RABARBERSYLTETØJ

Nu da vi står med fødderne godt plantet i den herlige rabarbersæson, synes jeg, at en opskrift på rabarbersyltetøj har aktualitet. Det gælder jo om at få proppet de lækre stængler på glas, så vi senere på året kan sige: “Ih, det var vel nok en dejlig sommer”, når vi sætter tænderne i en friskbagt bolle med hjemmelavet rabarbersyltetøj. Den slags er godt at have, når gråvejret kommer tilbage (Så sent på året som muligt, selvfølgelig!), hvis man da ikke af velsmagende grunde har spist al syltetøjet inden. Jeg har derfor igen haft fat i bogen “Mes confitures” af syltetøjsoraklet Christine Ferber, og det kom der det lækreste rabarbersyltetøj ud af. Udover opskriften skal I også lige have et par fifs og lidt rabarber-insight fra Christine Ferber med i posen. Christine Ferber sværger til de tynde og grønne rabarberstængler af den årsag, at de er mindre vandede og har en større syrlighed. Som I kan se på billedet, er de rabarber, jeg brugte/fik fat i, ikke helt grønne, men heller ikke helt røde, og resultatet blev fantastsisk alligevel. Så hvor grønne eller røde, de rabarber I får fat i, er, vil resultatet blive godt.
Det vigtigste er dog, at man bruger tynde stængler. Store grove rabarber egner sig ikke til denne opskrift, da rabarberne ikke går helt i opløsning, men efterlader små fine bidder. Og hvorfor står mit syltetøj på hovedet på billede 2? Det er ganske enkelt det bedste tip fra syltetøjsdamen, som I måske kender allerede: Når syltetøjet er kogt færdigt, hældes det med det samme på skoldede glas*. Syltetøjet skal hældes helt til randen, så der ikke er plads til luft med fordærvende bakterier. Tør grundigt randene på glassene af, hvis syltetøjet er løbet lidt ud over kanten. Sæt straks lågene på, og stil glassene til afkøling med bunden i vejret. Dette gør, at ingen luft trænger ind. Da syltetøjet er uden konserveringsmiddel, skal det opbevares et køligt sted.
God rabarber-fornøjelse!

*Put dem i en gryde med kogende vand i et par minutter eller sæt dem i ovnen i 5 minutter ved 110°.

RABARBERSYLTETØJ
1,2 kg rabarber (1 kg netto)
800 g sukker
Saften af en lille citron

Skyl rabarberne godt i koldt vand, skær blade og grimme ender af, flæk stænglerne på langs og skær dem derefter ud i små tern. Bland rabarberne med sukker og citronsaft i en skål, dæk til med mad/bagepapir (IKKE staniol!!!) og lad det trække på køl natten over.
Dagen efter sies saften fra rabarberne fra i et sylteklæde. Hæld saften i en gryde og bring den i kog. Skum saften af og fortsæt kogningen på høj varme, hvor siruppen vil blive koncentreret, når den når 105° (Brug sukkertermometer!). Tilsæt rabarberstykkerne og bring blandingen i kog. Skum af igen. Kog videre på høj varme i cirka 5 minutter, altimens der røres forsigtigt i det. Tjek om geleringen er tyk nok. Hvis ikke, kog blandingen et par minutter mere. Hæld syltetøjet til randen på skoldede glas, sæt låg på og stil dem til afkøling med bunden i vejret.

 

ENGLISH RECAP: “RHUBARB JAM”. The rhubarb season is alive and kicking, and what better way to hold on to it, than making a good amount of rhubarb jam. When the grey weather season will return, it will be nice to bite into some freshly baked bread with homemade rhubarb jam on top and say:”What a lovely summer it was!”. Again I’ve dived into my jam icon Christine Ferber’s book “Mes confitures” for another perfect recipe. It’s just rhubarbylicious!

