EN LILLE IDE FRA GIEN

Nu er der ingen vej udenom, for det er jo den første december, og julen prikker os venligt men bestemt på skulderen og gør os opmærksomme på, at der skal købes gaver, bages småkager o.s.v. Til dem af jer, der kommer til Paris inden jul, og som har tænkt sig at julegaveshoppe, har jeg her en lille gaveidé, der ikke vejer for meget i kufferten. Der er jo grænser for hvor meget og hvor tunge sager, I kan få proppet i kufferten, når både Air France og SAS vender mundvigene nedad, hvis I overskrider de tilladte 23 kg. De to ultrasøde espressokopper på billedet kommer fra det fine gamle “fajanceri” Gien. Gien stammer tilbage fra 1821, og producerer stadig alt i Frankrig, nærmere betegnet i byen Gien – deraf navnet – som ligger i Loire-dalen. Heldigt for jer har Gien deres egen lille butik i Saint-Germain kvarteret, hvor I kan kigge nærmere på de fine sager. Der er mange ting, som jeg synes er lige mønstrede og brogede nok, og så er der de fine og enkle sager, som jeg sagtens kan få til at enes med mine egne porcelænsting. Espressokopperne med det søde riskorns-inspirerede motiv sælges i par, men man behøver ikke at købe to ens, og der er mange farver at vælge imellem. Jeg har valgt farverne “Bleu givré” og “Vert céladon”. Mine skal foræres væk til jul – jeg nævner ingen navne – og jeg spår dem en lang fremtid, ikke kun som espressokopper, men også som syltetøjs/tapenade/nutella-holdere på brunchbordet. Og hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg egentlig også at hvid chokolademousse ville tage sig ret pænt ud i dem. Og vi snupper lige prisen, nu vi er i gang: 24€ for to kopper. I kan se alle de andre farver, hvis I klikker lige her.
espressokopper-gien

GIEN
13, rue Jacob
6. arrondissement
Métro: Saint-Germain-des Prés
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) & Onsdag (Wed) 11.00-13.30, 14.30-19.00, Tirsdag (Tues), Torsdag (Thurs), Fredag (Fri) & Lørdag (Sat) 11.00-19.00.

ENGLISH RECAP: “A LITTLE THING FOR CHRISTMAS”. If you’re Christmas shopping in Paris and worried about a way too heavy suitcase, then these little espresso cups from Gien might be the perfect solution. They’re absolutely adorable and perfect not only for espressos. I can easily imagine them on the brunch table filled with jam or chocolate spread. Or even for cute little desserts like white chocolate mousse or panna cotta. They’re sold as a pair, but you can mix colours freely, and there are lots of colours to choose from. I picked out “Bleu givré” and “Vert céladon”. They’re 24€ a pair, and you’ll find them in the Gien boutique in Saint-Germain. If you want to have a closer look on all the colours, then just click here.

GLÆDELIG FØRSTE SØNDAG I GRYDESVAMP

Jeg vågnede i morges og kom pludselig i tanke om, at det var første søndag i advent, og at jeg ikke havde fået lavet adventskrans. Efter at have sonderet terrænet godt og grundigt, måtte jeg konstatere, at intet i min besiddelse tilnærmelsesvis var i familie med hverken gran, kogler eller andre former for brugbare ting fra planteriget. Pæne silkebånd var i øvrigt heller ikke på lager. Surt, surt, surt! Løsningen befandt sig af alle steder blandt rengøringsprodukterne. To små stålgrydesvampe af den slags, som er formet som kugler, og som får en pølleagtig form, når man hiver i dem, blev viklet sammen og lagt på en hvid desserttallerken. Fire hvide stearinlys fik plads i kransen, og en nedfalden kugle fra et platantræ, som jeg havde liggende i min frakkelomme, fik æresplads i midten. Det er så nu, at I godt må grine over den komiske krans, og I må også godt få lidt ondt af mig og den, hvis I har lyst, men I må da samtidig nikke anerkendende til, at jeg ikke gav op og derfor fik tændt lys i kransen til min morgente. Jeg håber, at I alle har haft en dejlig aften med lys i jeres adventskranse, og hvis I også røg ud i noget alternativt rent kransemæssigt, vil jeg meget gerne høre om det.
adventskrans-grydesvamp adventskrans-grydesvamp-2ENGLISH RECAP: Coming up!

