FISK FISK FISK

Der er fisk og dens andre legekammerater fra det våde element på menuen i den splinternye lille og hyggelige restaurant La Marée Jeanne. Maden er lækker, priserne er yderst rimelige for en fiskerestaurant, indretningen er fin og blå med farveklatter i Arnoldi-nuancer, halvdelen af teamet har røde huer a la Jacques Cousteau på, og servicen er fin, frisk og afslappet. Kan man andet end synes om sådan et sted? Kortet er enkelt og ligetil: Små retter/forretter er angivet med en robåd, og større retter/hovedretter er angivet med et skib – sød maritim logik! Min kæreste og jeg snuppede denne gang hovedretterne: En hummer-croque (Croq’Homard) og den hele friterede hvilling, som på menuen var angivet som vred: “Merlan frit en colère”. Det var den saftsuseme også med åbent gab og visende bisser, men den smagte virkelig godt og var akkompagneret af moste kartofler og sauce gribiche. Hummer-croquen var også lækker med sit faste og delikate hummerkød og “urtepytter” og ligeså dens makker den gode og grønne sprøde salat med en virkelig velsmagende dressing. Der var tre desserter på kortet, men vi snuppede begge den über mumsede “Crème aux œufs” med solbærkompot og et par sprøde “Tuiles” på toppen. Jeg elsker virkelig “Crème aux œufs”, så hvis I også i forvejen er vilde med crème brulée, panna cotta, vanillebudding og den slags cremede lækkerier, vil I absolut ikke blive skuffede over denne enkle dessert, der tager kegler hver gang. Næste gang, jeg kommer forbi, hvilket jeg egentlig gør to gange om dagen, da jeg bor 17 skridt derfra, men når jeg altså også skal sidde til bords igen, vil jeg skippe hovedretten og gå på opdagelse i alle de lækre småretter, for man vil jo gerne smage det hele! For to til frokost blev det for ét glas hvidvin, vand, to hovedretter, to desserter, te og kaffe: 70,30€. Vi spiste der i går søndag, men til frokost i løbet af ugen er der en  frokostmenu til 18 €. Derfor er det absolut et anbefalelsesværdigt lille sted for både smagsløg og pengepung, om det så er midt i ugen eller weekend.
La Marée Jeanne-Croq'Homard de JeanneLa Marée Jeanne-Merlan frit en colèreLa Marée Jeanne-Crème aux œufsLa Marée JeanneLa Marée Jeanne-MenuLa Marée Jeanne-L'additionLa Marée Jeanne-2
LA MARÉE JEANNE
3, rue Mandar,
2. arrondissement
Métro: Sentier, Les Halles
Åbningstider: Alle ugens dage (All week) 12.00 – 23.00
Tel: 01 42 61 58 34

ENGLISH RECAP: FISH FISH FISH. The newly opened fish restaurant La Marée Jeanne is definitely a place where I’ll come back, and I therefore recommend you to go as well. Food is delicious, the prizes are pretty good for a fish restaurant, the place is cosy and pretty in blue with dashes of bright colours, half of the team wear red hats like Jacques Cousteau, service is great and smiling – I mean, what’s not to like? On the pics you can see what my boyfriend and I had for lunch yesterday. Thumbs up on everything we had! During the week they also offer a 18€ lunch menu. At any given time, week or weekend, when you feel like going fishing, it’s the perfect little spot for your tastebuds and your wallet.

CHOKOLADETRØFLER MOD FORURENING

Forureningen har generet Paris på det seneste. Det har været sådan lidt benzinos-klamt, og jeg gider altså ikke rende rundt og fylde mine lunger med sådan noget. Så selvom det var min fridag i dag, og jeg faktisk allerhelst ville have tullet rundt på må og få i byen, sidde på en café, gå en tur i en park, smutte på museum, eller måske ligefrem besøge en stribe hyggelige butikker og få købt lidt ind til forårsgarderoben, så fandt jeg dog hurtigt på et par hyggelige eftermiddags-indendørsaktiviteter, som blandt andet stod på at slurpe myntete og nyde små himmerigsmundfulde i Cirkeline-størrelse fra en lille bitte æske med en tandstik. De små chokolader i æsken, som også findes i æsker af større format, er lavet af Michel Chaudun, én af Paris’ dygtigste chokolademagere.”Les pavés”, som de små chokoladetrøfler hedder, er sådan en slags chokolade, der smelter på tungen og straks får et helt kor af engle til at synge, om man så står inde eller ude i det fri. Michel Chaudun laver bunkevis af andre chokolækre kreationer og tilmed en masse sjove figurer og former. Hans chokoladespegepølse ligner en rigtig pølse til forveksling. Og så synes jeg, at det er så herligt befriende, at en mand af hans chokokaliber ikke ser ned på mælkechokolade, men behandler den, som var den en dronning, for hvor har jeg hørt mange chokosnobber sige “Mælkechokolade er ikke chokolade” eller “Kun mørk chokolade er rigtig chokolade”. Jeg eeeeeeelsker selv mælkechokolade, så derfor holder jeg også meget af Michel Chaudun. Jeg kan ikke sige meget mere end, at hvis jeg var jer, ville jeg aflægge Monsieur Chaudun et visit. Slut!
Michel Chaudun-Les PavésMICHEL CHAUDUN
149, rue de l’Université
7. arrondissement
Métro: Invalides
Åbningstider/Opening hours: Mandag(Mon) 9.00-12.30, 13.00-18.00, Tirs, ons, tors, fre, lør(Tues-Sat) 9.00 – 19.00