Reklamer

LES ENFANTS DU MARCHÉ

Der er livligt på det populære madmarked Marché des Enfants Rouges i det øvre Marais-kvarter, især ved frokosttid, hvor strømmen af parisere og turister sværmer om de mange forskellige madstande, og hvor der er rift om siddepladserne. For et halvt år siden kom en ny stand/restaurant til, og jeg synes faktisk, at det er der, at de laver den bedste mad. Og det er nu slet ikke fordi, at de andre steder laver dårlig mad, absolut ikke, men det nye sted Les Enfants du Marché kræser og frister lige et par tænder mere med tilberedningen og de nøje udvalgte råvarer. Så sæt helt klart god mad og en god portion stemning på programmet hos Les Enfants du Marché, hvis I skulle befinde jer på disse kanter. Og hvad spiser man så her? Personligt har jeg blandt andet smagt lækre, tykke hvide asparges, hjertemuslinger, der tog karbad i en smagfuld bouillon, panna cotta med rabarber og ikke mindst en memorabel ceviche (se billedet!) med generøse stykker af guldbrasen, stracciatella, hindbær og purløgsblomster. For vinelskerne er der et flot udbud af naturvin at gurgle på. Jeg tager det også som en blåstempling af stedet, at jeg flere gange har set Jacques Genin spise frokost her. Jacques Genin er den dygtige konditor, som jeg bøjer mig i støvet for, fordi han laver den citrontærte, jeg allerbedst kan lide. Den med lime og basilikum! Hans forretning og tesalon ligger i rue de Turenne tre minutters gang herfra. Hos Les Enfants du Marché er der ingen bordbestilling. Trop tidligt op eller vent i køen på, at en taburet bliver ledig.

LES ENFANTS DU MARCHÉ
Marché des Enfant Rouges
39, rue de Bretagne
3. arrondissement
Métro: Temple, Filles du Calvaire, Arts et Métiers
Åbningstider: Tirsdag, onsdag, søndag 9.00-17.00, torsdag, fredag, lørdag 9.00-23.00. (Mandag lukket!)
Instagram: @lesenfantsdumarche

ENGLISH RECAP: “LES ENFANTS DU MARCHÉ”. Six months ago a new restaurant opened at the lively and popular food market “Marché des Enfants Rouges”. The place is called “Les Enfants du Marché”, and personally I think, that this is where you’ll get the best food at the market. I’ve munched my way through perfect white asparagus, cockles in a gorgeous broth, panna cotta with rhubarb and last but definitely not least that tasty seabream ceviche on the photo topped with stracciatella, raspberries and chives flowers. This is a no-reservation place, so show up early or wait in line till a seat is available.

SOFISTIKERET RABARBER

Så er jeg igen kommet bagud med alle de ting, jeg gerne vil vise og fortælle jer. Det handler om et godt spisested på et livligt madmarked, en opskrift på rabarbermarmelade, morgenbrød med matcha og også om et køb fra favorit supermarkedet Monoprix, som giver bonus i form af genbrugelig emballage. Så jeg håber, at I vil kigge med i de kommende dage. I dag står den på den fineste rabarbertærte, jeg nogensinde har sat bisserne i. De af jer, som følger mig på Instagram (@mettesparis), har allerede set den derinde, men jeg vil dog her lige uddybe, hvad den smukke sag gemte i sin mave, til alle de kageglade, som måske kan få lidt inspiration til egne kreationer: En sprød og lækker mandel og vanillebund fyldt med cheesecake parfumeret med tonkabønne, som igen var toppet med rabarbermarmelade, der igen var toppet med pocherede rabarber så sprøde som friske æbler. Hele herligen havde til slut fået et drys timutpeber og en enkelt skovsyre havde dalende lagt sig til rette. Det var kun larmen i min gade, der holdt mig fra at høre englene synge, da jeg smagte den, og så er den jo heller ikke ligefrem grim at se på. Jo mere, jeg kigger på billedet af den, des mere synes jeg, at det ligner en stime af rødfisk, der dykker på hovedet ned i kagen. Bag rabarbertærten står den vanvittigt dygtige chefkonditor Michael Bartocetti, som til dagligt svinger med kagerullen på luksushotellet Hôtel Shangri La, der ligger i det 16. arrondissement, og som har en fantastisk udsigt til Seinen og Eiffeltårnet. Tærten var på programmet i ti dage hos et af mine yndlingssteder for kager Fou de Patisserie, som jeg har plapret om adskillige gange, og som heldigt nok ligger i min gade rue Montorgueil, og som for nyligt har åbnet butik nummer to i rue des Martyrs.