HEMMELIGHEDEN BAG DEN FRANSKE RULLEKANT

Jeg iler med dette indlæg og skynder på jer på mest velmenende vis, for sagen er, at i morgen og i overmorgen (25. og 26. november!) er de sidste to dage på det mægtig fine og interessante arrangement, som det franske luksusmærke Hermès har stablet på benene. I den fine gamle og nyligt restaurerede markedshal Carreau du Temple kan man komme tæt på ti forskellige håndværk og deres respektive håndværkere, som viser, hvordan de dagligt syr, monterer, klipper, tegner o.s.v. for Hermès. Der er tilmed mulighed for at melde sig til et par workshops, hvor man kan lære at gravere i metal, og hvordan man syr kanten på Hermès’ legendariske silketørklæder. Man forstår meget hurtigt hvorfor Hermès’ fine sager ligger i det prisniveau, som de gør. Der ligger et kolossalt arbejde og meget imponerende håndværk bag. For lige at vende tilbage til det berømte silketørklæde, som på fransk kaldes Le Carré Hermès. Carré betyder kvadrat, og det er ganske logisk, da det klassiske Hermès-tørklæde måler 90 x 90 cm. Hvis I er de heldige indehavere af et af slagsen, eller har været forbi en Hermès-forretning og kastet lange blikke efter de smukke tørklæder, vil I være velvidende om kanten på tørklædet, som ikke bare lige er bukket om og syet og strøget fladt. Næh, nej, kanten er såmænd rullet med en usynlig syning inde i rullen og et enkelt synligt sting på bagsiden af tørklædet. Rullekanten bliver syet i hånden, og det tager cirka en syerske 45 minutter at sy et helt tørklæde. Denne rullekant-teknik kaldes “Le roulottage à la française”, som i modsætning til den italienske pendant “Le rouleautage à l’italienne” viser rullekanten på retsiden af tørklædet. Denne fine kant på tørklædet er grunden til, at et Hermès-tørklæde aldrig må stryges helt ud til kanten for ikke at gøre rullen flad. Så det skal man lige underrette renseridamen om!
Det skal dog lige nævnes, at hele arrangementet foregår på fransk, men man kan sagtens kigge, aflure og beundre alligevel. Jeg beklager i øvrigt det meget dårlige billede. Jeg var alt for absorberet i, hvad der foregik, til at få snuppet ordentlige billeder. Men I kan dog få det ud af billedet, at der var lige så mange mænd som kvinder, der deltog i den lille franske rullekants-workshop.
hermes-atelierHERMÈS HORS LES MURS (Hermès udenfor murene)
Carreau du Temple
4, rue Eugène Spuller
3. arrondissement
Métro: Temple, République
Åbningstider/Opening hours: Fredag d. 25. nov: 11.00 – 20.00, Lørdag d. 26. nov: 11.00 – 17.00.
GRATIS INDGANG!

ENGLISH RECAP: “A PEAK OVER HERMÈS’ SHOULDER”. Go, go, go and don’t miss out on the last two days of the behind the scenes of the legendary French luxury brand Hermès. Get a closer look on the beautiful craftmanship behind the products and get a chance to have a chat with the crafters. The last day is the 26th of November. Free entrance!

