POP MED DYBDE HOS MAILLOL

Der er så mange, så mange museer, som jeg holder af, og hvor jeg elsker at komme her i byen. Musée Maillol er helt klart ét af dem. Udover den fine permanente udstilling af billedhuggeren Aristide Maillols værker, hvis smukke skulpturer i øvrigt også er at beundre på det grønne stykke mellem Louvre og Tuileries-haven, så byder museet altid på spændende udstillinger af vidt forskellig art. Udstillingerne er altid i en passende størrelse, for på trods af, hvor meget jeg elsker at gå på museum, så kan store udstillinger med dæmpet belysning virkelig forvandle mig til en søvngænger. Lige nu er der Pop Art på programmet hos Maillol. Værkerne er udlånt af Whitney Museum i New York, og det er virkelig et godt udvalg, hvor det hele ikke er koncenteret omkring Andy Warhol og Roy Lichtenstein, selvom jeg nu er kæmpe fan af begge.  Der er en del andre og mindre kendte kunstnere, som det er spændende at få indsigt i, og vægdokumentationen får én godt med ind under pop artens overflade. Desværre må man ikke tage billeder af udstillingen, så jeg kan ikke vise jer mine favoritter. Derfor et af museets egne billeder fra udstillingen, som I kan læse mere om lige HER. Udstillingen varer lige til den 21. januar 2018.
Og når I så alligevel tuller rundt her på Rive Gauche (venstre Seinebred) i kvarteret omkring Musée Maillol, kan jeg anbefale jer at kigge forbi den søde gamle ostebutik Barthélemy i rue de Grenelle nr. 51. De har et rigtig godt udvalg, og butikken er gammel og hyggelig. I kan også smutte forbi kagebutikken La Pâtisserie des Rêves i rue du Bac nr. 93, som i den grad frister med de franske klassikere som Paris Brest, Millefeuille, Saint-Honoré og Tarte Citron til den helt store mums-medalje. Og så kan man sagtens bruge en time eller meget mere i Paris’ smukkeste stormagasin Le Bon Marche i rue de Sèvres nr. 24 med deres ultra fristende gourmet-supermarked La Grande Epicerie.

“POP ART – icons that matter” (22/09/17 – 21/01/18)
MUSEE MAILLOL
61, rue de Grenelle
7. arrondissement
Métro: Rue du Bac
Åbningstider/Opening hours: Alle ugens dage (All week) 10.30 – 18.30. Fredag (Fri) til 21.30.

ENGLISH RECAP: “POP ART”. Right now and until January 2018 a very cool selection of pop art from Whitney Museum in New York is shown at Musée Maillol. The exhibit is just the perfect size, that will also leave you time and energy to enjoy the permanent collection of Aristide Maillol’s beautiful work. More about the museum and the exhibit right here.

Reklamer

NÅR BÅDE HUDEN OG PENGEPUNGEN JUBLER

Hvis I nogensinde har prøvet Imedeens hudpleje-tabletter, så ved I helt sikkert også, hvor gode de er, men samtidig også hvor vanvittigt dyre de er. Af en eller anden årsag, som kun delvist kan forklares med, at momsen i Frankrig på den slags sager kun ligger på 5,5%, så er de danske supertabletter meget, meget, meget billigere her i byen. Og når jeg siger her i byen, henfører jeg som sædvanligt til yndlingsapoteket Citypharma, som ganske enkelt har Paris’ største og bedste udvalg af skønhedsprodukter i stueetagen og en fænomenal afdeling for kosttilskud på første sal.  Og hvad koster de så, og hvad er det de kan de der tabletter? En pakke med 120 tabletter, som svarer til to måneders brug, af Time Perfection i 40+ udgaven, som er den aldersgruppe, jeg hører til, koster 44,9€, svarende til 337 kr. I Danmark skal I give 799 kr for samme pakke. Det er ganske enkelt en hæsblæsende besparelse uden lige, som gør mig aldeles paf. For mit vedkommende giver tabletterne mig en mere jævn hud. Den ser ganske enkelt mere spændstig og glat ud, og den føles også blødere. Jeg tager dem ikke hele året, men snupper gerne en tomåneders pakke et par gange om året, og det virker som sagt rigtig godt for mig. Selvom det virker helt absurd, at jeg sidder her på min pariser-blog og plaprer godt om et dansk produkt, så må besparelsen og kvaliteten på produktet være god nok grund til, at Imedeens tabletter hører med til de absolutte good buys hos Citypharma sammen med alle de andre mærker som Bioderma, Avène, Embryolisse, Caudalie etc, etc.  Mit miljøvenlige hjerte sender dog lige en venlig bøn til Imedeen om lidt mindre emballage. Det er godt nok en stor pakke til bare 120 tabletter. Jeg putter altid mine vitaminpiller og kosttilskud på et glas, da jeg ikke bryder mig om al den unødvendige pap, plastic og aluminium, der generelt følger med.