ENGLISH RECAP: “SOFISTICATED RHUBARB”. If you follow me on instagram (@mettesparis), then you’ve already seen this rhubarb beauty. It’s probably one of the best rhubarb tarts, that I’ve ever tasted. It had an almond/vanilla crust with a tonka bean flavoured cheese cake filling. Then came a layer of rhubarb marmelade and then poached rhubarb as crisp as fresh apples on top. A little timut pepper and a single oxalys gave it the final touch. If it wasn’t for the noise in my street, I would have been able to hear the angels sing, when I tasted it. And it’s not exactly the ugliest thing either. The more I look at the photo, the more I think it looks like as if a school of redfish is diving into the tart. The incredible pastry chef Michael Bartocetti from the luxury hotel Shangri La is the man behind the creation. It was exceptionally on the menu for ten days at one of my favourite pastry shops Fou de Patisserie, that I’ve been going on about several times, and that I’m so lucky to find on the street where I live (rue Montorgueil!). Fou de Patisserie recently opened a new shop in rue des Martyrs by the way.

SUBODH GUPTA & MONNAIE DE PARIS

Det er ikke så tit, at jeg ser en udstilling to gange, men det blev altså tilfældet med den indiske kunstner Subodh Guptas indtagende og imponerende udstilling på Monnaie de Paris. Det er meget fascinerende, hvordan kunstnerens brug af køkkentøj og service i diverse skulpturer og installationer på én gang gør hans kunst både jordnær og tilgængelig, men samtidig får det hele op på et højere og kosmisk plan. Det store kranie “Very Hungry God” på det sidste billede er et godt eksempel på det. Flere af kunstværkerne, om det så er Subodh Guptas intention eller ej, får også smilet frem hos langt de fleste. Personligt kunne jeg ikke stå for de to forgyldte cykler med titlen “Two cows”. Monnaie de Paris er i øvrigt den franske monetære institution og dermed samtidig/sideløbende et museum i sig selv (entrebilletten dækker både udstilling og museum), hvor der er rig mulighed for at kigge tættere på mønter og medaljers historie og fabrikation. Selvom jeg ikke er den store numismatiker, så kan jeg til gengæld skrive under på, at hele mønthalløjsafdelingen både er lærerig og flot. Og når man så tuller rundt her på Monnaie de Paris, så er der også parketgulvsguf i fransk sildeben og Versailles-mønster og smukke skakternede marmorgulve at titte på, og hvis vejret er godt, kan man sætte sig i cafeen i gården og nyde det. Den franske superkok Guy Savoy laver i øvrigt 3-stjernet Michelin mad på første sal i selvsamme bygning, hvor en 12-retters menu ligger på 415€.

Subodh Gupta udstillingen varer lige til den 26. august!

MONNAIE DE PARIS
11, Quai de Conti
6. arrondissement
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Søndag (Sun) 11.00 – 19.00. (Onsdag 11.00 – 21.00)
monnaiedeparis

ENGLISH RECAP: “SUBODH GUPTA AT MONNAIE DE PARIS”. It’s not often, that I see an exhibit twice, but it is the case with the current exhibit with the Indian artist Subodh Gupta at the beautiful museum Monnaie de Paris. I love how the artist uses kitchenware in his sculptures and installations. It makes it very tangible and down to earth and at the same spiritual and cosmic. The scull “Very hungry God” is a good example of that. I don’t know if the artist also meant to put a smile on the viewers face, but several pieces made me smile and then think. I was really fond of the two bikes named “Two cows”. Don’t miss out on this beautiful exhibit. It’s on till August 26th.