MIN VEN ROGER og alle de andre…

Jeg har lidt ondt af alle jer, der besøger Paris lige nu, eller som vil gøre det i den nærmeste fremtid. Grunden er ganske enkelt, at der er så vanvittigt mange spændende og smukke udstillinger, og at det for jer derfor vil være pinefuldt at være nødt til at sortere fra i det gode assortiment. Det positive ved det hele er dog, at det skiftende, kedelige og regnfulde novembervejr egner sig storartet til at tulle rundt på museer. I bunden af dette indlæg skal I nok få praj og links til en del af dem. Jeg vil dog lige fortælle jer lidt om en udstilling, jeg så for godt to uger siden på Musée des Arts Decoratifs, og som varer lige til starten af januar 2017. Udstillingen viser den industrielle designer Roger Tallons værk, som jeg på forhånd ikke troede, at jeg kendte noget til. Det viste sig dog ganske hurtigt, at vi nærmest var bedste venner, for denne ultra dygtige designer stod bag det franske hurtigttog TGV, som jeg har rejst med utallige gange. Det var også ham, der designede indmaden til Eurostar toget og tilmed kom på navnet. Han designede, hvad jeg synes, er verdens mest cool fjernsyn og den smukkeste vindeltrappe, som jeg altid har drømt om, dog uden at kende designerens navn. Derudover designede han køleskabe, værktøj og drejemaskiner, sprinklervæskedunke (spøjst ord!), taburetter, skistøvler, bestik og hvad ved jeg. Jeg nød virkelig at få indsigt i Monsieur Tallons værk og i det hele taget at komme lidt tættere på industrielt design og mennesket bag de ting og sager, der omgiver os i hverdagen som den rene selvfølge. Et par videoer med interviews med Tallon himself og folk, der har arbejdet med ham, gav også god viden om designeren og det industrielle erhverv. Alle videoer har i øvrigt engelske undertekster. Så hvis I er hooked på industrielt design, eller bare er lidt nysgerrige, så vil jeg på det industrielleste anbefale udstillingen.

Og som lovet højere oppe, får I her et par links til hvilke andre udstillinger, der venter jer: På Fondation Louis Vuitton udstilles der frem til den 20. februar mesterværker af de helt store malere fra den russiske Chtchoukine-samling. Så vær klar med Kleenex, for det er stort og rørende. På Petit Palais er der en fin, fin udstilling om den geniale forfatter Oscar Wilde frem til den 15. januar. Frem til den 23. januar handler det på Grand Palais om Mexico fra 1900-1950 med alt fra malerier, musik, litteratur og skulpturer. Frida Kahlo og Diego Riveras værker er selvfølgelig på repertoiret. Og på selvsamme sted kører der sideløbende en udstilling om Tintins fader, tegneren Hergé, til den 15. januar. På Centre Pompidou (Beaubourg) er det maleren Magritte, der er det helt store trækplaster frem til den 23. januar. Til den 18. december er det den engelske kunstner Tino Seghal, der rumsterer på Palais de Tokyo med et værk, man selv deltager aktivt i. Jeg siger ikke mere, men det er meget cool og råt og er virkelig oplevelsen værd.
roger-tallon-tvroger-tallon-service-de-tableroger-tallon

ENGLISH RECAP: “MY FRIEND ROGER and what’s going on”. A couple of weeks ago I went to see the exhibit about the industrial designer Roger Tallon thinking that I knew absolutely nothing about him. But I soon realized, that I could practically consider him as a friend considering that I had often been in close contact with his design. He designed the TGV train, the inside of the Eurostar and even came up with the name for it. He designed stools, cutlery, tools, motorbikes and the worlds most beautiful spiral staircase and television for that sake, that I have drooled over on many occasions. And he designed soooooo much more. If you’re into industrial design or just a little curious, then go, go, go, because you get a good insigth in Monsieur Tallon’s work and the world of industrial design. And if you’re up to more exhibits then click on the underlined links in the text above, and they will take you straight to what’s going on in Paris right now.

 

DETTE ER IKKE ET JULEINDLÆG (og alligevel…..)

Her er den så min fine mistelten, som jeg hamstrede i Givernys natur i sidste uge. Det er egentlig kun en brøkdel af den ladning, som I så i forrige indlæg. Jeg synes, at det ser umådeligt fint ud at sætte de små grene i en vase. Det er slet ikke julet på den måde, og jeg synes faktisk, at de godt kunne ligne lidt olivengrene. Og selvom jeg godt ved, at I nok er mange derude (inkluderet mig), der ikke er parate til at få jul inden for dørene endnu, så vil jeg alligevel vise jer den virkelig søde chokolade julekalender, som jeg købte forleden dag i chokoladebutikken A la Mère de Famille. De plejer at blive revet væk, så derfor slog jeg tidligt til år. Og som I kan se, er det da bare det sødeste kalenderhus med låger på både for og bagside og også i gavlene. Alle de fine og sjove illustrationer er det rene guf for enhver barnlig sjæl, og indholdet kan også snildt tiltrække alle de voksne og følsomme. Og mon ikke I også passer ind i den ene eller den anden kategori?

