HINDBÆRGRATIN

I lørdags spiste jeg frokost på Le Bistrot des Halles (15, rue des Halles. 1. arrondissement), som er en typisk gammeldags, god og autentisk bistro ved Les Halles, som er et kvarter, hvor det ikke altid er lige nemt at finde gode spisesteder. På bistroen får man klassikere som confit de canard, andouillette, cocotte æg, entrecôte, kæmpemæssige salater med foie gras, kråser og alt muligt andet godt. Og så laver de i øvrigt rigtig gode hjemmelavede pommes frites. Til dessert fik jeg en “Gratin de framboises” (Hindbærgratin), som er en underskøn, frisk, sød, luftig og bare vidunderlig dessert. Jeg har tidligere fået lignende andetsteds med ferskner, jordbær og kiwi, hvilket også er ekstremt lækkert. Frugtgratin er i det hele taget bare et hit. Jeg kan jo godt se, at det ikke er særligt pænt af mig lige at lufte billedet af den omtalte himmerigs-gratin foran jeres næser på den måde, så derfor har jeg snuset nettet igennem for at finde en opskrift og oversat den til dansk, så I selv kan lave noget lignende hjemme. Jeg har ikke selv afprøvet opskriften endnu, så I får lov til at være forsøgskaniner. Jeg vil i øvrigt mægtig gerne høre, hvad I synes om desserten/opskriften, hvis I afprøver den. God fornøjelse!
Hindbærgratin-Gratin de framboises-Le Bistrot des HallesHINDBÆRGRATIN
(4 personer)
400 g hindbær (eller en blanding af hindbær, jordbær, kisebær….)
4 æggeblommer
60 g sukker
10 cl champagne brut (eller Sauternes eller Marsala)
10 cl piskefløde
Evt. lidt flormelis til pynt.

Fordel hindbærrene i fire dybe tallerkner eller skåle (bruges der jordbær, skal de skæres over i to!). Pisk æggeblommer og sukker, til det bliver hvidt. Tilsæt champagnen og pisk igen. Varm det op over vandbad imens der stadig piskes til blandingen bliver skummende og næsten mayonaiseagtig i konsistensen. Når det bobler i kanten, tages blandingen af varmen, og der piskes lidt videre. Sæt blandingen tilbage på varmen og pisk for at få dampen til at forsvinde. Såsnart blandingen begynder at hænge ved i piskeriset, tages den af varmen og køler af i 5 minutter. Pisk fløden til flødeskum og bland den forsigtigt med æggeblandingen. Fordel det over bærrene og sæt dem under den varme grill i 2-3 minutter til overfladen er gylden. Drys eventuelt lidt flormelis over desserterne og server straks.

ENGLISH RECAP: RASPBERRY GRATIN. Last saturday I had this overly yummy dessert when having lunch at the Bistrot des Halles, which is a very popular and authentic bistro in the Les Halles neighbourhood serving traditional dishes like Confit de canard, Oeuf cocotte, Entrecôte, copious salads and so much more. The home made french fries are really good as well. Fruit gratins have always been favourites of mine whether it’s the raspberry version or with peaches, strawberries and kiwi, which I’ve had elsewhere. It is such a fruity and light textured and tasty dessert, that there will always be room for it no matter how filling the lunch was, if you ask me.

 