SPRØDE HUNDEØRER

Selvom jeg kravler helt ud i min fantasis aller yderste kroge, så kan jeg ikke få denne sprøde og søde butterdejssag til at ligne en palme. For Palmier (= palme) er rent faktisk navnet på den yderst populære fætter, som kan købes i ethvert bageri, og som er det helt perfekte selskab til en kop te eller eftermiddagskaffe. Til gengæld kan jeg sagtens se ligheden med et par hængende hundeører, for i min gade bor der en hund med et par ører magen til. Tilmed i samme farve. Og vender man sagen om (palmen, ikke hunden!) ser jeg tydeligt et af den slags uperfekte og halvpunkterede hjerter, jeg har tegnet hundredevis af i min barndom. Og måske ser I noget helt tredje. “Palmen” er ikke en sag, som turister så tit hopper på, for sagen er den, at citrontærter, éclairs, macarons og andre farverige og cremefyldte lækkerheder som regel overskygger den. Og det er der jo ikke noget at sige til. Men overvej den alligevel en dag, for i al sin enkelhed er det en god lille ganepleaser, som I øvrigt kan spises på farten, i modsætning til dens cremefyldte kollegaer. Jeg kan bedst lide den lys i teinten, som den på billedet, men det er nu meget almindeligt at se dem mere mørkbagte. Min er fra Stohrer i rue Montorgueil, som laver dem så store, at man kan være to om én, hvis man har lyst altså.

ENGLISH RECAP: “CRISPY DOG EARS”. In France this lovely crisp and sweet puff pastry is known as a palmier, which means palm tree. I don’t see the palm tree ressemblance at all. To me it more looks like a pair of dog’s ears, cause there’s a dog in my street with ears like that. Same colour too! Or the other way around, I tend to say it’s a heart, based on the many similar unperfect hearts I drew when I was a kid. Tourist don’t often seem to fall for this pastry. Big charmers like éclairs, lemon tarts and macarons and other colourful or creamful delights seem to get all the spotlight. But do consider this simple but fine pastry next time. It’s perfect with a cup of tea or coffee in the afternoon, and you can actually eat it, while you walk. Try doing that with a millefeuille! I prefer my “Dog ears” crisp but still light in colour, though it’s very common to see them much darker. Mine is from Stohrer in rue Montorgueil, that makes them so big, that you can easily share them, if you feel like it that is.

 

 

LOUIS CARRÉS HUS (#arkitekturguf)

Der var engang en fransk kunstsamler ved navn Louis Carré, som gik og drømte om at få bygget sig et hus. Et hus, hvor der var plads til at modtage gæster, og hvor hans elskede kunstværker kunne hænge pænt og blive vist frem til de besøgende. Louis Carré var nabo til den berømte arkitekt Le Corbusier, men ønskede ikke, at Le Corbusier skulle tegne hans drømmehus, så han gik stille med dørene med sit projekt. En dag stiftede Louis Carré bekendtskab med den finske arkitekt Alvar Aalto. Dette møde skulle udvikle sig til et livsvarigt venskab mellem de to herrer, og at det blev Alvar Aalto, der kom til at tegne Louis Carrés hus, som stod færdigt i 1959 i landsbyen Bazoches-sur-Guyanne uden for Paris, og fik tilføjet en swimmingpool i 1963. Louis Carré havde ønsket, at Alvar Aalto også designede al inventaret, men tidsfristen og faktum, at Alvar Aalto var en travl arkitekt, gjorde, at visse ting blev specialdesignet til huset, og at andre blev udplukket fra Artek-kataloget. Artek var firmaet, som Alvar Aalto havde startet med sin kone Aino og to andre partnere, hvorfra langt de fleste kender de berømte taburetter og borde, som kom til at møblere mange børnehaver og skoler, og som i dag stadig er meget oppe i tiden. En af de specialdesignede ting til huset er lamperne, som på billede 3 hænger over spisebordet og som så snedigt oplyste både bord og kunst på væggen overfor. Louis Carré døde i 1977, og hans enke Olga, hvis tøj stadig hænger i klædeskabene i huset, døde i 2002. Louis Carrés kunstsamling blev solgt, da han døde, men alt andet inventar står intakt. I dag er det Alvar Aalto-stiftelsen, der ejer det skønne hus, som kan besøges lørdag og søndag fra marts til november fra 14.00 – 18.00. Besøg af huset foregår ved rundvisning på engelsk eller fransk. Besøg skal bookes i forvejen via mail på Maison Louis Carrés hjemmeside.