CITYPHARMA
26, rue du Four
6. arrondissement
Métro: Saint Germain des Prés, Mabillon
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 8.30 – 20.00. Lørdag (Sat) 9.00 – 20.00.

ENGLISH RECAP: “SAVING MONEY AND GAINING BEAUTIFUL SKIN”. If you have ever tried the beauty supplements from Danish brand Imedeen, then you know how good they are, but also that they’re quite pricey. For some reason they’re so much cheaper in Paris, and especially if you buy them at favourite pharmacy Citypharma, where it literally takes two minutes to fill a basket with lots of great skincare much cheaper than anywhere else. The “Time Perfection” 40+, which corresponds to my age category, and the one that I buy and love, is 44,9€ for a two month pack. My skin gets more even and firm when taking them, so to me they’re definitely on the top 10 list of things to buy at Citypharma along with products from Bioderma, Avène, Embryolisse, Caudalie etc, etc, etc.

SÅ ER DER KAKA!

Inden jeg kommer med nye pariserindlæg, bliver jeg lige nødt til at dele denne opskrift med jer på den nemmeste og virkelig gode æblekage, som jeg bagte i går. Det er ikke en fransk opskrift, nej, den er faktisk svensk. Og eftersom jeg er kvartsvensker, føler jeg, at det må være grund nok til at nævne kagen her. Sagen er den, at min morfar var fra Sverige, og selvom han kom til Danmark som niårig, og at jeg aldrig hørte ham sige et eneste ord på svensk, og at han ej heller brød ud i svenske folkesange, når han fik en snaps, så var han altså svensk, og jeg er derfor kvartsvensk. Opskriften har dog intet at gøre med min morfar. Jeg fandt den ganske enkelt på den svenske blogger Johanna Bradfords hyggelige blog. Hun havde den fra Aftonbladet, hvor opskriftsopfinderen Anna Sylvan havde offentliggjort den. Jeg vil derfor ikke oversætte den, for jeg synes, at den er så sød på svensk. Jeg vil dog bare lige sige, at min udgave på billedet er lavet uden perlesukker, for det har jeg ganske enkelt aldrig på lager. Jeg strøede kagen med rørsukker, og det var også fint, selvom det selvfølgelig ville se pænere ud med perlesukker. Jeg lavede heller ikke “Vaniljkräm” til, selvom det helt sikkert passer rigtig godt til, og jeg serverede heller ikke vanilleis til, som også bliver anbefalet. Jeg kan fakstisk allerbedst lide en god klat kold crème fraiche til, så det blev mit tilbehør. Så nu har I så tre slags tilbehør at lege med. I opskriften står der ikke angivet, hvor mange æbler og hvor meget kanel, der skal bruges. Jeg brugte to meget store æbler og en meget tykmavet teskefuld kanel. Prøv jer frem. Kig ind på de ovennævnte links bare for at se, at alt efter, hvem der har lavet kagen og taget billederne, så ser kagen vidt forskellig ud, så det er bare op til jer, at få lavet jeres egen personlige æblekage, undskyld, äppelkaka!
ÄPPELKAKA

Smält 150 gr smör i kastrull, blanda med 1 1/2 dl socker, låt svalna.
Rör i 3 dl mjöl, 2 tsk bakpulver och 1 1/2 dl mjölk.
Grovriv ca 150g mandelmassa och blanda ner i smeten.
Bröa formen, häll i smet, skala och skiva äpplen och tryck i smet.
Ös på med kanel, hackade hasselnötter och pärlsocker.
Grädda i ugnen på 175 grader i ca 30 minuter.

Servera med en hemlagad vaniljkräm!

