BEVAR GLØDEN

Vejret er godt i Paris for tiden – faktisk super godt. Men på trods af den strålende sol, de sommerlige temperaturer (28° i dag!) og den blå himmel, kan jeg jo ikke undgå at bemærke, at min sommerglød så småt er på retræte. De mange fregner, der var strøet ud over min næse, forsvinder én for én. De graver sig ned som iberiske skovsnegle, men bringer selvfølgelig mere glæde end førnævnte, når de til næste år vender talrigt tilbage. I kampen om bevarelsen af den forsvindende glød kan man desperat kaste sig over gulerødder og broccoli en masse, i håbet om, at betacarotenen derfra kan få gløden til at strække lidt længere. Eller man kan bruge selvbruner, hvilket jeg nægter, da jeg synes, at selvbruner lugter fælt, især i ansigtet, hvor næsens centrale placering gør, at man kan lugte det konstant. Og så kan man ganske enkelt ty til lidt guld, der reflekterer et fint lys op imod ansigtet og dermed giver glød, hvilket I sikkert selv har konstateret, når I tager et par guldøreringe eller lidt øjenskygge med guld i på. Og hvad kunne derfor være et bedre bud, der går i spænd med regnsæsonen, der venter forude, end den super fine guldregnjakke fra Petit Bateau? Den findes både til børn og voksne, og er endnu et typisk eksempel fra mærket, som jeg er stor fan af, på praktisk tøj, der ikke er kedeligt. Ville det ikke være herligt at møde guldklump efter guldklump i stedet for sorthættede skikkelser i regnen? Og hvem vil ikke gerne lyse op? Det skal lige nævnes, at jeg faktisk synes, at den er endnu pænere i virkeligheden end på billederne. Den er ikke ligeså gul. Det er ikke så tit, at jeg snakker om tøj her på bloggen, men jeg håber, at I også kan bruge den slags indlæg, for at komme til Paris uden at shoppe er næsten umuligt, hvis I spørger mig.
(Regnjakke til voksne: 145€  regnjakke til børn: 85€)
PETIT BATEAU
Link til adresser på alle Petit Bateau butikker i Paris lige her.

ENGLISH RECAP:  “KEEP THE GLOW”. Coming up………

Reklamer

DA METTES PARIS VAR I MAD & BOLIG

I juli måned var jeg så heldig, at bloggen her blev nævnt i det lækre magasin Mad & Bolig. Jeg fik først fat i bladet to dage inden augustnummeret udkom, så jeg kunne ikke nå at fortælle om det i tide til, at de interesserede ville kunne få fat i det (Måske man stadig kan bestille det på nettet?). Men bedre sent end aldrig, og jeg er stadig lige stolt over, at min lille blog fik en smuk plads i gourmettillægget og tilmed et par fine ord med på vejen. Det er den fineste appelsin i min turban.

ENGLISH RECAP: “METTES PARIS IN MAD & BOLIG”. In July I was so lucky to have the blog mentioned in the beautiful Danish food and interior magazine “Mad & Bolig”. I’m truly honored that they picked me out of the blue and made my photos look really good and wrote such a nice little text about me.

HONNING & INGEFÆR KLÆDER DEM GODT

Føj, det er varmt i Paris, og hvor på kloden er det ikke det for øjeblikket? Jeg håber, at I alle befinder jer et sted, hvor I kan få jer en dukkert i hav, pool eller sø. På tirsdag topper vi her i byen med 37° grader, hvilket allerede giver mig en ubehagelig tør fornemmelse i munden. Flere gange i dag, har jeg befundet mig foran køleskabet, uden at jeg var sulten, eller egentlig trængte til noget derfra. Jeg mistænker lidt min underbevidsthed for at dirigere mig hen til køleskabet, da den har indset, at mit hoved nok ville have det bedst af at ligge i grøntsagskassen. Og nu vi er ved det med grøntsagskassen, skal I lige se den tomatsalat, som jeg lavede i går, og som jeg blev super tilfreds med. Det skal dog lige nævnes, at jeg aldrig har tomater liggende i køleskabet. En kold tomat smager af nul og niks. Jeg havde købt en masse lækre økologiske tomater i forskellige farver og mønstre og i alle mulige og umulige former. Det er jo det gode ved en ordentlig grønthandler, at ikke alle tomater har samme kaliber, for her handler det om smag og ikke størrelse og konformitet. Og det ser altså også bare brandgodt ud på en tallerken med forskellige slags tomater, for slet ikke at snakke om de forskellige smage de har. Faktisk behøver den slags lækre tomater egentlig ikke andet end god olivenolie og lidt knasende salt, men nu er det sådan, at jeg elsker ingefær og honning i dressing til tomater. Det er ikke umiddelbart den mest gængse smagskombination, men prøv selv, for jeg er sikker på, at I vil kunne lide det. Min vinaigrette blev derfor en blanding af flydende honning, olivenolie, revet ingefær, citronsaft og citronskal, og som prikken over i’et blev hele herligheden toppet med lilla basilikum og hjemmesyltede hyldeblomster. Og til sidst et drys fleur de sel, for salt, der knaser, er bare det bedste på tomater. Nøj, det blev godt! Og det føltes som det helt rigtige at spise på en hed pariseraften.

