånden. Min foretrukne kildevandsspray er den fra Avene. Cattier laver også shampoo, håndsæber, flydende badesæbe og andre sager, som alle er økologiske og til yderst rimelige priser. Jeg har ikke været hele serien igennem, men hvis I får fingrene i nogle af sagerne, så vend da endelig tilbage med en lille kommentar. (Og nej, det er ikke en regnorm på billedet, selvom masken rent faktisk er regnormefarvet!)
Cattier-Masque argile-Clay maskENGLISH RECAP: MONOPRIX & THE MUD MASK. I’ve promised several of you Monoprix fans out there to talk more about the good buys from our favourite supermarket. This little organic clay mask is therefore a good little example. It’s a purifying clay mask based on pink clay and aloe vera, and it has a nice skin brightening effect and also diminishes skin redness. On top of that it’s dirt cheap: 3,95 at Citypharma and 4,2€ at Monoprix, so why not throw it in your basket and try it out.

DET VEJRBESTEMTE LOPPEHUL

Så kom solen endelig til Paris. Den tittede frem igen i går aftes, lige i tide til at skinne på Novak Djokovics næse og hans velfortjente sejrspokal efter en fantastisk finale i French Open (Roland Garros). Jeg kunne dårligt få vejret i de sidste minutter af kampen af bare spænding. Det var godt, at Djokovic vandt, for ellers ville jeg have søgt trøst i Nutellakrukken eller lignende. Og med det foreløbigt tilbagevendende gode vejr, vil jeg lige dele et lille spøjst sted med jer, som kun holder åbent, hvis vejret opfører sig ordentligt. Det er ikke et sted, som I vil kunne læse om i guidebøger eller slå op nogen som helst steder. Det er et lille mørkt lokale uden navn og uden gadenummer, som åbner sine døre og spreder sine loppesager ud på gaden, når vejret tillader det. Damen, der står for det, hedder Christine, og hun holder priserne nede på et venskabeligt niveau, og sørger for at støtte diverse velgørenhedsorganisationer med noget af indtjeningen. Hos Christine kan man finde en kulørt skijakke fra firserne, et sofabord med “yndige” blomstrede brune kakler, kagegafler og gamle gummisko. En mands skrald er en anden mands skat, og man kan lige såvel gøre sig et fund, som man kan gå forgæves. I næste indlæg skal I få at se, hvilken skat jeg fandt for 10€. Selvom Christine lokkede med en turkisfarvet flamencokjole, et absintfarvet sengegærde og en andeformet andeleverpostejs-terrin, blev det dog til noget helt fjerde. Det lille genbrugssted ligger i den lille gade på bare 63 meter Rue de la Jussienne, som befinder sig imellem Rue Montmartre og Rue Etienne Marcel i det 2. arrondissement.
Rue de la Jussienne-genbrugsbutikRue de la Jussienne-genbrugsbutik-2ENGLISH RECAP: “THE WEATHER DEPENDING THRIFT STORE”. Finally the sun showed up in Paris again, which gives me a good reason to tell you about this funny little place that only opens it doors, when the weather allows it to spreds its’ goods onto the street . I’ts a tiny and somber thrift store in the street Rue de la Jussienne. One man’s trash is another man’s tresure, so try your luck. I’ve often left empty-handed, but in the next post, I’ll show you the 10€ gem I found the other day.