MAISON LOUIS CARRÉ
2, Chemin du Saint-Sacrement
78490 Bazoches-sur-Guyanne
maisonlouiscarre.fr

ENGLISH RECAP: “MAISON LOUIS CARRÉ (#architecturecandy)”. Once there was an art collector named Louis Carré, who dreamed of having a house built for him, where he could recieve guests and where his beloved art collection could hang nicely. One day he met the Finnish architect Alvar Aalto, and this encounter was the starting point of a life long friendship between the two men, and Alvar Aalto became the architect of Louis Carré’s dreamhouse. The house was finished in 1959 and the swimmingpool was added in 1963. Louis Carré died in 1977 and his widow Olga lived in the house till her death in 2002. Today the Alvar Aalto Foundation owns the house, and visitors can enjoy this architecture and design gem every saturday and sunday, March till November from 14.00-18.00. Book your guided tour in English or in French by mail via the link above.

GLÆDELIG PÅSKE!

Jeg håber, at I alle nyder påsken, og at påskeharen har været generøs med påskeæggene. I disse dage, hvor de franske chocolatiers og konditorere byder på påskekreationer til den helt store guldmedalje, kan jeg jo derfor ikke bare spise jer af med et kedeligt Kinder-æg. I skal derfor have denne fine klovnefisk, som La Maison du Chocolat har kreeret her til påske. Fisken er en temmelig big deal til påske i Frankrig. For det første er fisken et kristent symbol, og for det andet findes der i Frankrig ikke nogen aprilsnar den første april men en aprilsfisk. Ergo er der ligeså mange fisk som påskeæg. Klovnefisken er en af de fineste og sødeste fiskekreationer, jeg har set længe. Og selvom chokoladen var så fin, at man næsten ikke kunne nænne at spise den, og at den unægteligt får én til at tænke på fisken Nemo, som nok er den sødeste fisk, jeg kender, så havde tanken om nougatindholdet en altudslettende effekt på min viljestyrke og barmhjertighed. HAPS!


ENGLISH RECAP: HAPPY EASTER.
I hope you all enjoy your Easter holiday, and that the Easter bunny has been generous with the eggs. In Paris all chocolate and pastry shops are full of incredible Easter creations, so I couldn’t just serve you a boring Kinder egg. Fish is a big thing for Easter in France. The fish is a Christian symbol, so that’s why you’ll see as many fish as Easter eggs. The pretty clownfish is a creation from La Maison du Chocolat. The pretty perfection and the resemblance with Nemo – the cutest fish I know of – could almost keep one from daring to eat it, but knowing that it had hazelnut praline inside wiped away all guilt in a split second.

DEN FRA APOTEKET + en anden favorit

I starten af sommeren sidste år kom Vichys serum Minéral 89 på markedet, og jeg er nu på vej til at købe min tredje flaske af det, hvilket betyder, at jeg synes, at det er et rigtig godt produkt og helt klart vil anbefale det til jer, medmindre I allerede er flittige brugere af det. Det skal bruges under dagcremen, og det giver ifølge Vichy en stærkere og mere modstandsdygtig hud, som samtidig blivere glattere, mere spændstig og gennemfugtet. Personligt kan jeg ikke mærke så meget til gennemfugtningen, men den opstrammende og udglattende effekt er jeg helt med på. Det gode ved produktet er, at det er meget flydende i konsistensen og super drøjt i brug. Med to pump fra flasken kan jeg dække ansigt, hals og kavalergang. Og hvor er det bare herligt, at der er 50 ml i flasken og ikke sølle 30 ml som i mange andre serummer, sera, serums (hvad søren hedder serum i flertal på dansk?). Prisen er i øvrigt også god. Hos Citypharma, koster det 17,89€.