BONDEBYEN

Jeg er tilbage i Paris efter en uge i Danmark, hvor tiden fløj afsted, men det gør tid jo, når man er i godt selskab. Egentlig handler denne blog jo allermest om Paris, men jeg er nu en gang født og opvokset i Lyngby eller Kgs. Lyngby, som det autoriserede navn lyder, og mit hjerte banker selvfølgelig lige så meget for byen med postnummeret 2800, som det gør for byen med postnummeret 75000. Jeg blev derfor umådelig glad for, at Lyngbys ældste bydel Bondebyen, som er det sødeste, fineste og idylproppede sted, havde fået en café, og tilmed en rigtig hyggelig en. Den har til huse i Bondebyens gamle købmand, hvor min far fortalte mig, at han kom som barn for at hente petroleum til kakkelovnen. Min far, som ville have været fyldt 70 i dag, kunne fortælle bunkevis af historier og anekdoter om bondebyen og Lyngby og alle dens borgere, og jeg er glad for, at jeg har lyttet godt efter. Jeg ville sådan have ønsket, at han også kunnet have været med til familiebrunch i søndags, for han ville have elsket, at der igen var kommet liv i den gamle købmand, og det ville have været så dejligt igen at se ham i højt humør og høre ham fortælle alle de gode historier. Billederne er kun fra caféen, som hedder “Frøken Friis“. Jeg må se, om ikke jeg kan få knipset et par fine bybilleder en anden gang. Hvis I skulle komme på disse kanter, så slå et slag forbi Bondebyen med de søde gamle huse og snup en kaffetår i den gamle købmand.
Bondebyens købmand-Frøken FriisBondebyens købmand-Frøken Friis-2Bondebyens købmand-Frøken Friis-3Bondebyens købmand-Frøken Friis-4
ENGLISH RECAP: “BONDEBYEN”. I’m back from my little visit back home in Denmark. Time really does fly by, when you’re in good company. On the pics a few cosy souvenirs of a lovely brunch with my family in a part of my hometown, which is filled with old pretty houses, lovely gardens and is just such an idyllic place. That part of the town is called Bondebyen, and the café is situated in an old and former grocery store. Next time I’ll try to snap some photos of all the prettiness from this old part of the town.

FRANSKE MAKRONER & VINTAGE TRIFLI

Jeg er på et lille visit i Danmark, og selvom vejret ikke ligefrem har pralet med sine solfremkaldende talenter det meste af tiden, så er det nu ovenud skønt at være hjemme, og at være omkranset af alt det grønne. Jeg har taget lidt sprødt og godt med fra Frankrig i form af de ultra lækre mandelmakroner “Les Macarons de Joyeuse”, som er en yderst velsmagende lille delikatesse, som kan nydes naturel, og selvom jeg ikke selv drikker kaffe, tror jeg, at kaffedrikkere vil nyde sådan en fiks lille makron til en kop espresso. Man kan selvfølgelig også bruge dem til desserter, hvilket jeg har gjort, sammen med en ingrediens, der lige siden jeg var barn, har forårsaget jubel-kolbøtter i min mave. Det drejer sig suverænt om rabarber. Nøj, hvor har jeg mange barndomsminder om min mors rabarbertærte og rabarbertrifli, og jeg husker, som var det i går, når min morfar helt fortroligt sagde: “Mette, der er rabarbertærte til dessert”, for han vidste, hvor godt jeg kunne lide rabarber. I dag er jeg stadig fuldstændig ellevild med rabarber, de er  bare ikke helt så nemme at få fingrene i, i Paris, og bagere og konditorer er ikke så rabarberproduktive/kreative som i Danmark. I øvrigt smager danske rabarber bare bedre, synes jeg! Forleden dag gik min mor i gemmerne og fandt den gamle opskrift på rabarbertrifli frem. Opskriften er fra” Desserter fra Brugsen” fra 1982. Jeg synes, at I skal have opskriften, for den holder absolut stadig kadencen. Den eneste forskel fra opskriften er, at jeg har brugt franske mandelmakroner, og i stedet for at lave triflien i en skål, har jeg portionsanrettet den i franske youghurtglas. Hvis I skulle lede efter makronerne i Paris, er de lettest at finde hos La Grande Epicerie eller Lafayette Gourmet.
Les macarons de JoyeuseLes macarons de Joyeuse-2Les macarons de Joyeuse-RabarbertrifliRABARBERTRIFLI
(Til ca. 4-5 personer)

½ kg rabarber ( 4-5 mellemstore stilke)

100 g ( ca 1 dl sukker)