ENGLISH RECAP: “HONEY & GINGER BECOME THEM WELL”. It’s so hot in Paris right now, and is there a place on earth where it isn’t unusually warm right now? I literally live on anything with tomatoes, watermelon and all the juicy fruit I can get my hands on. I made this delicious heirloom tomato salad the other day, and thought I’d share it with you. You see I happen to love ginger and honey in the vinaigrette for tomato salads. It’s probably not the most common combo, but it sure works well, so do give it a try. I made a vinaigrette with runny honey, olive oil, freshly grated ginger, lemon juice and zest. I topped the salad with purple basil, pickled elderflowers and a little fleur de sel, because some crunchy salt flakes on tomatoes is a winner. It was gorgeous.

MORGENMAD MED MATCHA

“Jeg kan ikke se formålet i at lave om på en pain au chocolat!”. Det var min kærestes ord, ikke mine. Og selvom jeg intet har at udsætte på le pain au chocolat, som er min yndling, og som jeg til hver en tid vil vælge frem for en croissant, så er jeg aldrig imod, at ting lige får en drejning. Især ikke hvis det handler om noget med matcha te. Jeg elsker matcha te, drikker en kop af det hver eneste dag og har drukket matcha i flere år, end jeg har fingre at tælle på. Jeg elsker det i kager, pandekager, is….. you name it! Så for mig er det fuldt berettiget, når den dygtige franske bager Gontran Cherrier propper matcha i den ellers perfekte pain au chocolat. Matcha går faktisk super fint i spænd med butterdejen og chokoladen i den sprøde rundryggede skabning. Så hvis I hører til dem, der ikke synes, at matcha smager af hø, men derimod ganske herligt, så skulle I smutte forbi Gontran Cherriers stand i Printemps du Goût på toppen af varehuset Printemps og sætte tænderne i sprødheden. For mig hører en pain au chocolat til om morgenen, men Printemps du Goût åbner først 9.35 (søndag klokken 11.00), så I må unde jer at sove længe den dag. Det er jer vel undt. Som I kan se på billedet, findes der også en matcha croissant, og den helt almindelige pain au chocolat er absolut heller ikke at kimse af.

GONTRAN CHERRIER
Printemps du Goût
59, rue du Caumartin
9. arrondissement
Métro: Chausée d’Antin, Havre Caumartin, Auber.

ENGLISH RECAP: “MATCHA BREAKFAST”. If you’re like me – completely hooked on anything with matcha, then I’m pretty sure that you’d like the baker Gontran Cherrier’s pain au chocolat with matcha. It’s only available at his corner shop at the gourmet market Printemps du Goût on top of department store Printemps. The place doesn’t open before 9.35 in the morning, so you’ll have an excuse for staying in bed a little longer and having a late breakfast.