ENGLISH RECAP: CHOCOLATE TRUFFLES AGAINST POLLUTION.
The pollution has been pretty bad the last couple of days in Paris, and I really don’t feel like filling my lungs with that. So despite the fact, that I really would have liked to go for a stroll in a park, see an exhibit, sit at a café or maybe even going shopping for the spring wardrobe, I found another cool afternoon indoor activity: Sipping on mint tea and eating tiny, exquisite chocolate truffles with a toothpick. The truffles come in bigger, but less cute, but equally delicious boxes and are made by one of Paris’ finest chocolatemakers Michel Chaudun. The truffles melt on your tongue, and angels start singing immediately. Monsieur Chaudun has a tremendous variety of delicousness in his boutique also including chocolate in funny and incredible shapes. The chocolate sausage is quite a sight. What can I say more than , if I were you, I would definitely pay Monsieur Chaudun and his chocolate haven a visit.

NYE GLUGGER

Jeg har fået ny og nyttig øjenpynt, hvilket slet ikke var planlagt, men blev en sideeffekt af et visit hos en øjenlæge med totalt gak i låget. Jeg var hos øjenlægen, fordi jeg ikke producerer nok tårer, hvilket absolut ikke er noget problem, når der skal grædes, for så strømmer tårerne ud, men på dagligt vis fungerer det ikke optimalt. Det medfører et til tider meget sløret syn, sådan lidt som at kigge ud ad en forrude, der er blevet pudset med mayonnaise. Det er møg irriterende! Doktor “Gak i låget” havde travlt – meget travlt – og snakkede med en hastighed, der fik mig til at føle, at tiden var forskudt imellem hende og mig. Alt imens hun speedsnakkede i en konstant strøm, var fuldstændig målløs over min ring (Den I ved nok!), og jeg blev formanet om at være påpasselig med ikke at ramme forbipasserende på gaden i øjet med den, blev jeg kommanderet rundt i det mørke lokale fra det ene apparat til det andet, som skulle inspicere mine øjne nærmere. I al hast blev jeg derefter sendt ind i et tilstødende og endnu mørkere lokale, hvor en mand med meget langt hår sad bag endnu et apparat, der lige skulle checke min nethinde. Jeg undrede mig lidt over, hvordan hans hår kunne vokse sig så langt i det bælgmørke. I de i alt 7 1/2 minut, jeg spurtede rundt hos Fru Gak og Hr Dracula, havde jeg fået så meget information, at det først var, da jeg igen stod ude på gaden i lyset, at bevidstheden begyndte at få styr på det hele, og at jeg i højre hånd havde tre papirer, der vidnede om mit besøg. Et af papirerne var en recept til apoteket på en behandling for mayonnaise-øjne, et andet bar navnet på en allergolog, som Dr Gak mente, jeg burde aflægge et besøg, da jeg åbenbart har noget allergi. Jeg husker svagt noget om, at hun snakkede om støvmider i øjenvipperene, men jeg håber, at det er noget, jeg har misforstået, for det lyder altså bare for klamt. Det tredie papir var til optikeren med de tal, han ville få brug for, for at fabrikere de læsebriller, jeg nu ikke længere vil kunne leve uden. Ti minutter senere stod jeg på apoteket, hvor der skulle hele tre kyndige apoteksansatte til for at dechifrere recepten, der rent umiddelbart så ud til at være skrevet på sanskrit. Den éne sagde til mig, at hun havde set meget, når det kom til lægelige kragetæer, men at dette var det værste, hun havde set i 20 års karriere, og at hun skulle gætte sig til størstedelen af det skrevne. Derefter gik jeg til optikeren for at få lavet briller, og den søde optiker informerede mig om, at min ekstra sygesikring sagtens kunne dække et par solbriller også. Næsten alle franskmænd betaler til en ekstra sygesikring, en såkaldt Mutuelle, for selvom den almindelige sygesikring er god, er den ikke lige så god som den danske. Langt de fleste har en ekstra sygesikring via deres arbejde, hvor arbejdsgiveren betaler halvdelen, og hvor hele familien kan være med på. Jeg er med på min kærestes. Ergo har jeg nu fået nye briller og solbriller for nul og niks. Min kæreste siger, at jeg ligner en rockstjerne, når jeg har mine solbriller på, og det kan jeg egentlig sagtens leve med. Jeg tror bare, at det er de færreste rockstjerner, der render rundt i parker og brækker blomstrende kirsebærgrene af for at sætte dem i youghurtglas.
Briller-Solbriller