50 g makroner

½ dl portvin

2 æggeblommer

2 spsk. sukker

¼ l piskefløde

25 g smuttede, hakkede mandler

Rabarberne skæres i ca. 2 cm lange stykker. Rabarber og sukker kommes i en gryde og koges ved svag varme, til rabarberne er møre, men ikke kogt ud. Makronerne knuses groft og kommes i en skål. Portvin hældes over. Rabarberkompotten hældes over makronerne og afkøles. Æggeblommer og sukker piskes. Fløden piskes stiv og vendes i æggemassen. Cremen fordeles over rabarberne og mandlerne drysses over.

ENGLISH RECAP: MACAROONS & RHUBARB.
The crispy little almond macaroons “Les Macarons de Joyeuse” is a true delight, that can be enjoyed on its own with a good cup of coffee, but can easily be used in dessert making as well. On the pics is one of my favourite childhood desserts: A rhubarb trifle. Instead of making a big bowl, I made individual ones in pretty little French youghurt glasses, where the macaroons are hiding underneath the layer of rhubarb. You’ll easily find the macaroons in Paris at La Grande Epicerie or Lafayette Gourmet.

GEDEN & LYREN

Det er ikke en fabel, I skal have i dag, selvom overskriften umiddelbart lugter lidt af La Fontaines skriverier, men derimod et godt råd fra min søde nabo og ostemand. Det hele startede med, at jeg engang forklarede ham, at jeg syntes, at det var noget så irrriterende, at gedeost var så besværlig at lave pæne skiver eller tern af. De cremede af dem hang fast i kniven eller blev trykket flade, og de tørre/faste af dem brækkede af i halve skiver. Han kiggede bare smilende på mig, og sagde, at jeg da bare skulle bruge en foie gras-lyre. Det hedder dette simple køkkenredskab selvfølgelig ikke på dansk – jeg ved faktisk ikke, hvad sådan en fætter hedder på dansk – men den franske betegnelse passer mig fint, da det unægteligt ligner en primitiv lyre med en enkelt streng. Det viste sig, at jeg havde sådan én liggende, men selvfølgelig aldrig havde overvejet at skære andet end foie gras med den. Siden jeg fik dette gode råd, kører det som smurt, når gedeosten skal skæres pænt, og jeg kan kun anbefale, at I anskaffer jer en “lyre” også. Det gode ved lyren er samtidig, at man kan skære helt tynde skiver, hvilket er umuligt med en kniv. Min lyre fik jeg engang gratis, da jeg købte en blok foie gras, men hvis I gæster Paris, kan I snildt købe en lignende og bedre hos La Bovida, der er én af de mange fristende køkkenforretninger tæt på Les Halles. La Bovidas lyre koster 7,9 €, og I kan se den her.
Gedeost
Gedeost-Foie gras lyreENGLISH RECAP: “THE GOAT AND THE LYRE”.
You’re not getting a fable today, even though todays’ title has a La Fontaine touch to it. It is simply, that the kithen tool on photo two, is what the French calls a lyre for foie gras – obviously because it looks like a primitive version of the music instrument the lyre. My neighbour and cheese shop owner once taught me, that it is the best tool for cutting goat cheese, that normally has a tendency to cling annoyingly to the knife or simply fall apart, when all you wanted was neat slices or cubes. And it works brilliantly, and you can even make very thin slices, which is impossible with a knife. If you dont’ have one already, and you’re in Paris, you can get a good one – and much nicer than mine on the photo – at La Bovida, which is one of the tempting kitchen tools stores near Les Halles. The “Lyre” from Bovida is 7,9€, and you can see it here.