RABARBERSYLTETØJ

Nu da vi står med fødderne godt plantet i den herlige rabarbersæson, synes jeg, at en opskrift på rabarbersyltetøj har aktualitet. Det gælder jo om at få proppet de lækre stængler på glas, så vi senere på året kan sige: “Ih, det var vel nok en dejlig sommer”, når vi sætter tænderne i en friskbagt bolle med hjemmelavet rabarbersyltetøj. Den slags er godt at have, når gråvejret kommer tilbage (Så sent på året som muligt, selvfølgelig!), hvis man da ikke af velsmagende grunde har spist al syltetøjet inden. Jeg har derfor igen haft fat i bogen “Mes confitures” af syltetøjsoraklet Christine Ferber, og det kom der det lækreste rabarbersyltetøj ud af. Udover opskriften skal I også lige have et par fifs og lidt rabarber-insight fra Christine Ferber med i posen. Christine Ferber sværger til de tynde og grønne rabarberstængler af den årsag, at de er mindre vandede og har en større syrlighed. Som I kan se på billedet, er de rabarber, jeg brugte/fik fat i, ikke helt grønne, men heller ikke helt røde, og resultatet blev fantastsisk alligevel. Så hvor grønne eller røde, de rabarber I får fat i, er, vil resultatet blive godt.
Det vigtigste er dog, at man bruger tynde stængler. Store grove rabarber egner sig ikke til denne opskrift, da rabarberne ikke går helt i opløsning, men efterlader små fine bidder. Og hvorfor står mit syltetøj på hovedet på billede 2? Det er ganske enkelt det bedste tip fra syltetøjsdamen, som I måske kender allerede: Når syltetøjet er kogt færdigt, hældes det med det samme på skoldede glas*. Syltetøjet skal hældes helt til randen, så der ikke er plads til luft med fordærvende bakterier. Tør grundigt randene på glassene af, hvis syltetøjet er løbet lidt ud over kanten. Sæt straks lågene på, og stil glassene til afkøling med bunden i vejret. Dette gør, at ingen luft trænger ind. Da syltetøjet er uden konserveringsmiddel, skal det opbevares et køligt sted.
God rabarber-fornøjelse!

*Put dem i en gryde med kogende vand i et par minutter eller sæt dem i ovnen i 5 minutter ved 110°.

RABARBERSYLTETØJ
1,2 kg rabarber (1 kg netto)
800 g sukker
Saften af en lille citron

Skyl rabarberne godt i koldt vand, skær blade og grimme ender af, flæk stænglerne på langs og skær dem derefter ud i små tern. Bland rabarberne med sukker og citronsaft i en skål, dæk til med mad/bagepapir (IKKE staniol!!!) og lad det trække på køl natten over.
Dagen efter sies saften fra rabarberne fra i et sylteklæde. Hæld saften i en gryde og bring den i kog. Skum saften af og fortsæt kogningen på høj varme, hvor siruppen vil blive koncentreret, når den når 105° (Brug sukkertermometer!). Tilsæt rabarberstykkerne og bring blandingen i kog. Skum af igen. Kog videre på høj varme i cirka 5 minutter, altimens der røres forsigtigt i det. Tjek om geleringen er tyk nok. Hvis ikke, kog blandingen et par minutter mere. Hæld syltetøjet til randen på skoldede glas, sæt låg på og stil dem til afkøling med bunden i vejret.

 

ENGLISH RECAP: “RHUBARB JAM”. The rhubarb season is alive and kicking, and what better way to hold on to it, than making a good amount of rhubarb jam. When the grey weather season will return, it will be nice to bite into some freshly baked bread with homemade rhubarb jam on top and say:”What a lovely summer it was!”. Again I’ve dived into my jam icon Christine Ferber’s book “Mes confitures” for another perfect recipe. It’s just rhubarbylicious!

LES ENFANTS DU MARCHÉ

Der er livligt på det populære madmarked Marché des Enfants Rouges i det øvre Marais-kvarter, især ved frokosttid, hvor strømmen af parisere og turister sværmer om de mange forskellige madstande, og hvor der er rift om siddepladserne. For et halvt år siden kom en ny stand/restaurant til, og jeg synes faktisk, at det er der, at de laver den bedste mad. Og det er nu slet ikke fordi, at de andre steder laver dårlig mad, absolut ikke, men det nye sted Les Enfants du Marché kræser og frister lige et par tænder mere med tilberedningen og de nøje udvalgte råvarer. Så sæt helt klart god mad og en god portion stemning på programmet hos Les Enfants du Marché, hvis I skulle befinde jer på disse kanter. Og hvad spiser man så her? Personligt har jeg blandt andet smagt lækre, tykke hvide asparges, hjertemuslinger, der tog karbad i en smagfuld bouillon, panna cotta med rabarber og ikke mindst en memorabel ceviche (se billedet!) med generøse stykker af guldbrasen, stracciatella, hindbær og purløgsblomster. For vinelskerne er der et flot udbud af naturvin at gurgle på. Jeg tager det også som en blåstempling af stedet, at jeg flere gange har set Jacques Genin spise frokost her. Jacques Genin er den dygtige konditor, som jeg bøjer mig i støvet for, fordi han laver den citrontærte, jeg allerbedst kan lide. Den med lime og basilikum! Hans forretning og tesalon ligger i rue de Turenne tre minutters gang herfra. Hos Les Enfants du Marché er der ingen bordbestilling. Trop tidligt op eller vent i køen på, at en taburet bliver ledig.