ENGLISH RECAP: “NEW GOGGLES”. To cut a very long story short, I just got reading glasses and a new pair of sunnies after having paid a visit to a completely mad ophthalmologist. I went to see, what I soon found out to be a crazy and speedtalking eye doctor, because my eyes’ tear production is not sufficiant, which gives me a vision as if I was looking through a windshield wiped with mayonnaise. Not cool at all. After the 7 1/2 minutes consultation, which meant running around and sticking my head into various machines for eye checks, getting a lot of confusing information with the speed of light from the doctor and paying a visit to her collegue in the dark next door to have the retina checked as well, I ended up with a prescription for a cure for my mayonnaise eyes, I found out that I needed reading glasses and apparently suffered from some allergy as well. The cool thing though was that my opticician informed me, that my extra health insurance would largely cover my reading glasses and a pair of sunnies too. My boyfriend thinks I look like a rockstar, when I wear my sunnies, but how many rockstars run around in parks and break off blossoming cherry tree branches to put them in pretty little yogurt glasses?

PIERO FORNASETTI

Hvis I er i Paris lige nu, eller bare inden den 11. juni, kan jeg på det glohedeste anbefale et lille besøg på museet “Musée des Arts Décoratifs”, der huser en fantastisk udstilling med den italienske kunstner/dekoratør Piero Fornasetti. Det sjove er, at jeg indtil i går, hvor jeg så udstillingen, slet ikke brød mig særligt meget om Fornasetti, og slet ikke kunne se, hvorfor folk gik i spåner over hans dekorerede tallerkner og andre porcelænsting, som jeg hyppigt stødte på i boligmagasiner og i enkelte forretninger. Jeg synes, at det var overpyntet, at det rent ud sagt grænsede til dårlig smag og ovenikøbet kostede en bondegård. Heldigvis kom jeg på helt andre tanker, da jeg i går tullede rundt i halvanden time i Fornasettis fine, sjove, finurlige, underfundige og overraskende univers og blev belært, at der findes god dårlig smag. Jeg tror, at hvis man skal værdsætte Fornasetti og forstå, hvad manden havde gang i, skal man ikke bare stå og glo på en dum tallerken i en forretning, som jeg gjorde, men simpelthen springe på hovedet ned i hans arbejde og få sig en ordentlig dukkert, for Fornasetti skal opleves integralt. Manden havde rent ud sagt tegnekløe, for ikke én dagligdagsgenstand har kunnet undvige hans trang til at gøre denne mere levende, mindre kedelig og til andet end bare en genstand, og det gjorde han med en god portion humor, skørhed og talent. Alt fra askebægre, borde, stole, slips, gulvtæpper, paraplystandere, cykler, tapet,  – you name it! – har han “pyntet” på. At se hele rum, hvor alt fra gulv til loft er kreeret af Fornasetti, er virkelig en oplevelse. Jeg gad godt vide, hvordan han var som barn, og om der var én eneste væg eller genstand i hans barndomshjem, han ikke havde pyntet på, eller om man ville finde fantasifulde tegninger på undersiden af hans forældres borde og stole. En ting er jeg dog stadig sikker på, og det er, at jeg stadig ikke drømmer om Fornasetti-ting til mit hjem, men jeg vil til hver en tid tage på Fornasetti-udstilling og boltre mig i hans univers. Nå, ja, jeg ville da heller ikke have noget imod at cykle rundt i Paris på én af de fine cykler med fin gammel lædersaddel. Mine billeder giver desværre kun et lille og meget enkelt indblik i udstillingen, så il selv derhen og få én på oplevelsen. Læs mere om Fornasetti og udstillingen lige her)
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs-2
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs-3
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs-4
Piero Fornasetti-Musée des Arts Décoratifs-5
MUSEE DES ARTS DECORATIFS
107-111, rue de Rivoli
1. arrondissement
Métro: Louvre-Rivoli
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag(Tues) – Søndag(Sun) 11.00 – 18.00. Torsdag(Thurs) 11.00-21.00 – gælder kun for de midlertidige udstillinger!