Vaniljkräm:

3 äggulor
3 msk florsocker
1 msk vaniljsocker
2 tsk äkta vaniljpulver eller vaniljstång
3 dl vispgrädde

Blanda äggulor, florsocker och vaniljsocker, vispa detta pösigt. Vispa sedan grädden och blanda den med äggsmeten, rör ihop allt till en tjock kräm. Om du förvarar den i kylen under natten kan den dela sig lite, men den går snabbt ihop om du vispar upp den igen.

ENGLISH RECAP: “TIME FOR KAKA”. I baked this really simple and truly yummy apple cake yesterday. It’s a Swedish recipe, that I found on the Swedish blogger Johanna Bradford’s super cosy blog. She had the recipe from the swedish newspapaper Aftonbladet. Good recipes travel easily.

 

SKØNNE FIDUSER & NOGET FOR PENGENE

Goodie bags er den voksne verdens svar på barndommens godteposer, og jeg ved ikke noget bedre. Jeg kan slet ikke stå for diverse tilbud om en lækker goodiebag oveni, hvis man lige køber for så og så meget. Nu skal det lige nævnes, at jeg absolut ikke er en kompulsiv shopper, og ikke falder for mærkelige ting, jeg absolut ikke behøver. Når man bor i en trang pariserlejlighed, er man ligesom vaccineret mod at købe dumme ting, og for mange af dem. Et af mine yndlingssteder for beautyshopping, bortset fra de franske apoteker – tænk Citypharma – er Oh My Cream, som har seks butikker i Paris (adresser her). De sælger virkelig lækre skønhedsprodukter og kosmetik, hvor meget af det er økologiske sager, som man ikke finder allevegne. Og så tilbyder de et par gange om året super lækre goodie bags, som den jeg erhvervede mig i går, og som I kan se på billedet. Ved at købe for 150€, hvilket underligt nok går utroligt hurtigt, når det kommer til skønhedsprodukter, fulgte goodie baggen med. Og hvilken goodie bag! Tre full size produkter plus et hav af luksusprøver, var der i den, fra mærkerne: Aurelia, Alpha H, Kjær Weis, REN, Oskia, Pai, Patyka, Jane Iredale, BioEffect, Dermalogica og Les Huilettes. Bare den der lille flaske serum fra islandske BioEffect er 200 kr værd. Så det jeg vil sige er, at hvis I elsker lækre skønhedsprodukter, så hold øje med Oh My Cream og den næste goodie bag, når I skal til Paris. De annoncerer gerne på deres hjemmeside eller i deres newsletter, som desværre kun er på fransk begge to, hvornår de tilbyder goodiebags, og man skal være hurtig. Tilbuddet gælder i øvrigt også i deres webshop, og de shipper til Danmark! Og nej, jeg har ingen sponsoraftale med Oh My Cream!. Jeg er bare sød til at dele ud af fordelagtige fiduser. Nu jeg lige har jer, skal jeg også lige genminde jer om den engelske webshop FEELUNIQUE, som jeg nævnte for et par år siden. Det er også et af de steder, hvor jeg finder de bedste deals på bunkevis af skønhedsprodukter, og mange af mine økofavoritter – og såsnart man er skrevet ind, får man del i virkelig gode tibud om minus 15 – 30%, og man skal faktisk ikke købe for særligt meget, før der er gratis fragt. Husk lige at få skrevet de gode veninder ind også, for hver gang I skriver en ven/veninde ind, får de 10£ af på deres første bestilling, og I får selv 10£ i bonus. Jeg kan kun anbefale det. Jeg håber inderligt, at I kan bruge disse tips, for der er skønne sager forude og penge at spare. So what’s not to like?

ENGLSIH RECAP: “THE GOODIE BAG”. I’m such a sucker for goodie bags. I’m easily tempted by offers promising a goodie bag, when spending a certain amount of money. I’m definitely not a compulsive shopper though. My Paris appartment does not have room for loads of gadgets and unnecessary things. This gorgeous goodie bag from my favourite beauty store (apart from the incredible pharmacy Citypharma!) Oh My Cream, with three full size products and loads of luxury samples is certainly a winner. When spending 150€, which took me about three minutes, on cosmetics from favourite brands Kjær Weis and Kure Bazaar, it followed along. So do check out Oh My Cream for their next goodie bag or simply pop by for their fab selection of beauty products. The website and webshop is only in French! But they do ship abroad.