LES ENFANTS DU MARCHÉ
Marché des Enfant Rouges
39, rue de Bretagne
3. arrondissement
Métro: Temple, Filles du Calvaire, Arts et Métiers
Åbningstider: Tirsdag, onsdag, søndag 9.00-17.00, torsdag, fredag, lørdag 9.00-23.00. (Mandag lukket!)
Instagram: @lesenfantsdumarche

ENGLISH RECAP: “LES ENFANTS DU MARCHÉ”. Six months ago a new restaurant opened at the lively and popular food market “Marché des Enfants Rouges”. The place is called “Les Enfants du Marché”, and personally I think, that this is where you’ll get the best food at the market. I’ve munched my way through perfect white asparagus, cockles in a gorgeous broth, panna cotta with rhubarb and last but definitely not least that tasty seabream ceviche on the photo topped with stracciatella, raspberries and chives flowers. This is a no-reservation place, so show up early or wait in line till a seat is available.

SOFISTIKERET RABARBER

Så er jeg igen kommet bagud med alle de ting, jeg gerne vil vise og fortælle jer. Det handler om et godt spisested på et livligt madmarked, en opskrift på rabarbermarmelade, morgenbrød med matcha og også om et køb fra favorit supermarkedet Monoprix, som giver bonus i form af genbrugelig emballage. Så jeg håber, at I vil kigge med i de kommende dage. I dag står den på den fineste rabarbertærte, jeg nogensinde har sat bisserne i. De af jer, som følger mig på Instagram (@mettesparis), har allerede set den derinde, men jeg vil dog her lige uddybe, hvad den smukke sag gemte i sin mave, til alle de kageglade, som måske kan få lidt inspiration til egne kreationer: En sprød og lækker mandel og vanillebund fyldt med cheesecake parfumeret med tonkabønne, som igen var toppet med rabarbermarmelade, der igen var toppet med pocherede rabarber så sprøde som friske æbler. Hele herligen havde til slut fået et drys timutpeber og en enkelt skovsyre havde dalende lagt sig til rette. Det var kun larmen i min gade, der holdt mig fra at høre englene synge, da jeg smagte den, og så er den jo heller ikke ligefrem grim at se på. Jo mere, jeg kigger på billedet af den, des mere synes jeg, at det ligner en stime af rødfisk, der dykker på hovedet ned i kagen. Bag rabarbertærten står den vanvittigt dygtige chefkonditor Michael Bartocetti, som til dagligt svinger med kagerullen på luksushotellet Hôtel Shangri La, der ligger i det 16. arrondissement, og som har en fantastisk udsigt til Seinen og Eiffeltårnet. Tærten var på programmet i ti dage hos et af mine yndlingssteder for kager Fou de Patisserie, som jeg har plapret om adskillige gange, og som heldigt nok ligger i min gade rue Montorgueil, og som for nyligt har åbnet butik nummer to i rue des Martyrs.

ENGLISH RECAP: “SOFISTICATED RHUBARB”. If you follow me on instagram (@mettesparis), then you’ve already seen this rhubarb beauty. It’s probably one of the best rhubarb tarts, that I’ve ever tasted. It had an almond/vanilla crust with a tonka bean flavoured cheese cake filling. Then came a layer of rhubarb marmelade and then poached rhubarb as crisp as fresh apples on top. A little timut pepper and a single oxalys gave it the final touch. If it wasn’t for the noise in my street, I would have been able to hear the angels sing, when I tasted it. And it’s not exactly the ugliest thing either. The more I look at the photo, the more I think it looks like as if a school of redfish is diving into the tart. The incredible pastry chef Michael Bartocetti from the luxury hotel Shangri La is the man behind the creation. It was exceptionally on the menu for ten days at one of my favourite pastry shops Fou de Patisserie, that I’ve been going on about several times, and that I’m so lucky to find on the street where I live (rue Montorgueil!). Fou de Patisserie recently opened a new shop in rue des Martyrs by the way.