ENGLISH RECAP: PIERO FORNASETTI. Until I saw the fantastic exhibit with the Italian artist and decorator Piero Fornasetti yesterday, I actually didn’t really like his things and never quite understood why people went bezerk over his plates and other porcelain things, that I often stumbled upon in interior magazines and in shops. I thought, that it was a bit too much, and I considered it pretty much as bad taste. But after having spent an afternoon completely absorbed in his incredible, funny, crazy and talented work, I now get the whole idea of the artist and what he was doing, and I learned what good bad taste can sometimes be. I still don’t dream about Fornasetti things for my appartment, but I would at any given time go and se another Fornasetti exhibit. My photos only show a small and very simple view of the exhibit, so go, go, go see it for yourselves. It’s on til June 11th. Read more about it right here.

EN HIMMEL UDEN FARVE

Det er helt utroligt, hvor bleg og svagt lyseblå himmelen kan tage sig ud i det skarpe forårslys. Det er ikke nemt at tage billeder i den slags blændende omstændigheder, men jeg synes lige, at I skulle se, at magnoliatræerne, som hører til mine forårsfavoritter, er begyndt at blomstre. Om et par dage vil også de store pinkfarvede skønheder i Palais Royal springe ud, for jeg var lige forbi i dag for at lure, og jeg kunne konstatere, at knopperne var store og utålmodige. Jeg glæder mig til atter at indtage min oase og genopleve en forårsdag med masser af kulør som denne. Jeg var også lige et smut forbi Seinen, hvor solskinsvejret blev nydt på rad og række og med dinglende ben, og en pige holdt forpremiere på sæsonens kommende bare ben og fødder i det fri.
Hvid magnoliaForår langs SeinenENGLISH RECAP: “THE PALE SKY”. The extremely bright spring light today made the sky completely pale with just a tiny dash of pale blue. It’s not esay to take photos in those ultra bright conditions, but I wanted to show you, that the Magnolia trees have started to blossom. In a couple of days, the pink beauties in Palais Royal will follow up, and I’m looking forward to spend a gorgeous and colourful day like this again. I stopped by the Seine as well, where people were leg dangling in a row and enjoying the sunny weather.

DUFTLYS & SKUMPØLLER

I rue d’Argout, tæt på hvor jeg bor, ligger den lille butik Les Bougies de Charroux, som jeg ikke umiddelbart ville betegne som værende decideret pæn. De sælger stearinlys i mærkelige former og farver – tænk rensdyr, pyramider, regnbuefarver og brune espressokopper – som jeg ganske enkelt ikke ville vide, hvad jeg skulle stille op med, og deres vinduesudstillinger er nok mere specielle, end de er kønne. Men lige netop sådan noget har det med at skærpe min nysgerrighed, for er der mon ikke bare én lille ting, man kunne købe og måske blive glad for, eller forære som gave uden at vedkommende blev nødt til at stille den bag en dør? Jo, det kan I tro, at der er, for denne lille butiks stearinlys er af en virkelig god håndlavet kvalitet, soder næsten ikke, faktisk tæt på overhovedet ikke, og så er priserne helt i bund. På trods af rensdyrene og kaffekopperne, er deres speciale faktisk duftlys, og det mærker man heftigt i næseborene, når man træder ind i butikken. Men vift den kvalmende duft til side og koncentrer jer om at finde DUFTLYSET, der vil gøre jer glade. Der er rigtig mange at vælge imellem, men da jeg ikke bryder mig om, at mit hjem skal dufte af hverken kokos, vanille eller underlige søde dufte, går jeg generelt efter det enkle og naturlige, som i dette tilfælde blev en mild lavendel. Jeg elsker duften af lavendel, og jeg synes overhovedet ikke, at det på nogen måde lugter gammeldags eller bedstemoragtigt. Hvis I nogensinde har duftet til de berusende lavendelmarker i Sydfrankrig, ved I lige, hvordan jeg har det. Mit lys er ét af de store til bare 12€, og det kan brænde mellem 90 og 100 timer, hvilket er helt utroligt meget for et duftlys. Jeg tænder dog ikke stearinlys hver dag, da det langt fra skulle være det sundeste for indeklimaet, og jeg er absolut heller ikke afhængig af, at min lejlighed konstant skal dufte af et eller andet. Bare for pyntens skyld, og for at blive lidt i pasteltemaet, er det skumfiduser med knuder på fra min nabo chokoladebutikken A La Mère de Famille, der er med på billedet. Jeg ved godt, at de umiddelbart kunne ligne kulørte hundepøller, som de ligger dér, men jeg kan forsikre jer om, at de smager ret godt.
Les Bougies de Charroux-Giumauves-A la Mère de Famille-2
LES BOUGIES DE CHARROUX
65, rue d’Argout
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag(Tues) – Lørdag(Sat) 11.00-14.00, 15.00-19.30