DEN FIGNESTE FINE

Der er stadig masser af gode friske figner at købe. Jeg kan allerbedst lide de helt mørkelilla – faktisk næsten sorte – som smager uendeligt sødt, og som forsvinder som dug for solen, når jeg er i nærheden. Jeg lider helt klart af figen-bulimi, og min kæreste kan slet ikke forstå, at jeg ikke får dårlig mave af de enorme mængder figner sprængfyldt med fibre, som jeg kan sluge på meget kort tid. Når jeg ikke lige spiser dem, som var jeg i trance, laver jeg gerne figenmarmelade af dem også. Jer, der længe har fulgt mig her på bloggen, ved at jeg elsker franske Christine Ferbers opskrifter, og at jeg udelukkende bruger opskrifter fra hendes syltetøjsbibel “Mes Confitures”. Der er cirka 220 opskrifter i den bog, så I kan nok regne ud, at det ikke er sidste gang, at I får en opskrift derfra. I bogen er der fire opskrifter på figenmarmelade, hvoraf jeg denne gang røg på den med honning og laurbærblade, som uden overraskelse endte med at give det lækreste resultat og den smukkeste dybrøde farve. Marmeladen har en tydelig fin smag af laurbærbladene, som jeg er helt tosset med, og som gør den lige velegnet til morgenbordet som til ostefadet. Jeg har allerede med stor succes testet den på både gede og fåremælksost. Jeg håber, at I får lyst til at prøve opskriften, for jeg lover jer, at marmeladen smager vidunderligt.

FIGENMARMELADE MED HONNING & LAURBÆRBLADE
(Fra Christine Ferbers bog “Mes Confitures”)

1 kg små friske og mørkelilla figner
700 g sukker
100 g blomsterhonning
6 laurbærblade
Saften af en lille citron

Skyl fignerne og tør dem i et viskestykke. Fjern stilkene, og skær fignerne i tynde lameller.
Bland figner, sukker, citronsaft og laurbærblade i en skål og lad stå tildækket i en halv time.
Hæld blandingen i en stor gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Hæld det i en skål og dæk det til (IKKE med staniol!!!!), og sæt det på køl til dagen efter.

Dagen efter bringes blandingen i kog i en stor gryde. Skum godt af og fortsæt kogningen på høj varme i cirka 5 minutter, altimens der røres forsigtigt i det. Tjek geleringen. Tag laurbærbladene fra og giv syltetøjet et ekstra opkog. Hældes med det samme på skoldede glas og lukkes til.

ENGLISH RECAP: “THE FINEST WITH FIGS”. There are still loads of fresh figs out there, and I go absolutely bulimic, when in their presence. I prefer the dark almost black ones, that are so perfectly sweet and delicious. When I don’t munch away on them, like as if I was in some sort of trance, I enjoy turning them into jam too. I ALWAYS use the recipes by Christine Ferber, who is an absolute expert in the art of making jam. I’ll never get tired of her book “Mes confitures” with about 220 recipes of seasonal jam and jellies. This time I went for the fig jam with honey and bay leaf recipe. The result is a delicious and beautiful deep red jam with a remarkable taste of bay leaf, that makes it equally perfect with your breakfast and on your cheese platter. I already tried it out with big success on goat and sheeps milk cheese.