SUBODH GUPTA & MONNAIE DE PARIS

Det er ikke så tit, at jeg ser en udstilling to gange, men det blev altså tilfældet med den indiske kunstner Subodh Guptas indtagende og imponerende udstilling på Monnaie de Paris. Det er meget fascinerende, hvordan kunstnerens brug af køkkentøj og service i diverse skulpturer og installationer på én gang gør hans kunst både jordnær og tilgængelig, men samtidig får det hele op på et højere og kosmisk plan. Det store kranie “Very Hungry God” på det sidste billede er et godt eksempel på det. Flere af kunstværkerne, om det så er Subodh Guptas intention eller ej, får også smilet frem hos langt de fleste. Personligt kunne jeg ikke stå for de to forgyldte cykler med titlen “Two cows”. Monnaie de Paris er i øvrigt den franske monetære institution og dermed samtidig/sideløbende et museum i sig selv (entrebilletten dækker både udstilling og museum), hvor der er rig mulighed for at kigge tættere på mønter og medaljers historie og fabrikation. Selvom jeg ikke er den store numismatiker, så kan jeg til gengæld skrive under på, at hele mønthalløjsafdelingen både er lærerig og flot. Og når man så tuller rundt her på Monnaie de Paris, så er der også parketgulvsguf i fransk sildeben og Versailles-mønster og smukke skakternede marmorgulve at titte på, og hvis vejret er godt, kan man sætte sig i cafeen i gården og nyde det. Den franske superkok Guy Savoy laver i øvrigt 3-stjernet Michelin mad på første sal i selvsamme bygning, hvor en 12-retters menu ligger på 415€.

Subodh Gupta udstillingen varer lige til den 26. august!

MONNAIE DE PARIS
11, Quai de Conti
6. arrondissement
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Søndag (Sun) 11.00 – 19.00. (Onsdag 11.00 – 21.00)
monnaiedeparis

ENGLISH RECAP: “SUBODH GUPTA AT MONNAIE DE PARIS”. It’s not often, that I see an exhibit twice, but it is the case with the current exhibit with the Indian artist Subodh Gupta at the beautiful museum Monnaie de Paris. I love how the artist uses kitchenware in his sculptures and installations. It makes it very tangible and down to earth and at the same spiritual and cosmic. The scull “Very hungry God” is a good example of that. I don’t know if the artist also meant to put a smile on the viewers face, but several pieces made me smile and then think. I was really fond of the two bikes named “Two cows”. Don’t miss out on this beautiful exhibit. It’s on till August 26th.

SPRØDE HUNDEØRER

Selvom jeg kravler helt ud i min fantasis aller yderste kroge, så kan jeg ikke få denne sprøde og søde butterdejssag til at ligne en palme. For Palmier (= palme) er rent faktisk navnet på den yderst populære fætter, som kan købes i ethvert bageri, og som er det helt perfekte selskab til en kop te eller eftermiddagskaffe. Til gengæld kan jeg sagtens se ligheden med et par hængende hundeører, for i min gade bor der en hund med et par ører magen til. Tilmed i samme farve. Og vender man sagen om (palmen, ikke hunden!) ser jeg tydeligt et af den slags uperfekte og halvpunkterede hjerter, jeg har tegnet hundredevis af i min barndom. Og måske ser I noget helt tredje. “Palmen” er ikke en sag, som turister så tit hopper på, for sagen er den, at citrontærter, éclairs, macarons og andre farverige og cremefyldte lækkerheder som regel overskygger den. Og det er der jo ikke noget at sige til. Men overvej den alligevel en dag, for i al sin enkelhed er det en god lille ganepleaser, som I øvrigt kan spises på farten, i modsætning til dens cremefyldte kollegaer. Jeg kan bedst lide den lys i teinten, som den på billedet, men det er nu meget almindeligt at se dem mere mørkbagte. Min er fra Stohrer i rue Montorgueil, som laver dem så store, at man kan være to om én, hvis man har lyst altså.