DINGLE-SÆSONEN ER PÅ SIT HØJESTE

Vejret er utroligt dejligt for tiden her i byen. Det manglede nu også bare, det er jo trods alt sommer. Godt vejr rimer på min favorit-aktivitet om sommeren: At dingle med benene langs Seinen. Om det bliver picnic-dinglen, læse-dinglen, solnedgangs-dinglen eller en hvilken som helst anden form for dinglen (se andre former for dinglen lige her) er hip som hap for mig. Det vigtigste er at nyde det, hvad enten der bliver tid til at dingle en time eller bare et kvarter. Dinglesæsonen skal bare nydes, så længe den varer. Jeg har ikke fundet videnskabelige undersøgelser, der beviser hvor sundt, det er for sjælen, at sidde langs Seinens kant og dingle med benene, men jeg kan forsikre jer om, at det skvulpende vand, udsigt til pæne broer, at vinke tilbage til hysterisk vinkende turister på flodbådene plus en portion godt vejr er en cocktail, der giver energi og godt humør og samtidig en garanteret zen-effekt. I forgårs blev det til en hurtig frokostpause med hjemmesmurte gedeost-rå rødbede-mynte-honning-sandwiches og lidt frugt. En sådan lille pause giver straks humørbonus, hvilket muligvis forklarer den euforiske fjolleeffekt med kirsebær mellem tæerne.
Dinglen-SeinenDinglen-Seinen-2ENGLISH RECAP: HIGH SEASON FOR LEG DANGLING.
The weather has been pretty awesome lately, which means that I’ve been able to practice a lot of one of my favourite summer activities: Leg dangling by the Seine. I have no scientific proof to convince you, that leg dangling in the gorgeous summery weather to the sound of the river lapping against the borders while looking on pretty bridges and waving back at hysterically waving tourist on the river boats, is a very healthy mix. But I can asure you, that it provides energy, puts you in a good mood and makes you completely zen. The day before yesterday, I had myself a little lunch break/leg dangling session causing an immediate good mood bonus, which might explain the euphoric and completely silly side effect of the cherries between the toes.

MORGENMAD HOS P….’ BEDSTE BAGER

Jeg prøver så vidt muligt at undgå at sige “Paris’ bedste” eller “byens bedste” om noget som helst, for der er jo vanvittigt meget godt i denne by, og jeg kan umuligt påstå at have prøvet, smagt eller set alt, for at kunne kyle en sådan floskel ud på nettet. Så slå mig lige over tasterne i fremtiden, hvis jeg kommer til at sige én af delene. Det jeg egentlig prøver at forklare er, at bageriet Du Pain et des Idées er så godt et sted, at det efter tretten års eksistens stadig ligger nummer et på min bageri-hitliste. Jeg har igennem årene spist mig igennem så meget af deres lækre brød “Pain des Amis”, torsdags-rugbrøddet, sneglene uden kanel men med andet mums, briochen “La Mouna”, figentærterne o.s.v., o.s.v. at det kunne fylde en anhænger. Og så sent som i morges svang jeg forbi den fine gamle butik fra 1870 lige ved Canal Saint-Martin for at snuppe morgenmad. Jeg er nu mest til sund morgenmad a la fromage blanc, blødkogt æg, granola, frisk frugt, forskellige former for grød og andet i den dur, men en gang imellem er det lækkert at fråse på en helt almindelig hverdag. Inden kæresten og jeg satte os ned ved bordet udenfor bageriet, havde vi lige været et smut forbi hyggelige Ten Belles for at hente kaffe og te to-go. Bageriet sælger nemlig ikke drikkevarer, så det skal lige planlægges i forvejen. På billedet er det en kanon lækker Pain au chocolat med banan, en snegl med skovbær og creme af fromage blanc og så en croissant, der fik to smørfedtede thumbs up af kæresten. Det er meget svært ikke at holde af sådan et bageri.
Du Pain et Des Idées-2Du Pain et Des IdéesDu Pain et des Idées
34, rue Yves Toudic
10. arrondissement
Métro: Jacques Bonsergent, République
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 6.45 – 20.00