HVOR TIDEN STÅR STILLE

Jeg er motorvejsnægter, og det mener jeg helt seriøst. For mig findes der ikke noget mere gudsforladt sted end en motorvej. Jeg er meget mere til landeveje med kig på marker, søde huse, en picnic i vejkanten og den slags. Så da vi skulle til bryllup i Sydfrankrig i starten af august, vidste min kæreste udmærket godt, at hvis han på nogen måde skulle få mig med i bilen til Avignon, skulle det gøres over to dage, uden at komme i nærheden af timevis af motorvejskørsel. Som sagt, så kørt! Vi snuppede turen frem og tilbage ad de hyggeligste landeveje og tog os tid til at stoppe eller køre en omvej, hvis noget hyggeligt skulle befinde sig dér. Og der var gevinst hele vejen i form af de mest idyliske landsbyer, de smukkeste blomstermarker, hyggelige bistroer og mødet med fugle, egern og et par enkelte hjorte, der kækt krydsede vores vej, for ikke at nævne alle de kære og sjove landsbykatte. Og bonus oveni var, at vejret var brandgodt (en uudholdelig hedebølge ventede os dog i Avignon!!!), så vi hele vejen kunne køre med soltaget nede, få frisk luft og fregner på næsen og slet ikke befinde os i den der matte, zombieagtige tilstand, man er i efter at have kørt monoton-kørsel i en indelukket bil på motorvejen i timevis. Jeg synes derfor lige, at I skal have del i den stemning, som ventede os i to af de landsbyer vi besøgte på vores vej, og hvor tiden var stået stille i meget, meget, meget lang tid. Billede 1 er fra den kære landsby Charroux, som ikke uden grund er blevet udnævnt til en af Frankrigs smukkeste landsbyer. Det hyggeligste sted at tulle rundt med gamle, gamle huse, stræder og en fin gammel kirke. Det viste sig, at byen var berømt for deres sennep og havde sennepsværksted, som vi besøgte. De andre billeder er fra landsbyen Saint-Père, som vi havnede i ved et rent tilfælde i Bourgogne-området. Saint-Père havde som Charroux lidt mere end 300 indbyggere, og også en smuk gammel kirke og tilmed et træskoværksted, og var i det hele taget bare den rene idyl, hvor indbyggerne og deres katte så ud til at have det rart. En del forladte og forfaldne, men i mine øjne stadig smukke, gamle huse, som huset på det sidste billede, vidnede dog om, hvor svært det er, trods idylen, for de små landsbyer at holde på deres yngre indbyggere, som forståeligt nok bliver nødt til at flytte til de større byer for at finde arbejde. Men hvis vi nu var et par stykker, kunne vi da hurtigt få lavet et hyggeligt sommerhus ud af det, tænker jeg!





ENGLISH RECAP: “WHERE TIME STANDS STILL”. I’m so not into spending time on highways when going on holiday. I much prefer the little country roads with views of flower fields, pretty houses and the chance to stop and have a picnic by the road. When we went to the South of France in the beginning of August, my boyfriend knew that the only way to talk me into that car journey would be to avoid the highway and take the ride over two days. So that’s what we did, and oh how nice it was. On our way we passed by some really cute villages. The first pic is from the village Charroux, that with good reason is labelled as one of France’s most beautiful villages. And the other pics are from a little village named Saint-Père. Both villages were two little gems out of many on our way.

FERIEN ER SLUT (men kan vi ikke få lov til at beholde sommeren lidt endnu?)

Så er sommerferien også ovre for mig. Hvis I følger mig på instagram (@mettesparis), så ved I, at min ferie spredte sig fra en tur til Sydfrankrig, et smut til Danmark og blev rundet af med en tur til Normandiet. Det var alt sammen bare super skønt, og det er vel også det sommerferie handler om. Heldigvis er temperaturerne stadig helt i orden i Paris, på trods af, at det er en del overskyet. Jeg håber ganske enkelt, at vi bliver forkælet med en smuk og lun september måned, for det er noget af det bedste jeg ved. Det er den rene bonus, når sommerferien er slut. Og på trods af, at jeg elsker efteråret, så gør jeg alt hvad jeg kan lige nu for at forlænge sommeren, for jeg gider ærligt talt ikke hoppe i fløjlsbukser og spise simreretter endnu. Den tid, den glæde! Og som I kan se på billedet, bliver der gumlet på alle de fantastiske sommerfrugter, der lige med det samme får alle smagsminderne fra sommerferien frem: Hvide ferskner, blodnektariner og de vanedannende små lækre figner.

ENGLISH RECAP: “HOLIDAY IS OVER (but can we please keep summer a little longer?)”.
Summer holiday is over for me too, but I’m doing everything I can to prolong summer a little like for example munching away on all the delicious summer fruits that are still hugely available. Luckily the temperatures are still quite ok in Paris, and I really hope that we’re gonna get a month of September like I love it: Warm and sunny.