ENGLISH RECAP: “SCENTED CANDLES & MARSHMALLOW”. A 12 € scented handmade candle, that can burn for 90-100 hours, is pretty much a bargain.  “Les Bougies de Charroux”, is a little shop, that sells a lot of weird and, to my taste, not so pretty candles. But search thoroughly amongst the large selection of scented candles, and I’m sure, that you will find something you will like. I avoid anything, that smells like coconut, vanilla or other sweet scents, and generally go for more natural scents like a refreshing verbena, something woody or the lavender above. To complete the pastel atmosphere on the photo, I added some of the marshmallows from my neighbour the chocolate store “A La Mère de Famille”. I know, that they kinda look like coloured dog poop, but I promise, that they taste really good.

ET TIP FRA AMANDINE

Jeg kan se på bloggen, at I er rigtig mange, som vist er ved at forberede det helt store rovkøb på de franske apoteker, for alle indlæg, der vedrører skønhedskøb derfra, bliver ekstra flittigt konsulteret for tiden. Jeg byder derfor lige ind med et tip fra min veninde Amandine om noget af den gode special hudpleje, man i den grad finder på apoteket. Amandine er fuldstændig pjattet med mærket A-DERMA, og det er helt forståeligt, da de har flere virkelig gode hudplejeserier at byde på, så alle kan finde lykken. Amandine har eksemhud, og hun kan ikke tåle produkter proppet med parfume og andre sarthudsfjender, der bare giver kløe og gør det hele værre. Så hvis I kan nikke genkendende til problemer som: Meget tør hud, eksem, atopisk eksem og lignende, kunne det måske være en god idé at putte Amandines favoritter fra A-derma i kurven. Amandine sværger til vaskeolien “Huile nettoyante émolliente” fra Exomega-serien, og så siger hun, at cremen “Dermalibour crème” er et magisk produkt, der får tørre pletter til at forsvinde som dug for solen. Det er da værd at tage med! Derudover er hendes yndlingshåndcreme, den I kan se på billederne. Den får altså også thumbs up fra mig, for jeg bruger den selv, og jeg synes, at den er virkelig god og nærende – ja, i det hele taget bare alletiders! Hos City-Pharma koster håndcremen 3,9€, men findes til tider i en pakke med to, der gør den endnu billigere. Jeg håber, at I kan bruge Amandines tips, for det er gode produkter til gode priser. Det er ikke en fejl, at der er to billeder af håndcremen, jeg kunne bare ikke beslutte mig, da jeg skulle sortere fra.
A-Derma-Crème mains-håndcremeA-Derma-Crème mains-håndcreme-2ENGLISH RECAP:”A TIP FROM AMANDINE”. I can tell by the articles being frequently read on the blog right now, that a lot of you are preparing a monstrous beauty shopping spree at City-Pharma or other French pharmacies. So I thought, that I would give you a tip from my friend Amandine about special skin care from the pharmacy concerning people with very dry skin and eczema. Amandine absolutely looooves the brand A-Derma for their shower oil “Huile nettoyante émolliente” from the Exomega line, and says that the cream “Dermalibour crème” will make dry patches disappear like magic. She’s also addicted to A-dermas’ hand cream, which I really like too. It nourishes and repairs – in fact it’s just brilliant! Hand cream is 3,9€ at City-Pharma. Hope the tips come in handy.