Og nu jeg har jer, skal jeg også lige dele et andet favoritprodukt med jer. Det er den sorte flaske, som ligger og lurer i bagrunden på billedet. Det er mit “natteviskelæder ” og min “iløbetafdagenbooster”. Det hedder Molecular Saviour Mist og er fra det singaporianske mærke Allies of Skin. Det er et ret vildt produkt, synes jeg. Det giver et øjeblikeligt boost, og jeg synes selv, at jeg ser ret ny ud bagefter.  Det sprøjtes på huden inden anden hudpleje, eller i løbet af dagen, når et lille boost er kærkomment. Konsistensen er fænomenal, for produktet fordamper ikke bare lige ud i den blå luft, men bliver pænt siddende og giver et ultra pænt og frisk look. Når jeg bruger det om aftenen, inden jeg går i seng, ser jeg tydeligt friskere ud i huden om morgenen. Og i løbet af dagen, efter et par timer foran computeren, eller bare når jeg trænger til en opfrisker, sprøjter jeg det oven på min makeup. 66€ koster det for en 50ml flaske. Dette produkt kan I til gengæld IKKE købe hos Citypharma men derimod hos Oh My Cream, som også er et virkelig godt sted for labre skønhedsprodukter.
Jeg håber, at I kan bruge disse to tips til noget!

CITYPHARMA
26, rue du Four
6. arrondissement
Métro: Saint-Germain-des-Prés, Mabillion, Saint-Sulpice
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 8.30-20.00, Lørdag (Sat) 9.00-20.00

OH MY CREAM
Find adresserne på alle Oh My Cream butikker lige her.

ENGLISH RECAP: “ONE FROM THE PHARMACY + one that’s not”. These two products are some of my favourites right now. They are both excellent skin boosters. They plump your skin and make it look fresher. The Minéral 89 from Vichy is a serum to be used under your daycream. The texture is very liquid and easy to apply, and a little goes a long way. Definitely a good buy from the pharmacy. At Citypharmy the price is 17,89€. The black bottle is another favourite from Singapore brand Allies of Skin. It’s called Molecular Saviour Mist. You simply spray it on before any other skincare or during daytime if you need a refreshing boost. It has the most perfect texture, that doesn’t just evaporate but clings to your skin. And the boosting effect is highly visible and immediate. The price is 66€. To find it in Paris head to one of the Oh My Cream stores. All adresses via link above.

PARSONS

I slutningen af januar var jeg et smut i London. Jeg elsker disse små ture til London med Eurostar, for det er så uendeligt nemt, praktisk og behageligt lige at hoppe på toget på Gare Du Nord, og så havne lige midt i London et par timer senere. Jeg har anbefalet jer det på det varmeste flere gange før, og det vil jeg blive ved med. Jeg vil også lige dele en lille perle af en restaurant med jer, som I endelig må skrive jer bag øret, hvis I planlægger et lille Londonvisit. Parsons er en lille fiskerestaurant med cirka tyve siddepladser beliggende i Covent Garden. Restauranten åbnede i december måned, og var derfor kun lidt mere end en måned gammel, da vi slog vejen forbi,  men den var allerede et populært sted, og det kan både min kæreste og jeg godt forstå, for vi fik virkelig god mad og super sød betjening. Maden er enkel og lækker, og selvom jeg elsker, når mine smagsløg ryger på en tur ud i det ukendte, så elsker jeg mad, som de laver hos Parsons. Alt på menukortet er meget fristende. Parsons byder i øvrigt også på et flot vinkort, hvilket er en selvfølge, eftersom de i forvejen ejer vinbaren The 10 Cases i samme gade et halvt stenkast fra Parsons. I får lige en beskrivelse af maden på billederne, så I selv kan tage for jer af retterne.

På billede 1 er det grillet blæksprutte med kartofler stegt i andefedt.

På billede 2 er det en laber lille tang og agurkesalat.