ENGLISH RECAP: BREAKFAST AT MY  NUMBER ONE BAKERY.
The bakery “Du Pain et des Idées” is my absolute favourite bakery in Paris. During the 13 years of its’ existence, I’ve eaten my way through so much of the gorgeous bread “Le pain des amis”, the thursday rye bread, the rolls without cinnamon but other yummy fillings, the fig tarts, the brioche “La Mouna” and so much more, that I probably could have filled up a trailer. This morning I popped by for some breakfast, and even though I’m more like a healthy kind of breakfast person, it is nice to have treats like this once in a while on a normal weekday. Before sitting down at the table outside the bakery, my boyfriend and I made a quick stop at cosy Ten Belles to pick up some coffee and tea to go. The bakery doesn’t sell drinks, so this has to be planned in advance. On the pics you can see the delicious pain au chocolat with banana, a red berry “roll” with fromage blanc cream and also the butter croissant that got thumbs up (greased with butter!) by my boyfriend.

 

TIDLIG MORGENFRYD

Hvis man vågner meget, meget tidligt efter at være gået sent i seng, og man samtidig føler sig fuldstændig udhvilet, så kan der være en skjult mening med dette. Selv havde jeg svært ved at greje meningen, da det skete for mig i går morges, men pludselig havde jeg taget tøj og sko på og var på vej ud på en tidlig morgenpromenade, mens kæresten snorkede roligt og uanende videre. Jeg gik igennem Paris’ tomme gader over til Palais Royals have. I haven var der ikke et øje – kun mig og så roserne. Jamen, roserne altså, hvor var de bare smukke i det tidlige morgengry, og jeg havde dem alle sammen og hele haven helt for mig selv. Jeg var lige rosernes dronning for et kort øjeblik og kom til at tænke på “Den lille Idas blomster”, som er et af mine favorit eventyr af H. C. Andersen, hvor blomsterne er til bal om natten. Palais Royals have ville absolut være egnede omgivelser for et blomsterbal. Selvom jeg kom for sent til blomsterballet, er jeg da egentlig ret glad for, at et eller andet vækkede mig, så jeg fik dette fine skue at se. Det giver da fin mening i hvert fald.
Roser-Palais RoyalRoser-Palais Royal-2Roser-Palais Royal-3ENGLISH RECAP: EARLY MORNING BLISS. When you wake up very, very early after having gone to bed pretty late, and at the same time you’re feeling completely fresh and rested, then there is probably a hidden meaning behind it. The somptuous roses in Palais Royal that I saw on my little morning walk just before the sun came up seemed like a very pretty meaning to me.

DET ER SÅ ENKELT!