julekalender-a-la-mere-de-famille-2julekalender-a-la-mere-de-familleENGLISH RECAP: “IT’S NOT ABOUT CHRISTMAS (and still……)”. Here it is the mistletoe I brought back from Giverny last week. When stucked into a vase it doesn’t have that Christmas vibe to it, that a lot of you (including me!) are not ready for just yet. I actually think that the little branches look a bit like someting from an olive tree. And despite the fact, that I’m avoiding all things christmassy right now, I have to show you the chocolate advent calendar, that I bought the other day at A la Mère de Famille. They usually run out of them real quick, so I got mine in time this year. And hello is the little house just adorable! The cute and funny illustrations plus the good chocolate inside will for sure please children and also adults.

D STÅR FOR DEJLIG DAG

Jeg tror, at det var den sidste af de lune dage for i år, som vi blev forkælet med i går. Solen skinnede, himlen var blå og termometret på apoteket i min gade fremviste stolt 18°. Min kæreste og jeg var derfor ikke sene om at handle. Vi forlod fluks hytten, snuppede dytten og trillede ud i det blå, til vi havnede i Giverny. Vi ville nemlig nå et visit i Monets hus og have, inden stedet lukker ned for sæsonen den 1. november (Altså i dag!). Jeg har været der flere gange før, men aldrig på denne tid af året. Men jeg tænkte, at selvom Monets store inspiration – de smukke åkander i dammen i haven – ville være afblomstrede, måtte den eventyrlige have stadig være et syn værd. Og det var den også. Der var stadig masser af blomster, og som I kan se, var der stadig saft og kraft i tallerkensmækkerne. Tallerkensmækker hedder i øvrigt Capucine på fransk og er ligeledes et pigenavn. Det fungerer vist ikke helt på dansk: Goddag, mit navn er Tallerkensmækker Petersen! Men for mig er det ikke kun haven, der trækker, for jeg har altid været evigt forelsket i Monets vidunderlige køkken. Jeg får nærmest glædestårer i øjnene, når jeg ser alle de smukke blå og hvide kakler, kobberpanderne, komfuret og potteplanterne. Heldigvis synes min kæreste også meget om dette smukke sted, og han skulle derfor kun hive mig i armen tre gange, for at få mig med ud af køkkenet. Hvis I har været i Giverny, vil I ikke have undgået at lægge mærke til, at mange af træerne langs vejen er spækkede med mistelten. Min indre praktiske gris havde derfor forudset at tage en hækkesaks med i tasken. Så efter at være vandret over en eng, klatret halvt op i et træ og blevet revet uden større alvolighed af et par tornebuske, var jeg den lykkelige ejer af den store dusk mistelten, som I kan se på bilen. Bakspejlet fik en kvist, og det kunne da godt blive en hyggelig biltrend. Man skal bare huske kun at kysse under misteltenen, når man holder for rødt lys. Selvfølgelig er det under normale omstændigheder lige lovligt tidligt at hænge mistelten op. Men jeg har proppet min i en vase, og det ser uendeligt fint og enkelt og slet ikke julet ud. Måske tager jeg et billede af den, og viser jer det om et par dage.

monets-koekkenmonets-koekken-2monets-havebilen-og-misteltenenbilen-og-misteltenen-2ENGLISH RECAP: A GLORIOUS DAY. Yesterday was probably the last one of those gorgeous sunny autumn days where temperatures reach 18°. We didn’t want to miss out on such a good one and therefore went for a ride in the car beneath a perfectly blue sky. We ended up in Giverny to pay a last visit to Monets’ gorgeous house and garden before the place was closing down for the season. I’ve been there many times before and will never grow tired of the beautiful garden and the lovely house. The kitchen is simply to die for. When in Giverny it’s hard not to notice all the trees along the road that are full of mistletoe. After a little bit of climbing I succeded in getting my hands on a big bundle of it. I know, that Christmas isn’t exactly next week, but mistletoe is just as pretty in a vase plain and simple. We added some to the rear view mirror in the car, and liked the new concept. One just has to remember only to kiss at red light. Don’t kiss and drive!