ENGLISH RECAP: “CRISPY DOG EARS”. In France this lovely crisp and sweet puff pastry is known as a palmier, which means palm tree. I don’t see the palm tree ressemblance at all. To me it more looks like a pair of dog’s ears, cause there’s a dog in my street with ears like that. Same colour too! Or the other way around, I tend to say it’s a heart, based on the many similar unperfect hearts I drew when I was a kid. Tourist don’t often seem to fall for this pastry. Big charmers like éclairs, lemon tarts and macarons and other colourful or creamful delights seem to get all the spotlight. But do consider this simple but fine pastry next time. It’s perfect with a cup of tea or coffee in the afternoon, and you can actually eat it, while you walk. Try doing that with a millefeuille! I prefer my “Dog ears” crisp but still light in colour, though it’s very common to see them much darker. Mine is from Stohrer in rue Montorgueil, that makes them so big, that you can easily share them, if you feel like it that is.

 

 

LOUIS CARRÉS HUS (#arkitekturguf)

Der var engang en fransk kunstsamler ved navn Louis Carré, som gik og drømte om at få bygget sig et hus. Et hus, hvor der var plads til at modtage gæster, og hvor hans elskede kunstværker kunne hænge pænt og blive vist frem til de besøgende. Louis Carré var nabo til den berømte arkitekt Le Corbusier, men ønskede ikke, at Le Corbusier skulle tegne hans drømmehus, så han gik stille med dørene med sit projekt. En dag stiftede Louis Carré bekendtskab med den finske arkitekt Alvar Aalto. Dette møde skulle udvikle sig til et livsvarigt venskab mellem de to herrer, og at det blev Alvar Aalto, der kom til at tegne Louis Carrés hus, som stod færdigt i 1959 i landsbyen Bazoches-sur-Guyanne uden for Paris, og fik tilføjet en swimmingpool i 1963. Louis Carré havde ønsket, at Alvar Aalto også designede al inventaret, men tidsfristen og faktum, at Alvar Aalto var en travl arkitekt, gjorde, at visse ting blev specialdesignet til huset, og at andre blev udplukket fra Artek-kataloget. Artek var firmaet, som Alvar Aalto havde startet med sin kone Aino og to andre partnere, hvorfra langt de fleste kender de berømte taburetter og borde, som kom til at møblere mange børnehaver og skoler, og som i dag stadig er meget oppe i tiden. En af de specialdesignede ting til huset er lamperne, som på billede 3 hænger over spisebordet og som så snedigt oplyste både bord og kunst på væggen overfor. Louis Carré døde i 1977, og hans enke Olga, hvis tøj stadig hænger i klædeskabene i huset, døde i 2002. Louis Carrés kunstsamling blev solgt, da han døde, men alt andet inventar står intakt. I dag er det Alvar Aalto-stiftelsen, der ejer det skønne hus, som kan besøges lørdag og søndag fra marts til november fra 14.00 – 18.00. Besøg af huset foregår ved rundvisning på engelsk eller fransk. Besøg skal bookes i forvejen via mail på Maison Louis Carrés hjemmeside.

MAISON LOUIS CARRÉ
2, Chemin du Saint-Sacrement
78490 Bazoches-sur-Guyanne
maisonlouiscarre.fr

ENGLISH RECAP: “MAISON LOUIS CARRÉ (#architecturecandy)”. Once there was an art collector named Louis Carré, who dreamed of having a house built for him, where he could recieve guests and where his beloved art collection could hang nicely. One day he met the Finnish architect Alvar Aalto, and this encounter was the starting point of a life long friendship between the two men, and Alvar Aalto became the architect of Louis Carré’s dreamhouse. The house was finished in 1959 and the swimmingpool was added in 1963. Louis Carré died in 1977 and his widow Olga lived in the house till her death in 2002. Today the Alvar Aalto Foundation owns the house, and visitors can enjoy this architecture and design gem every saturday and sunday, March till November from 14.00-18.00. Book your guided tour in English or in French by mail via the link above.

GLÆDELIG PÅSKE!

Jeg håber, at I alle nyder påsken, og at påskeharen har været generøs med påskeæggene. I disse dage, hvor de franske chocolatiers og konditorere byder på påskekreationer til den helt store guldmedalje, kan jeg jo derfor ikke bare spise jer af med et kedeligt Kinder-æg. I skal derfor have denne fine klovnefisk, som La Maison du Chocolat har kreeret her til påske. Fisken er en temmelig big deal til påske i Frankrig. For det første er fisken et kristent symbol, og for det andet findes der i Frankrig ikke nogen aprilsnar den første april men en aprilsfisk. Ergo er der ligeså mange fisk som påskeæg. Klovnefisken er en af de fineste og sødeste fiskekreationer, jeg har set længe. Og selvom chokoladen var så fin, at man næsten ikke kunne nænne at spise den, og at den unægteligt får én til at tænke på fisken Nemo, som nok er den sødeste fisk, jeg kender, så havde tanken om nougatindholdet en altudslettende effekt på min viljestyrke og barmhjertighed. HAPS!