Dette produkt kommer I enten til at hade eller til at elske mig for! I vil hade mig, fordi I ganske enkelt ikke kan have mere vægt i kufferten, og derfor ikke kan købe det med hjem. Og I vil elske mig, hvis I får plads i kufferten, og I opdager hvor godt dette produkt er til en pris, der siger “Jeg er et fund!”. Det drejer sig noget så enkelt om apoteker-super–mærket Biodermas badesæbe “Atoderm, crème lavante”, der er åh så flink til sart hud. Den er mild og udtørrer ikke huden, og så giver den ikke små røde og kløende knopper, som jeg desværre selv får på maveskindet af mange shower gels og sæber. Jeg stiftede bekendtskab med den for halvandet år siden – og har brugt den lige siden – da jeg efter et besøg hos hudlægen fik at vide at: “Der er kun tre steder på kroppen, der behøver sæbe. Og de tre steder giver sig selv! Til resten af kroppen er vand tilstrækkeligt, for huden er ikke beskidt, det er bare døde hudceller, der preller naturligt af. Lad være med at skrubbe din hud, for den bliver irriteret og svarer igen med røde knopper. Lad den være i fred, og husk at smøre den ind i fugtighedscreme!”. Sådan! Jeg kom ikke med mange indvendinger, jeg spurgte kun, uden at turde at røbe, at jeg tørbørstede min hud, hvad hendes holdning var til tørbørstning. “Det er ikke nogen god idé, for huden tager det som et angreb og gør sig tykkere for at beskytte sig, så det vil jeg ikke anbefale”. Og det lød jo egentlig meget logisk, så der kunne jeg heller ikke komme med en klog indvending. Siden den dag er jeg holdt op med at tørbørste og med at bruge skrubbecremer. Jeg bruger sæbe “de tre steder” og kan ikke altid og helt lade være med også at sæbe ind uden for de tre steder, men med Biodermas milde vaskeprodukt uden sæbe og uden brug af svamp eller vaskeklud er det vist acceptabelt. Jeg giver kroppen masser af fugt, hvilket jeg i øvrigt altid har gjort. Resultatet er: Ingen røde knopper, babyblød hud, mindre tid brugt under bruseren og mindre sæbeforbrug, så det er da yderst tilfredsstillende. Det var ikke fordi, at min hudlæge anbefalede lige netop Biodermas vaskeprodukt, men rensemælken Hydrabio Lait i venstre hjørne fra samme mærke, har jeg længe brugt med glæde på hendes anbefaling, så det var kun logisk at køre videre i samme familie. Og det har vist sig at være en rigtig god idé. “Atoderm, crème lavante” er en krabat på 1 liter (på min køkkenvægt blev det til 1,1 kg!), hvis pris ligger på 9,99 hos vores alles CityPharma.
Bioderma,Atoderm,Crème LavanteENGLISH RECAP: “IT’S SO SIMPLE”. The cleansing cream from brilliant Bioderma is my absolute favourite shower pal. It is extremely mild and doesn’t dry out sensitive skin like mine, and it doesn’t give me red and itchy spots like a lot of other shower gels. Since I’ve left out soaps and scrubs after my dermatologist told me to, my skin is so much softer and not irritated at all. She actually told me, that only three spots on the body needed soap (you know, where they are!), and for the rest of the body, water was more than enough! “Atoderm, crème lavante” is without soap by the way. The 1 liter bottle is 9,99 at CityPharma, where you’ll also find my favourite cleansing milk, also from Bioderma. Two really good products for “us” with sensitive skin.

DET ER SLUT MED HÆNGERIET

Forelskede par kan ikke længere fastlåse hængelåse på broen Pont des Arts som et tegn på deres evige kærlighed. Alle de omkring 45 tons hængelåse bliver fjernet i dag, og rækværket bliver erstattet med glasruder, så hængetendensen, som er foregået siden 2008, ikke gentager sig. Broen blev simpelthen hærget af alle hængelåsene og sikkerheden var ikke optimal, da flere af rækværkets felter brast sammen på grund af vægten på hængelåsene. Jeg glæder mig til snart at vise jer broen, når den er blevet fin igen, og den gamle brohygge, fra før hængelåshysteriet, igen indfinder sig. Forelskede par må nu finde andre måder at symbolisere deres kærlighed på. Hvad med kys og kram? Jeg fik lige snuppet et billede tidligere i dag, da bid for bid af det hængelåsproppede brorækværk blev fjernet og læsset på lastvogn.
Pont des Arts- Farvel hængelåseENGLISH RECAP: NO MORE LOVE HANGINGS. Couples in love can no longer hang padlocks on the bridge Pont des Arts as a symbol of their eternal love. The approximately 45 tons of padlocks are being removed today, and the barriers will be replaced by glass pannels to prevent the tendency, that started in 2008, to happen again. Couples in love will have to find other ways to symbolize their love. May I suggest kissing and hugging?