HJEMMEGRO

Det har været et godt, sjovt og overraskende år for hjemmeplantede gevækster i lejligheden og på den lille afsats uden for mine vinduer. Det hele startede med det lille stykke gurkemeje, som spirede i en urtepotte på rekordtid, og som blev til min kære “Gurkemaja”, der nu er en meter og ti centimeter høj. Det er kun en tredjedel af Gurkemaja, som I kan se på billedet. Jeg har ikke været nede i potten for at se, om der var mulighed for at høste lidt af Gurkemajas rødder, da jeg tror at der er minimale chancer for en god høst i en urtepotte. Men til gengæld har jeg tænkt mig at høste lidt af hendes blade, som skulle være super duper til at dampe fisk i. Det skulle give en rigtig fin smag. I potten foran Gurkemaja stikker et enligt grønt blad op. Det er ganske enkelt en sten fra en økologisk medjool-dadel, som er begyndt at spire. Så gem endelig jeres dadel-sten. De er slet ikke svære at få til at spire. Frøken dadel kommer dog snart indenfor, da jeg ikke tror, at de snarligt koldere temperaturer lige er hendes kop te. Og sidst men ikke mindst var sommeren yderst produktiv, når det kommer til abrikostræer. Hele 15 abrikoskerner spirede og blev til små søde træer, som over sommeren emigrerede til venners og bekendtes haver og balkoner. Jeg beholdt et selv, som i modsætning til mig, er i gang med at skaffe sig af med dets fine efterårsklæder. Om et par dage tror jeg faktisk, at det vil være helt skaldet. Har I også haft held med lidt anderledes grønt i år

gurkemejeplante-dadelabrikostrae

ENGLISH RECAP: “HOME GROW”. It’s been an incredible year for growing unusual things in my appartment and just outside my windows. It all started out with the little chunk of turmeric, that quickly grew into a beautiful plant, today measuring 1 meter 10. It’s only a third of the plant on the photo. The little green leaf in the pot in front of the turmeric is the outcome of a medjool date seed. And last but not least 15 apricot pits all grew into cute little trees. I kept one and gave all the other little trees away to friends. As you can see, mine is getting rid of its’ autumn clothes, and will soon be completely bald. I’m looking forward to see it all green again next spring.

HELT UDEN DYR

Det er ikke til at vide, at denne lille butik med den kedelige facade skulle kunne byde på noget særligt. Men det gør den faktisk, og den er samtidig den eneste af slagsen i Paris. “Vegan Mania” byder på et super godt udvalg af vegansk skønhedspleje. Det vil sige, at ingen dyr har arbejdet i laboratorierne, og de er ej heller endt op i krukkerne. Men man behøver faktisk ikke være veganer, hvilket jeg i øvrigt ikke er, for at synes om denne lille butik, for økointeresserede bliver samtidig også fuldt tilfredsstillede her. John Masters hårprodukter, Païs hudplejeserie og Dr Bronners sæber har i mange år været blandt mine favoritter. Hvis I, som jeg, går op i at bruge deodoranter uden nasties, men som samtidig skal være super effektive, så har Vegan Mania et virkelig godt udvalg. På billedet er det kult-natur-deodoranten fra Soap Walla, som jeg synes er rigtig god. Det er også her, jeg tropper op hver tredje måned for at købe ny tandbørste. Tandbørsten lavet af naturlig og ubehandlet bambus er blevet lidt en yndling, for det tiltaler mig i den grad, at man bare kan proppe den i jorden, når dens børstelevetid er udløbet. For hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk ikke, at særligt mange af de platictandbørster, der havner i skralderen, egentlig går videre i genbrugs-nirvana. De ender nok nærmere på forbrændingen. Så hop endelig ind hos Vegan Mania og køb gode produkter – franske såvel som andre udenlandske – og få samtidig en behagelig samvittighed med i købet. Det kan da aldrig skade!
vegan-mania-soap-wallavegan-maniaVEGAN MANIA
96, rue Quincampoix
3. arrondissement
Métro: Rambuteau, Etienne Marcel
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 12.00 – 19.00.
vegan-mania.com

ENGLISH RECAP: “NO ANIMALS INVOLVED”. If you just happened to walk by this little shop with its’ insignificantly looking facade, it would be difficult to guess, that something special was going on in there. But there is! Vegan Mania is the only vegan beauty shop in Paris. And not only the vegan crowd will be pleased in here, so will people looking for good organic skin and hair care. I get my all natural deodorants from here as well as my toothbrush made from bamboo, that can be tucked into the ground and back to nature, when worn out. So pop in for good products and a comfortable clean conscience as well.