BACHIR & BRANCUSI

Jeg sætter mig aldeles i jeres sted, når I kommer til Paris, og vil se og opleve byen og få så meget ud af den som muligt uden at stresse rundt. Derfor var det vist på tide, at jeg fortalte jer om disse to steder, hvor jeg selv har for vane at komme, og som ganske belejligt ligger lige ved siden af hinanden, og man derved lige får klasket to fluer med et smæk. Bachir den libanesiske isbutik hører til mine yndlinge, for de laver den lækreste is på økologisk mælk. På trods af, at de har eksisteret siden 1936 i Libanon, åbnede de først deres døre her i Paris i vinters, heldigvis/uheldigvis kun otte minutters gang fra mit hjem. Rosen-isen er min absolutte favorit, og det skal lige nævnes, at min kæreste også er fuldstændig vild med den, så d’herrer derude kan roligt snuppe den. Det er ikke kun for tøser. Isen, som min kæreste så pænt og nydeligt holder i forgrunden på det ene billede, hedder Achta og bliver dyppet i hakkede pistacier. Den vil I heller ikke gå glip af. Jeg siger ikke mere. Det smarte ved Bachir er, at butikken ligger lige ved Centre Pompidou og endnu smartere lige ved siden af Atelier Brancusi, som mange turister slet ikke kender, fordi det bliver overskygget af Centre Pompidou og ligger lidt diskret på den ene side af esplanaden foran det fantastiske museum. Atelier Brancusi huser den rumænske billedhugger Constantin Brancusis smukke samling. Atelieret er bygget som en næsten tro kopi af Hr. Brancusis atelier, der lå i blindgyden Impasse Ronsin, som ikke længere eksisterer, men som igennem tiderne var stedet, hvor mange kendte kunstnere havde værksted. Der er gratis entré, og et besøg tager ikke længere end 15-20 minutter, hvilket gør det nemt at få lagt visittet ind i dagens program. Det sværeste er at tage stilling til, om man skal spise is hos Bachir før eller efter Atelier Brancusi.

ATELIER BRANCUSI
Place Georges Pompidou
4. arrondissement
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 14.00 – 18.00. Tirsdag (Tues) lukket/closed!!!!!
Gratis entré/Free admission.

BACHIR
58, rue Rambuteau
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Onsdag (Wed) 12.00 – 22.30, Torsdag (Thurs) – Søndag (Sun) 12.00 – 23.00.

ENGLISH RECAP: “BACHIR & BRANCUSI”. Two good places to visit when in the Pompidou Center area: The Brancusi Studio showing the beautiful collection of sculptures by the Rumanian sculptor Constantin Brancusi (1876 -1957). Entrance is free! It only takes about 15-20 minutes to visit and is therefore easy to fit into a day in Paris with many things to see and do. The most difficult thing about it, is whether you’re gonna eat ice cream before or after at the Lebanese ice cream place nearby. Bachir makes the most addictive rose ice cream, and the specialty Achta dipped in pistachios as shown is not to be missed either.

DET SKAL PÅ GLAS OG EJ I SPAND

Jeg tænker rimeligt meget over det der med madspild. Når man hver dag møder mennesker på gaden, der tigger for at spise sig mætte, så synker man lige en ekstra gang, når man bliver nødt til at smide den nougatbløde agurk ud fra bagest i grøntsagsskuffen. At smide mad ud er ganske enkelt absurd. I det hele taget er det bare absurd at købe noget, for derefter at smide det ud. Jeg er ikke selv nogen helgen, men jeg prøver virkelig at give så lidt muligt at spise til min skraldespand. Ikke desto mindre fandt jeg for ikke længe siden ud af, at jeg i årevis har smidt kilovis af ting ud, som jeg ikke anede havde nogen form for spiselig værdi. Det drejer sig om det hvide kød på vandmelonen. Det var efter en times inspirations-scrollen på hjemmesiden Food52, hvor jeg altid finder gode ideer og opskrifter, at jeg fandt ud af, at man kan lave marmelade af det. Resultatet er en helt perfekt og rigtig fast marmelade, som jeg synes er super til at proppe på ost. Den har ikke den der irriterende løbe-ned-af-armene konsistens. Nej den bliver på osten, hvor man har sat den, og der er stadig godt bid i de små sukat-lignende stykker. Som I kan se på billedet får den ovenikøbet en flot orange farve. Som sædvanlig misser jeg aldrig chancen for at snakke om gedeost, for denne marmelade smager ganske enkelt super godt på gedeost. Jeg pyntede med lidt frisk mynte, da det var en mild gedeost, jeg havde i hus, men vælger man en mere lagret version, vil det være rigtig lækkert med lidt frisk timian ovenpå marmeladen. Opskriften er virkelig nem, og en anelse anderledes end den originale fra Food52, som I kan se her, for jeg lavede lidt om på den.