EN BOGBÆNK OG LIDT RO TIL KAGEN (+ halssmykkevindere)

Chokoladekage er et magisk og meget tiltrækkende ord. Det er i hvert fald, hvad jeg kan konstatere på blogstatistikkerne, som har givet et enormt udslag, efter jeg skrev indlægget om Janes kage. Så til alle dem, der ikke allerede er storket hen til Arnaud Larher for at bide tænderne i choko-sandalen, men som planlægger en snarlig kapring af spiselige sandaler og andre himmerigsmundfulde, som ikke nødvendigvis ligner fodtøj, har jeg lige et lille hjørne til jer, hvor I kan nyde byttet i fred og ro. Man holder sig ganske enkelt på “rue de Seine”, som er gaden, hvor konditoriet ligger, og vender næsen i retning mod Seinen. Efter 5-10 minutters gang lige før rue de Seine møder Rue Mazarine nr 1, ligger der et lille grønt hjørne, hvor man kan sidde under grønne trætoppe – i ly for en eventuel chokoladesmeltende sol – på bænke fint og originalt lavet som opslåede bøger og kigge på skulpturen af søde Carolina, der poserer med hånden på hoften. Den lille fredelige park hedder Square Gabriel Pierné, hvis I skal finde den på kort eller google maps. Den chokoladesmeltende sol har dog ikke gæstet Paris i dag. Det regner, og min sofa er omdannet til hovedkvarter, hvorfra der bliver drukket kandevis af te og set Roland Garros (French Open). God søndag aften til jer alle!
Jeg har trukket de to vindere af halsmykkekonkurrencen. Vinderne blev Nanna og Bente! I modtager begge en halssmykkebekræftende mail ganske snarligt.
Square Gabriel PiernéSquare Gabriel Pierné-2Square Gabriel Pierné-3ENGLISH RECAP: A PARK FOR THE CAKE (+ winners of the necklace giveaway). Chocolate cake is really an attractive word. That I can tell from the blog statistics, since I talked about Janes’ cake in the previous post, cause they’ve been booming. Here’s a little park 5-10 minutes walk from the Arnaud Larher pastry/chocolate boutique, for all of you planning to go and bite your teeth into tasty flip flops, and wanting to sit somewhere quiet in the shade to fully enjoy your cake. The tiny park offers shade under the trees, a place to sit on benches shaped like open books and a pretty little sculpture named Carolina. The park is called “Square Gabriel Pierné”. I picked the winners in the necklace giveaway. Nanna and Bente are the lucky winners!

JANES KAGE

For lang, lang tid siden lovede jeg Jane, som er en sød, sød blogfølger, en chokoladekage. Og sådanne løfter skal man holde, for der er ikke noget værre, end at blive lovet en kage, som man aldrig får, vel? Her er den så chokoladekagen, som er ekstra sommerlig med sin form a la badesut. Den er lavet af konditor og chocolatier Arnaud Larher, som kan bryste sig med sit håndværks fineste pris “Meilleur Ouvrier de France” eller bare “MOF” = Frankrigs bedste håndværker, så han kan selvfølgelig sit kram. Badesutten eller “la tong”, som den slags “indimellem-tæerne-sandal” hedder på fransk, har sål af sprød mørdej med vanille med et lækkert lag chokoladeganache med hindbær og hvid balsamicoeddike. Det er en fin og delikat lille og lækker sag med intens chokoladesmag og samtidig syrlighed fra hindbær og balsamicoeddiken, og den vil helt sikkert glæde Jane og alle andre fans af mørk chokolade. Kagen findes desuden i tre andre og mindst lige så fristende versioner, som I kan se lige her. Arnaud Larher laver i øvrigt også en fantastisk Kouign-Amann, som er en specialitet fra hans hjemegn Bretagne. Det er en kage, der er proppet med smør og sukker – Amann betyder smør på bretonsk! – og som smager ualmindeligt godt. I kan se et billede af smør/sukker-bomben her.
Arnaud Larher- Tong LoulouArnaud Larher- Tong Loulou-2ARNAUD LARHER
93, rue de Seine
6. arrondissement
Métro: Mabillon, Odéon
Åbningstider: Tirs 14.00-19.30, Ons-Tors 10.00-19.30, Fre-Lør 10.00-20.00, Søndag 10.00-19.00
arnaudlarher.com