MOKONUTS

I gaden rue Saint-Bernard, få minutters gang fra Métro Faidherbe Chaligny, i det 11. arrondissement ligger lille og hyggelige Mokonuts, hvor det er så rart at komme. I den lille café, med sine under tyve siddepladser, byder japanske Moko og hendes libanesiske mand Omar velkommen. De står for det hele selv: madlavning og servering. Omar laver maden, og Moko laver desserter og andet til den søde tand og er en uendelig sød og smilende værtinde. De disker op med morgenmad og kvalitetskaffe og te fra klokken kvart i ni, og op ad frokosttid byder de på lækre sager fra det lille menukort, der generelt lokker med 3-4 forretter og ditto hovedretter. Om eftermiddagen er det kaffe, te og andet læskende, der trækker, og i den grad Mokos cookies, som er de bedste, jeg kender til. Den første cookie, jeg smagte i caféen, var med hvid chokolade og oliven, og jeg vidste med det samme, at jeg var solgt. På billederne kan I se, hvordan min frokost så ud på mit seneste visit. Forretten var en lille skål med den lækreste labné toppet med tomater og za’atar. Hovedretten bestod af kulmule med romesco sauce og hjertemuslinger, og gemt bort under fisken lå der “pommes tapées”, som er kartofler med sprød skal og blød midte, og som er blevet banket flade. Til dessert blev det til en lækker æbledessert med Kasha (ristet boghvede), frisk timian og blommepuré. Og til højre for desserten er det en af Mokos lækre cookies, som denne gang var med miso og sesam, og jeg var dermed solgt igen! Til frokost skal der bestilles bord, for der er rift om de få pladser, men resten af tiden dumper man bare ind. Bid mærke i, at Mokonuts ikke holder åbent lørdag og søndag, da Moko og Omar har to små børn, der også skal forkæles og nusses om. Fair enough! Og hvad kan jeg ellers tilføje? Ja, det skulle måske lige være, at den hjemmelavede citronade med appelsinblomstvand smager virkelig godt også, og at jeg elsker alle de små tallerkener og kopper og tekander i keramik og træ, som tingene bliver serveret i og på.
mokonutsmokonuts-2mokonuts-3mokonuts-4MOKONUTS
5, rue Saint-Bernard11. arrondissement
Métro: Faidherbe Chaligny
Tlf: 0033-9-80 81 82 85
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 9.45 – 18.00.

ENGLISH RECAP: “MOKONUTS”. Oooooh I do like Mokonuts. This little café where the nicest couple: Moko, who is Japanese, and Omar, who is Lebanese cook the yummiest food for lunch and make the absolute best cookies I have ever tasted. Mokonuts is a coffee/tea spot, a breakfast spot, a lunch spot and just the kind of place you’ll always be glad to go to. The pics show you all of the yumminess I had for lunch on my previous visit.