SØNDAGSBILLEDER

Hold da op, hvor har det bare været det skønneste vejr i Paris i dag. 20° og solskinsvejr er da bare helt vildt dejligt, og jeg kan overhovedet ikke finde noget at brokke mig over i den der behagelige forårstilstand, jeg svæver rundt i. Jeg håber, at I også har haft en dejlig dag, for jeg kan se på DMI, at Danmark også har haft forårsvejr med sol og blå himmel. Jeg fik knipset et par billeder af min søndag, så dem deler jeg lige med jer.
Morgenmad-2Solen skinnede ind på morgenbordet. Morgenmaden bestod af “tørfoder” og te. Måske ikke det sundeste, men hey, kæresten havde været hos bageren, madpyramiden sov længe, og pain au chocolat smager bare godt.
Pyntegren i lejlighedenFuglene på grenen dinglede i forårsluften, da vinduerne blev åbnet på vid gab. Grenen er en gammel egegren, min kæreste for et par år siden slæbte med hjem fra en sydfransk skov. Den blev egentlig hængt op i én af lejlighedens loftsbjælker som julepynt med perlemorsskiver, der skulle forestille snefug, og origami-fugle, men pynten udviklede sig mere til universalpynt, og den er blevet hængende lige siden. En sød lille ugle har bosat sig på én af grenene.
Je t'aime - taskeEn taske med følelser fangede min opmærksomhed i et butiksvindue.
Simca-Aronde-Place DauphinePå den kære lille Place Dauphine holdt denne fine gamle Simca “Aronde”. Jeg er helt solgt over farven, designet og størrelsen. En rigtig charmetrold af en bil.
Fuglemarked-Quai aux FleursPå fuglemarkedet ved Quai aux Fleurs holdt en hvid due selskab med en gul fugl med rød hat.
Fuglemarked-Quai aux Fleurs-2En hane var enten kommet meget sent i seng, eller også havde den fået forårskuller, for den begyndte at gale meget intenst klokken 14.30. Hellere sent end aldrig!
St. Bon HôtelFint og meget fransk! Den slags finheder kan man jo tage billeder af dagen lang i Paris.
Bagels i rue RambuteauVi snuppede en bagel og lidt sødt til frokost i rue Rambuteau og nød det hele i en park i det lækre solskinsvejr.
Læsning og nørkleriJeg har haft svært ved at fordybe mig i boglæsning, efter jeg har mistet min far. Det er ikke let at koncentrere sig, når så mange tanker suser ind og ud af éns hoved. Men en forårsdag som i dag giver energi og samtidig en behagelig ro, så jeg fik taget hul på den ventende læsebunke. Jeg fik tilmed gang i nørkleriet igen, så nu skulle det ikke vare så længe, inden jeg får sat den konkurrence på benene, som jeg tidligere har nævnt flygtigt. Det er nu godt nok skønt med lidt forår!

ENGLISH RECAP: SUNDAY PICTURES. The weather has been absolutely incredible today. 20° and sun! I’ve been enjoying every minute of this first real day of spring from the early morning with a not-so-healthy-but-what-the-heck-breakfast, spent a lot of time outside in the sun and taking photos of this and that, and finally inside catching up on some reading. Hope you guys had a great sunday as well.

HØR LIGE!

Jeg elsker hør! Jeg synes simpelthen, at det er så fint et materiale, som kun bliver pænere med tiden og som godt må krølle lidt. Jeg kunne købe mig fattig i hørsengetøj, puder, duge, servietter og viskestykker, og det næste køb bliver nok nogle af de smukke hørhåndklæder fra super duper forretningen Merci, som har en hel afdeling med hørlækkerier i de fineste farver. Men hør er også dyrt, og den fineste og den lækreste af slagsen er den franske, som bliver produceret i Nordfrankrig, hvor klimaet er optimalt til planten. Frankrig er verdens førende hørproducent. Mit miljøvenlige hjerte blev helt rørt, da jeg for et par år siden læste, at storindustrien også er blevet godt og grundigt interesseret i materialet for dets lethed, dets evne til at absorbere vibrationer, og måden det ikke griser hele kloden til som så mange andre kunstfibre. Derfor propper Rossignol hør i deres ski, Boeing laver flysæder af det, og surfboards og tennisketsjere går samme vej. Hørt, hørt!!! Nu er jeg selv tilmed kommet så langt, at jeg putter hør i håret! Klorane, som de fleste kender for deres store flasker shampoo og kult-tørshampooen, som købes på apoteket, har vundet Marie Claire’s prestigiøse skønhedspris for deres tre hårprodukter baseret på hør og helt uden silikone og parabener. Linjen er tiltænkt alle dem, som render rundt med tyndt og fyldemanglende hår. Selv er jeg indehaver af det typiske fimseflade skandinaviske hår, men da mit hår er helt kortklippet, klasker det ikke synderligt meget. Men jeg købte nu shampooen “Shampooing aux fibres de lin” alligevel, og det kan jeg skrive under på, er et godt køb, for produktet holder, hvad det lover. Mit hår føles tykkere, får mere fylde og ser rigtig pænt og sundt ud – what’s not to like? Jeg har ikke prøvet balsamen og heller ikke leave-in produktet, som jeg har hørt skulle være rigtig godt, men det ryger nok i kurven på næste City-Pharma visit. Klorane er som altid god til at byde på super fornuftige priser. Pris for shampoo på 400 ml: 6,9€.
Klorane-Shampooing aux fibres de linENGLISH RECAP: “FLAX FOR VOLUME”. This is a really good buy, if your hair is fine and lacking volume. Hair feels thicker, gains volume and looks healthy and bouncy – what’s not to like? I haven’t tried the conditioner nor the leave-in product from Kloranes’ prizewinning flax trio, but I will definitely put them in my basket, next time I’m visiting City-Pharma. Klorane is as usual very reasonable price-wise: Shampoo with flax fiber, 400 ml, 6,9€.