ENGLISH RECAP: JANES’ CAKE. A long, long time ago I promised Jane, who is the sweetest, sweetest blog-follower, a chocolate cake. Here it is finally. It’s an exquisite creation from pastry chef and chocolatier Arnaud Larher, who carries his professions’ finest distinction: “Meilleur Ouvrier de France” or simply “MOF” = Frances’ best craftsman. He obviously knows his craft. The summery flip-flop creation is a delicious treat with its’ crisp sole with a layer of chocolate ganache with raspberry and white balsamic vinegar. It has an intense taste of chocolate highlighted by the acidic touch of rasberry and vinegar. All dark chocolate lovers will absolutely love it! Three more equally tempting versions of the flip-flop can be seen right here.

NEW YORK #4

Jeg gik rundt i rimelig lang tid og troede, at jeg var den regerende verdensmester i at lave avocadomadder. Min selvkonstruerede piedestal kollapsede dog totalt, da jeg smagte Navys avocado toast. Hold op, hvor den var lækker! Restaurant Navy var i det hele taget bare min absolutte skattekiste i New York. Jeg elskede alt ved stedet: Indretningen, maden, vores suverænt flinke og super cool tjener og beliggenheden i hyggelige Sullivan Street i Soho. Navy har forbløffende kun lidt mere end et år på bagen, hvilket man absolut ikke forstår, når man kigger på alt det fine gamle, smukt slidte og nøje udvalgte skibsinventar, som udgør indretningen. Der er gamle skibsbænke, en sammenklappelig kobbervask, taburetter med ridsede initialer i, antikke falmede stoffer på væggene og en bunke andre fine detaljer, som jeg slet ikke kunne få øjnene fra. På trods af den nøje udtænkte indretning, var alting bare så underspillet, beboet og hyggeligt. Jeg var solgt! Hvis jeg ikke var klar over Navys unge alder, kunne jeg livligt forestille mig, at både beatnik-forfattere og gamle søulke ville have elsket dette sted. Nå, men tilbage til maden: Navys avocado toast er lavet med en god skive surdejsbrød, most avocado toppet med barbertynde skiver af almindelig radise og den smukke watermelon radise, marineret fennikel, syltede sennepsfrø, olivenolie, citron, et drys chili, friske urter og lidt salt. Jeg kunne ganske enkelt spise en sådan hver eneste dag. Den sprøde quinoa og fiske “firkant” med pocheret æg, som min kæreste snuppede, var også et virkelig godt valg, og jeg går stadig og funderer over, hvordan jeg skal få bakset noget lignende sammen i mit køkken. Se mere om Navy, få et kig på menuen og se flere billeder lige her. Og så lige held og lykke med jeres avocadomadder!
Navy-New York-Avocado toastNavy-New YorkNavy-New York-4Navy-New York-2Navy-New York-6Navy-New York-5NAVY
137 Sullivan Street
New York City
Åbningstider/Opening hours: Alle ugens dage, 7 days a week
navynyc.com

ENGLISH RECAP: NEW YORK #4. For a while I sincerely believed, that I was the world champion in making avocado toasts, but that was until I tasted Navys’ version, and I completely fell off my high horse. It’s the best avocado toast I’ve ever had. Navy turned out to be our true New York gem. I loved everything about Navy: Obviously the avocado toast, but also the atmosphere, our super cool waiter, the quinoa crisp with its’ poached egg and then the whole decor with all the old ship benches, the cupper sink, the old faded wall textiles, the tiles on the bar and a whole lot more stuff, that I simply couldn’t get my eyes off. It’s incredible, that a place like this oozes of old memories and has such a laid back coolness to it, when it’s only just a little more than a year old. If I hadn’t known better, I would have thought that old sailors and beatnik writers would have come here over time. Only the coolest sixties’ music was played, when we were there, and I really, really liked that. The only bad thing is, that I could hang out everyday at Navy and eat avocado toasts or fish deliciousness or pop by for a tea, but it’s quite a walk from Paris to this cool spot on charming Sullivan Street, New York.