MARMELADE AF DET HVIDE FRA EN VANDMELON

500 g hvidt kød fra en vandmelon (kun den grønne skal, skal kasseres)
300 g sukker (jeg brugte rørsukker)
Saften af 1 stor citron

Skær det hvide kød ud i små stykker. Bland det med sukker og citronsaft og stil det på køl natten over. Dagen efter bringes det langsomt i kog, og derefter skal det koge videre på mellemvarme i cirka 50 minutter til vandmelonkødet er blevet godt gennemsigtigt og ligner sukat/vingummi. Der vil stadig være godt bid i stykkerne! Marmeladen hældes straks på skoldede syltetøjsglas og stilles til afkøling med bunden i vejret.

P.S. Det er en lille portion, som kun giver cirka to små syltetøjsglas!

Rigtig god fornøjelse, og vend endelig tilbage med kommentarer, når I har prøvet opskriften.

ENGLISH RECAP: “WHITE MEAT MARMELADE”. Recently I found out, that I’ve been feeding my trash can for years with kilos of stuff, I thought had no edible value what so ever. We’re talking the white meat from a watermelon. When I was scrolling around at Food52 for some inspiration, I found out, that it is possible to make the nicest little crunchy marmelade out of it. And that same marmelade happens to be sooo good on cheese, in particular goat cheese I found out. I changed the recipe a little, since I dont like the bitterness from lemon peel in marmelade but do appreciate what lemon juice can do to it. So follow the original recipe right HERE, and if you wanna do it my way, you leave out the limes and replace them with the juice from one big yellow lemon.

YMMYS HOS YAFO

Jeg elsker hummus. Jeg laver det tit selv, men springer også til, såsnart jeg ser det på menuen på cafeer og restauranter. Hummus hedder houmous på fransk, og så lige med stumt H s’il vous plaît, hvilket giver os udtalen “ummus”.  Hvis en franskmand skulle udtale hummus ville det blive til ymmys, hvilket både lyder komisk og krukket, så det er nok meget godt, at det bliver stavet, som det gør. Hvis I har det ligesom mig, og er vilde med ummus/hummus, så skulle I tage et smut forbi Yafo, som er en vaskeægte hummus deli, og deres hummus er virkelig god. Hos Yafo bliver den serveret som et helt måltid med pitabrød til, men man kan også vælge at få halvt hummus halvt salat, og salaterne er absolut også lækre. På billedet er det hummus med kylling, grønt og solsikkekerner. Den hjemmelavede limonade med rosenblomstvand er læskende og næsten usødet, og desserten malabi, en panna cotta lignende lille sag, bliver serveret med rosensirup, kokos og friske peanuts og vil glæde enhver sød tand. Yafo er et oplagt lille sted til en sund og velsmagende frokost og en selvfølge for de hummushungrende. Vinduespladsen er den bedste, hvis man er to. Også et oplagt sted til at købe mad ud af huset.

YAFO
96, rue d’Hauteville
10. arrondissement
Métro: Poissonière
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 12.00 – 14.30.

ENGLISH RECAP: “HUMMUS HAVEN”. If you love hummus the way I do, then Yafo is the perfect little spot for you. Their hummus is absolutely delicious and so are their salads. Not to mention the dessert malabi, which is a panna cotta kind of tasty little thing topped with rose sirup, coconut and fresh peanuts. Eat there – the window seat is the best spot – or do take out for a cosy picnic in a park somewhere. Yafo is only open for lunch!