ET VARMT TAK OG LIDT AT VARME SIG PÅ

Jeg er meget, meget overvældet over de søde og omsorgsfulde kommentarer, I har skrevet til mig her på bloggen og på facebook, både da min far døde, og også nu, da jeg er vendt tilbage på bloggen efter en meget lang pause. Det har været utroligt rørende at læse, og det har virkelig varmet mit hjerte. Jeg er sikker på, at med al den opbakning, I har givet mig, vil foråret helt sikkert vise sig meget snart. Hvis foråret viser sig her i byen først, vil jeg selvfølgelig bringe det videre til jer via bloggen. Skal vi ikke sige, at det er en aftale? Så inden foråret kommer susende, får I lige noget at varme jer på i form af én af de nemmeste supper, der findes, og som jeg har lavet mange gange i løbet af vinteren. Den er lavet på én af mine underjordiske yndlinge, den skrumpehoved lignende rodfrugt knoldselleriet, der på fransk bærer navnet “Céleri-rave”. Opskriften er ikke fransk, men kommer fra en opskriftsbog, min mor forærede mig flere år tilbage, og som hedder “Økologisk køkken året rundt” af engelske Liz Franklin. Men lidt fransk blev min alligevel, da alle ingredienserne er købt hos min yndlingsgrønthandler i rue du Nil. Det bliver den mest fløjlsbløde og lækre suppe, og den tager vitterlig ingen tid at lave. Ifølge opskriften hører det til, at man også laver ostesticks som tilbehør, men jeg spiser nu bare lækkert friskbagt brød til. Hvis I ikke vil have den lige så tyk i konsistensen som min på billedet, skal der bare spædes op med mere grøntsagsbouillon. Jeg synes i øvrigt , at det klæder knolden gevaldigt, når man får den med lidt grønt på toppen. Den ser ikke helt så dyster ud vel?
SellerisuppeKnoldselleri-Céleri-raveSELLERISUPPE
(Til 4 personer)
1 løg, hakket
3 spsk olivenolie
1 liter grøntsagsbouillon
1 knoldselleri, skrællet og skåret i mindre stykker
1 lille bundt frisk timian, gem et par kviste til pynt
Salt & peber

Varm olien op i en stor gryde, tilsæt løget og svits det i 4-5 minutter under omrøring, eller til løgene bliver klare. Tilsæt selleri og svits videre i 3-4 minutter, stadig under omrøring. Tilsæt grøntsagsbouillon og timian. Lad det småkoge til sellerien er mør – cirka 25 minutter!

Fjern timiankvistene og blend suppen, til den er helt glat i konsistensen. Varm suppen langsomt op igen og smag til med salt og peber. Kom suppen på skåle, pynt med lidt frisk timian og server!

Bon appétit!

ENGLISH RECAP: “HOW TO STAY WARM”. It’s not quite spring yet, but I know from all the support and kindness, that people have shown me since my father died, and also when I returned to the blog, that it must be just around the corner. In the meantime, one can stay warm and enjoy a delicious soup, like for example the one on the photos, that I’ve made several times this winter, made out of one of my favourite “underground” veggies: The Celery root.

 