ENGLISH RECAP: HAPPY EASTER.
I hope you all enjoy your Easter holiday, and that the Easter bunny has been generous with the eggs. In Paris all chocolate and pastry shops are full of incredible Easter creations, so I couldn’t just serve you a boring Kinder egg. Fish is a big thing for Easter in France. The fish is a Christian symbol, so that’s why you’ll see as many fish as Easter eggs. The pretty clownfish is a creation from La Maison du Chocolat. The pretty perfection and the resemblance with Nemo – the cutest fish I know of – could almost keep one from daring to eat it, but knowing that it had hazelnut praline inside wiped away all guilt in a split second.

DEN FRA APOTEKET + en anden favorit

I starten af sommeren sidste år kom Vichys serum Minéral 89 på markedet, og jeg er nu på vej til at købe min tredje flaske af det, hvilket betyder, at jeg synes, at det er et rigtig godt produkt og helt klart vil anbefale det til jer, medmindre I allerede er flittige brugere af det. Det skal bruges under dagcremen, og det giver ifølge Vichy en stærkere og mere modstandsdygtig hud, som samtidig blivere glattere, mere spændstig og gennemfugtet. Personligt kan jeg ikke mærke så meget til gennemfugtningen, men den opstrammende og udglattende effekt er jeg helt med på. Det gode ved produktet er, at det er meget flydende i konsistensen og super drøjt i brug. Med to pump fra flasken kan jeg dække ansigt, hals og kavalergang. Og hvor er det bare herligt, at der er 50 ml i flasken og ikke sølle 30 ml som i mange andre serummer, sera, serums (hvad søren hedder serum i flertal på dansk?). Prisen er i øvrigt også god. Hos Citypharma, koster det 17,89€.

Og nu jeg har jer, skal jeg også lige dele et andet favoritprodukt med jer. Det er den sorte flaske, som ligger og lurer i bagrunden på billedet. Det er mit “natteviskelæder ” og min “iløbetafdagenbooster”. Det hedder Molecular Saviour Mist og er fra det singaporianske mærke Allies of Skin. Det er et ret vildt produkt, synes jeg. Det giver et øjeblikeligt boost, og jeg synes selv, at jeg ser ret ny ud bagefter.  Det sprøjtes på huden inden anden hudpleje, eller i løbet af dagen, når et lille boost er kærkomment. Konsistensen er fænomenal, for produktet fordamper ikke bare lige ud i den blå luft, men bliver pænt siddende og giver et ultra pænt og frisk look. Når jeg bruger det om aftenen, inden jeg går i seng, ser jeg tydeligt friskere ud i huden om morgenen. Og i løbet af dagen, efter et par timer foran computeren, eller bare når jeg trænger til en opfrisker, sprøjter jeg det oven på min makeup. 66€ koster det for en 50ml flaske. Dette produkt kan I til gengæld IKKE købe hos Citypharma men derimod hos Oh My Cream, som også er et virkelig godt sted for labre skønhedsprodukter.
Jeg håber, at I kan bruge disse to tips til noget!

CITYPHARMA
26, rue du Four
6. arrondissement
Métro: Saint-Germain-des-Prés, Mabillion, Saint-Sulpice
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 8.30-20.00, Lørdag (Sat) 9.00-20.00

OH MY CREAM
Find adresserne på alle Oh My Cream butikker lige her.

ENGLISH RECAP: “ONE FROM THE PHARMACY + one that’s not”. These two products are some of my favourites right now. They are both excellent skin boosters. They plump your skin and make it look fresher. The Minéral 89 from Vichy is a serum to be used under your daycream. The texture is very liquid and easy to apply, and a little goes a long way. Definitely a good buy from the pharmacy. At Citypharmy the price is 17,89€. The black bottle is another favourite from Singapore brand Allies of Skin. It’s called Molecular Saviour Mist. You simply spray it on before any other skincare or during daytime if you need a refreshing boost. It has the most perfect texture, that doesn’t just evaporate but clings to your skin. And the boosting effect is highly visible and immediate. The price is 66€. To find it in Paris head to one of the Oh My Cream stores. All adresses via link above.