På billede 3 er det en helt enkel æble tarte fine, som bare sad lige i øjet. Enkelthed er tit det bedste!

Hvad der ikke er med på billederne, fordi jeg ikke var hurtig nok med kameraet, er Parsons kanon lækre lobstermash, som er gratineret kartoffelmos med hummer, og den fine, fine havørred tartar med Bloody Mary gelé på toppen må I også lige tænke jer til.
PARSONS
39 Endell Street
London
www.parsonslondon.co.uk

ENGLSIH RECAP: “PARSONS”. At the end of January I went for a little trip to London, so I thought it was about time that I shared this little gem with you. Parson is the perfect little fish restaurant situated in Covent Garden. I love the simplicity and the deliciousness of the food. I could have ordered everything on the menu. For lunch we had: Grilled octopus with bashed potatoes cooked in duck fat, cucumber and seaweed salad and the most perfect little apple tarte fine. What is not pictured is the delicious lobstermash and the sea trout tartar with Bloody mary jelly. Wine lovers will appreciate the wine list. The owners of Parsons also run the wine bar The 10 Cases just down the street, so the wine selection is really nice. I will most definitely come back to this little place.

 

HEJ & LIDT FORÅR

Det gik lige op for mig, at det er halvanden måned siden, at jeg har givet tegn på liv her på bloggen. Hold da op, hvor tiden går hurtigt. Jeg siger derfor lige hej, at alting går godt og at foråret er på vej i denne del af verden. Som I kan se på billedet, er magnoliatræerne så tæt på at blomstre, at det næsten ikke er til at bære. Jeg synes virkelig, at blomstrende magnoliatræer er et af de smukkeste forårskuer, der findes, og jeg kan slet ikke vente på, at de får snøvlet sig i gang. I morgen skulle det over al forventning blive 17°, så mon ikke det giver knopperne et ordentligt spark i rumpetten? Mere om magnoliatræerne og andet forårsgodt i den kommende tid. Jeg skal også lige have rystet en del andre ting ud af ærmerne til jer i de kommende par dage. Blandt andet et rigtig godt skønhedsprodukt fra de franske apoteker, en god restaurant i London (jeg var i London i slutningen af januar!), et arkitekthus uden for Paris og et stykke wienerbrød, der ligner hængende hundeører. Rigtig god weekend allesammen!

ENGLISH RECAP: “HELLO & SIGNS OF SPRING”. I just realized that it’s been a month and a half since I’ve posted anything. Time truly flies. So today I’m just saying hello, that everything’s fine and that spring is just around the corner here in Paris. As you can see on the photo, the magnolia trees are just about to bloom. I’m impatiently waiting for the full flower show. Since 17° has been anounced for tomorrow, I’m pretty sure, that it will speed up the blooming. More about the magnolia trees and other spring things soon, but also posts about a very good beauty product from the pharmacy, an architect house just outside Paris and a pastry that looks like hanging dog ears. Have a nice weekend!

ECHO

Det er nok de færreste af jer, der overvejer at komme til Paris for at spise rødbedemadder. Ikke desto mindre smager rødbedemadderne ganske enkelt fremragende hos Echo, en helt ny morgenmads og frokost café, som åbnede sine døre i onsdags med stor succes. I køkkenet huserer den amerikanske kok Mailea Weger, som har kokkereret på de to californiske hotspots Gjelina og Gjusta, og som nu har taget den californiske inspiration med sig til Paris. Alting er virkelig originalt, lækkert og velsmagende, og der er masser af grøntsager på programmet, hvilket en grøntsagsfreak som mig kun kan juble over. Alting får et personligt twist, hvilket er nemmere at forstå, hvis jeg fortæller jer, hvad jeg smagte i går:

På billede 2 er det rødbedemadden med bagte rødbeder, labneh, pistacier og dild. I glasset er det hjemmelavet sodavand med agurk og rose. I koppen er det en “Golden”: en latte lavet på mælk, gurkemeje og andre krydderier.