ET BRÆNDENDE ØNSKE OM FORÅR

Jeg er tilbage på bloggen efter en lang, lang pause, som har været den sværeste tid, jeg nogensinde har været igennem. Da min elskede far gik bort knuste sorgen, savnet og følelsen af det uretfærdige i, at han kun fik lov til at blive 69, mig fuldstændig. Vi skal desværre alle miste pårørende før eller siden, og det kan man ikke lave om på, men ingen uomtvistelige kendsgerninger om liv og død kan på nogen måde dulme et blødende hjerte. Det er kun tiden, der kan læge den slags sår, og det har jeg valgt at tro og håbe på, selvom jeg til tider gerne vil vide hvor lang tid, der skal gå, før at alting føles mindre smertefuldt, mærkeligt og ufatteligt. Det er som om, at alting går videre, som det plejer, men at jeg står lidt udenfor og betragter det hele, som var det en film eller en parallel verden, der ikke helt har noget med mig at gøre. Benene blev slået væk under mig, og fars lille pige skal finde balancen igen og lære at leve uden den kolossale faderlige styrke, støtte og kærlighed. Lige meget hvor gammel og hvor voksen man er, vil man som datter altid være sin fars lille pige, for sådan er fædre, og det er der noget utroligt rørende i, og det savner jeg vanvittigt meget. Aldrig har jeg som i år ønsket mig forår og lysere tider, for vinteren har været lang og svær med sorgen over min fars død, men også med de forfærdelige terrorangreb på Charlie Hebdo og det jødiske supermarked og desværre nu også i København med angrebet på Krudttønden og synagogen. Det kan være svært at holde humøret oppe, men jeg skylder min far at se fremad på en glad og positiv måde, for det ville han have ønsket, og det samme skylder vi ofrene fra terrorangrebene i Paris og i København. Vi har livet i behold, og det skal leves videre for os og for dem, og det bør vi gøre med en stor portion sammenhold, optimisme, godt humør og aldrig glemme at kæmpe for alt, hvad vi har kært. Så kom nu søde forår – vi savner dig på holdet!
Ranunkler

ENGLISH RECAP: “LONGING FOR SPRING”. I’m back on the blog after a very long break, which has been an extremely difficult time for me. When my father died, the sorrow, the loss and the complete injustice that he only got to be 69, tore me apart. Only time will eventually soothe my bleeding heart. Never before have I longed so much for spring. The winter has been long and difficult with the loss of my father, but also with the shocking and gruesome terrorist attacks here in Paris but also in my home country Denmark. It can be difficult to stay in a good mood, but I owe my dad to move on in a positive way, because that’s what he would have wanted, and we owe exactly the same to the victims from the terrorist attacks. We’re alive, and we have to continue living for us and for them with lots of optimism, good mood and never forget to fight for what we cherish. So come on sweet spring – we need you on the team!

HELT STILLE INDENI

Min helt, mit idol, min klippe, min elskede far er gået bort alt for tidligt, og jeg er så trist, at jeg slet ikke kan bære det. Min fars hjælpsomme ånd og solide faderlige skulder var det, der fik sat skub i bloggens eksistens. Jeg havde dengang lysten og ideen til bloggen, men tvivlede i den grad på mine skriftlige færdigheder på dansk efter at have boet mere end 20 år i Paris, hvor at skrive på dansk langt fra var hverdagskost. Min far var en ørn til skrivning og foreslog, at jeg sendte mine indlæg til ham til et faderligt eftersyn, inden jeg offentliggjorde dem på bloggen, hvis det kunne få mig til at føle mig bedre tilpas. Jeg tog selvfølgelig imod det søde tilbud, og dermed var vores hyggelige blogsamarbejde i gang. Mine første indlæg havde tusindvis af kommafejl og indskudte sætninger så lange som et ondt år, der gav min far åndenød, når han skulle læse dem. De lange indskudte sætninger hører stadig med på bloggen, men de er cirka en halv kilometer kortere end dem fra starten. Efter et stykke tid sagde min far, at jeg jo sagtens kunne selv, og at jeg jo egentlig ikke behøvede at sende dem til faderlig gennemlæsning mere. Men han syntes, at det var så hyggeligt at læse dem, at jeg egentlig godt måtte blive ved alligevel. Derfor blev vi ved med vores hyggelige samarbejde, som ikke resulterede i mange rettelser men de sødeste kommentarer og hjertevarmende komplimenter. Min søde, søde far er her ikke mere, men jeg synes ikke, at I skulle være uvidende om den kærlige og hjælpsomme ånd, der har våget over bloggen og mig. Jeg ved ikke hvornår, jeg vender tilbage på bloggen, for min sorg er så stor og tung, og skrivelysten befinder sig på det laveste blus. Det fine billede af lysene på Hotel d’Angleterre sendte min far til mig, aftenen inden han døde, og han vil altid lyse videre og stråle i mit hjerte.
Fars sidste billede ENGLISH RECAP: “IT’S SO QUIET”. My beloved dad has passed away, and my heart is sad and heavy with grief and pain. I’m not sure, when or if I’ll be back blogging, since it all seems so useless right now, and my dad is no longer there to encourage and comment on my blog writing, which meant the world to me. The photo is the last one, he sent to me of the Christmas lights on Hotel d’Angleterre in Copenhagen. My dad will continue to shine in my heart always.