FRANSK COLA MED RETROSMAG

Jeg har fået cola-crush! Helt seriøst! Jeg er blevet temmelig vild med den franske cola La Loère Cola, for dens smag tager mig ganske enkelt med på en rejse tilbage til den tid, hvor Jolly Cola og den cola, som min mormor og morfar lavede på deres Sodastream maskine, var det jeg forbandt med cola. Og alligevel var det ikke cola, som dominerede mine barndomsår, for sodavand var noget min storebror og jeg kun fik lov til at få, når det var weekend. Min mor ville ganske enkelt ikke have alt det sukkerstads inden for dørene. Til gengæld var der lidt andre regler ovre hos farmor og farfar, hvor cola, rød, grøn og gul sodavand kæmpede om podiepladserne. Rød og grøn sodavand var i øvrigt dem, der tog sig bedst ud, når man hældte dem ud over vanilleis. Rød sodavand var selvfølgelig hindbærbrus og den grønne var Sports et eller andet, men jeg husker ikke, at vi kaldte dem andet end rød og grøn sodavand. Jeg tror kun, at det var den gule Citronvand, der blev kaldt ved sit rette navn. La Loère cola minder mig om cola fra min barndom, for den har den der cola-vingummi smag over sig, som jeg husker det. Den er måske en kende mere frisk og syrlig, hvilket kun er et plus, og det helt gode ved den er, at den indeholder mindre sukker end en almindelig cola. Den indeholder ikke koffein og absolut ingen mystiske E-numre. Den er helt og holdent lavet på naturlige ingredienser. Og hvad jeg sætter emormt stor pris på er, at den udelukkende findes på glasflaske. Intet smager godt eller optimalt i en plasticbeholder – Tro mig! Inden jeg fortæller jer, hvor I kan få fingrene i den i Paris, skal jeg lige gøre det klart, at jeg intet får for at skrive dette indlæg. La Loère aner ikke, at jeg eksisterer. Derudover skal det lige nævnes, at jeg aldrig har sodavand i mit køleskab. Grøn te og friskpresset juice er generelt mine drugs. Så at denne cola får lov til at indlogere sig i min køleskabsdør er derfor en absolut blåstempling af produktet. Billedet er fra vores tur til Normandiet i august. Vi havde lånt nogle venners ferielejlighed i Trouville, så det er havet, I lige kan skimte i baggrunden. Der er ikke vanvittigt mange steder I Paris, hvor man kan få fingrene i La Loère Cola, for det er et lille firma med en lille distribution, men i gourmetsupermarkedet Maison Plisson på Boulevard Beaumarchais nr. 93 og hos bageren Boulangerie Terroir d’Avenir i rue du Nil nr. 1 kan I blandt andet få fat i den. Skål og bøvs!
la-loere-colaENGLISH RECAP: “FRENCH COLA WITH RETRO TASTE”. I’m having a serious cola crush. The French La Loère Cola brings me back to my early childhood in Denmark where cola to me was named Jolly Cola or something my grand parents made on their Sodastream machine. Cola tasted exactly like cola gums. And this is why I really like this cola, because it has that same taste. And what is even better is that it’s made with only natural ingredients, contains no caffeine and is made with less sugar than a regular Coke. And it comes in a glass bottle, which is a super plus, since a soda in a glass bottle tastes so much better. It’s made by a small company, and you wont find it in a lot of places (yet!!!!), but you can get your fingers on it at the gourmet supermarket Maison Plisson situated at Boulevard Beaumarchais 93 or at the bakery Boulangerie Terroir d’Avenir in 1, rue du Nil. And by the way, I’m not paid for writing this. La Loère doesn’t know that I exist. Cheers and cola burp!