DEN CHARMERENDE STRUDS & ANDRE FINURLIGE DYR

Hvis vi skal ind på, hvad der gør Paris’ gader og stræder så hyggelige og charmerende, så bliver jeg simpelthen nødt til at nævne alle plakaterne, som pryder caféer, restauranter, vaskerier og butikkers vinduer og døre, og som gør reklame for udstillinger med kendte og ukendte kunstnere på Paris’ mange gallerier. Jeg elsker på min vej at støde på brogede blomsterbuketter, kitchede solnedgange, skulpturer, moderne kunst og i dette tilfælde en aldeles charmerende struds, som jeg bare måtte eje. Det gode er, at langt de fleste gallerier sælger ud af plakaterne til en yderst rimelig pris. Den uimodståelige struds, og dens ligeså uimodståelige 27 venner af forskellige dyrearter, er malet af kunstneren Dominique Zehrfuss, som jeg personligt aldrig havde hørt om, men som jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med. Alle dyrene er malet i et meget lille format og alle fyldt med de fineste små detaljer, som man kan gå på opdagelse i. Galleriejeren Martine Gossieaux giver glædeligt én hendes store lup i hånden, så man kan få det hele med. De 28 dyr er skabt til at illustrere en bog, som er kommet til livs i samarbejde med forfatteren og Goncourt prismodtager (Frankrigs mest prestigiøse bogpris) Marie NDiaye. Dominique Zehrfuss er selv gift med den über berømte franske forfatter, nobelprismodtager i litteratur og også Goncourt prismodtager Patrick Modiano, som er rigtig god læsning, hvis I skulle få lyst til lidt fransk litteratur. Galleriejeren fortalte helt tilfældigt, at Fru Zehrfuss far var en berømt fransk arkitekt ved navn Bernard Zehrfuss. Og da jeg kom hjem, og fik gravet lidt i hans historie, fandt jeg ud af, at han i samarbejde med den danske arkitekt Preben Hansen stod bag den danske ambassade i Paris. Nå, men, det var jo strudsen vi kom fra. I kan se den og de andre dyr i det lille gallerie lige til den 28. september. Plakaten måler 40x60cm og koster 10€, og alle originalerne bliver solgt for 2800€. Plakaten ser ud som nederst.

 

GALERIE MARTINE GOSSIEAUX
56, rue de l’Université
7. arrondissement
Métro: Solférino, Rue du Bac.
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Lørdag (Sat) 14.30 – 19.00.

ENGLISH RECAP: “THE CHARMING OSTRICH & FRIENDS”. I stumbled upon this poster of the very charming and colourful ostrich the other day and knew immediately, that I had to own it. The ostrich and 27 other equally cute, funny and charming animals painted by the French artist Dominique Zehrfuss are exposed till September 28th at the gallery Martine Gossieaux, and I highly recommend a little visit. The details in all the animals are simply stunning and impressive. You’ll definitely leave the gallery with a smile on your lip. The poster is 10€ and the originals are 2800€.

IDEER TIL KAGEBORDET

I skrivende stund er jeg blot en smeltet klat. Hedebølgen, som har regeret de seneste par dage, toppede i går med 37°, så efter en nat med langtidsstegning var jeg ret mør, da jeg vågnede i morges. Hvis der er nogen, der gider at komme forbi og lige hælde mig på en tupperware, så jeg lige kan få en time eller to i fryseren, vil jeg være meget taknemmelig. I mellemtiden er jeg dog klar nok i hovedet til lige at give en fin kageide videre. Fou de Patisserie, som er en super god kagebutik, og som jeg før har fortalt om lige her, har i deres assortiment lige nu en rigtig fin jordbærkage, som super originalt er opbygget som en club sandwich. Jeg synes, at den idé er helt genial, og at man da sagtens lige kan kopiere den hjemme. I dette tilfælde har konditoren Johnathan Blot dog valgt ikke at bruge lagkagebunde til kagen, da den ganske enkelt ikke vil kunne holde sig oprejst. Istedet har han brugt mandelkagebunde, der stiver herligheden bedre af. Og hvad siger i til kagecremedetaljen, der erstatter mayonnaisen? Er det ikke genialt? Jeg skal helt klart prøve at gøre ham kunsten efter. Og bare lige for at jordbærkreationen ikke skal føle sig helt alene, har en laber vandbakkelse med pistaciecreme fra Hugo & Victor også lige sneget sig med på billedet.
ENGLISH RECAP: “CAKE INSPIRATION”. I had to show you this strawberry cake dressed up as a club sandwich. I find the idea absolutely brilliant. And look at the cream replacing the mayo on the side. Really cool right? If you’re in Paris, you can have a closer look at it, or even taste it, if you pop by the tempting pastry shop Fou de Patisserie, that I’ve mentioned before right here. If not, why not copy the idea and make little sweet strawberry club sandwiches at home. The pastry chef behind it, Jonathan Blot, used almond cake instead of a regular sponge cake, so the creation wont fall apart. And just to keep it company, a little “Chou à la pistache” from Hugo & Victor joined in on the photo.