OMAHA BEACH – NORMANDIET

Lige siden, at jeg kom hjem fra Normandiet for mere end tre uger siden, har jeg glædet mig til at vise billeder fra dette fantastiske sted, som også har en grum fortid. Mange af jer kender helt sikkert navnet fra historiebøgerne og fra film, og måske har en del af jer også været der. Stranden, som fik kodenavnet Omaha Beach af de allierede under anden verdenskrig, var en af de fem strande, hvor Operation Neptune bedre kendt i folkemunde som D-dagen (D-day) fandt sted den 6. juni 1944. På fransk kaldes denne historiske begivenhed for “Le Débarquement de Normandie”. Det er en utroligt smuk strand. Og som man står oppe på skrænten og skuer ud over strand og hav, eller når man går nede på stranden med fødderne i vandkanten, bliver man fuldstændig overvældet af skønheden ved dette sted. Og det er ganske vanvittigt at forestille sig, at tusindvis af amerikanske soldater gik i land på denne næsten otte kilometer lange strand for at bekæmpe tyskerne, at havets brusen den famøse 6. juni har været fuldstændig overdøvet af maskingeværer og eksploderende granater, og at stranden har været sølet ind i død og skræk og blod, og at hele Europas skæbne i 2. verdenskrig stod på spil. Stranden fik derfor også tilnavnet “Bloody Omaha” eller “Omaha la Sanglante” på fransk, da det var den af de fem strande, hvor flest allierede soldater faldt. Det er meget, meget overvældende, og jeg vil ønske, at I alle en dag får muligheden for at komme dertil for at mærke historiens vingesus, men også for at opleve dette smukke sted. På toppen af skrænten ligger den amerikanske militærkirkegård, hvor mere end 9000 smukke marmorkors i snorlige rækker med kig ud over vandet – alle vendt i vestlig retning mod moderlandet USA – vidner om de mange faldne helte. Jeg tog ingen billeder på kirkegården, men det er et meget, meget smukt sted, og som alle andre amerikanske militærkirkegårde er den imponerende velholdt.
omaha-beach-normandietomaha-beach-normandiet-2ENGLISH RECAP: “OMAHA BEACH – NORMANDY”. When I was in Normandy in August, I paid a visit to the historical site Omaha Beach. It’s an absolutely stunning beach almost eight kilometers long. It’s incredible to stand here and listen to the sound of the ocean and enjoy the view and at the same time be aware of what happened here on D-day during the second world war. So much blood shed and so many American soldiers died. The destiny of Europe during the war was at stake right here.

BRUNCH HOS LOCKWOOD

Go’aften! Det er søndag lidt endnu, og det gode vejr holder ved her i byen. Det er nu kanon lækkert, når september byder på solskin og labre temperaturer. Det er så skønt og sommerferieforlængende, og så udskyder det på ubestemt tid tankerne om indkøb af uldne sweatre til efterårsgarderoben. Lige for øjeblikket er cashmere, mohair og tweed for mig absolutte fremmedord. Jeg kom tilbage til Paris i sidste uge efter endnu et åh så herligt smut til Normandiet, og jeg har et par fine ting, som jeg vil vise jer derfra. Men jeg synes, at det vil være passende, at jeg lige viser lidt af den brunch, jeg nød i dag hos Lockwood i rue d’Aboukir, nu det stadig er søndag, og kaffen ikke er blevet helt kold endnu. Det er jo tids nok mandag ikk’? Lockwood er egentlig en cocktail & tapas bar, som holder åbent om aftenen, men lørdag og søndag disker de op med en virkelig god brunch. Det gode ved stedet, udover den søde service, den gode mad og den centrale beliggenhed, er at de åbner allerede klokken 10.00. Det er lidt af en sjældenhed i en by som Paris, hvor en brunch ofte indtages ved frokosttid og helt glemmer det morgenmadsagtige islæt og bare bliver til en almindelig frokostanretning. Som I kan se på billederne, bestilte vi Eggs Benedict og Avocado Toast, som smagte lækkert begge to. Især satte jeg pris på, at avocado toasten ikke var en kloning af alle andre caféers bud på den populære mad, men var kræset op med peberfrugthummus, kål, mandler og pocheret æg. Portionerne var meget generøse, så en omgang pandekager til deling var mere end rigeligt. Vi snuppede dem med karamelsovs, æble og peanuts, og det fortrød vi ikke. Lockwood serverer udelukkende filterkaffe, men den er god, og ellers er der te, friskpresset juice, diverse limonader og andet godt og læskende på menuen. Man kan ikke bestille bord, så man tropper bare op. Eftersom vi kom tidligt (11.30!) efter fransk brunchning, var vi blandt de første og fik bordet udenfor, som vi ønskede.
lockwood-4lockwood-2lockwood-3lockwoodLOCKWOOD
73, rue d’Aboukir
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider for brunch: Lørdag og søndag (Sat & Sun) 10.00 – 16.00.

ENGLISH RECAP: “LOCKWOOD”. Lockwood is a cool cocktail and tapas bar, that on saturdays and sundays serves a great brunch. The service is super friendly, the food is good, the portions are generous and notice that the avocado toast is not a clone of what a lot of other places serve. This one has bell pepper hummus, pesto, almonds, poached egg and more and is just delicious. A really cool place to have brunch with lots of tempting things on the menu.