På billede 3 er det “Scrambled Egg & House Mexican Chorizo Sandwich”, hvilket er en engelsk muffin med røræg, stærk chorizo, smeltet Gouda ost, lidt grønt og en laber sovs lavet på fermenteret gulerod og thai chili.

På billede 4 er det “Multi Grain Pancake”, som er pancakes med ristede ris og fuldkorn, serveret med hibiscussirup, ahorn sirup, druer og pære kogt ind med vanille og lidt pisket crème fraîche på toppen.

Jeg tror, at det meget hurtigt kan udvikle sig til at blive min nye kantine/deli, for Echo ligger fem minutter fra min bopæl. Næste gang ryger jeg på deres morgenmad. Hvis I skulle rende rundt i området omkring rue Montorgueil og Les Halles, er det en god adresse at huske på. Se nærmere på menuen lige her.

ECHO
95, rue d’Aboukir
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider/Opening hours: Onsdag (Wed) – Fredag (Fri) 9.00 – 16.00, lørdag (Sat) & søndag (Sun) 10.00 – 17.00

ENGLISH RECAP: “ECHO”. Mailea Weger (ex. Gjelina and Gjusta) has brought her delicious, healthy and oh so tempting California cuisine with her and is now cooking up a storm with her team at newly opened breakfast & lunch café/deli Echo. Everything I tasted yesterday was perfectly yummy from the open sandwich with beetroot, labneh and pistachios to the english muffin sandwich with spicy chorizo, melted Gouda, scrambled eggs and a divine sauce from fermented carrots and chili to the perfect whole grain pancakes with hibiscus sirup, vanilla stewed pear and grapes and cream on top. The house soda with cucumber and rose is delicious and the golden latte is just the way I like it with lots of flavour and without the powdery texture I’ve had elsewhere. I will most definitely be back for more lunches and try the breakfast (the rose yogurt sounds amazing). Luckily I live five minutes walk from the place. Maybe I should apply for a job. Staff meals must be great. Have a look at their menu right here.

PRINTEMPS DU GOÛT

I går sagde min kæreste, at han var ved at få nok af januar og regnvejr, og at det trættede ham. Jeg gloede bare uforstående på ham og sagde, at jeg havde det lige modsat, og så gloede han uforstående på mig. Det skal dog lige nævnes, at franskmænd altid skal brokke sig over et eller andet. Det hører ganske enkelt til at være franskmand, og brokkeriet stikker egentlig aldrig særligt dybt. Det hører ligesom bare med. Og så kan jeg jo heller ikke forlange, at han skal være så jubel-entusiastisk som jeg kan være, når jeg er så ovenud glad for, at Frankrig endelig får godt med regn, efter hele året at være ramt af tørke, og at jeg ser drømmende frem til det store udbud af frugt og grønt, som foråret og sommeren vil byde på, hvis der kommer nok regn. Så i stedet mindede jeg ham om den smukke solskinsdag, vi lige havde haft et par dage forinden, hvor vi spiste frokost (croque madame med trøffel på) og nød udsigten på toppen af varehuset Printemps, som netop har indviet deres nye madafdeling og gourmetmarked Printemps du Goût på syvende og ottende etage. Og lige præcist der, synes jeg faktisk også, at I skal tage hen, hvis I kommer til Paris. For det første er der masser af spiselige franske lækkerier at slæbe med hjem i kufferten, men her er også restauranter og madstande, der byder på lækker mad og lækkerier at snacke på. Og har man bare lyst til en rigtig god kop kaffe til den fantastiske udsigt er det også muligt. Det gode er samtidig, at her er åbent om søndagen. De fleste forbinder måske ikke umiddelbart Paris med smukke solnedgange, men der tager de fejl, for står man det rette sted er der godter på himlen at beskue. Og jeg lover jer, at kigge ud over Paris’ tage og skorstene, operaen, tårnet I ved nok og en himmel, der klæder sig i lyserød og orange, det er altså værd at skrive hjem om.

PRINTEMPS DU GOÛT
64, Boulevard Haussmann
9. arrondissement
Métro: Opéra, Chausée d’Antin La Fayette
Åbningstider/Opening hours: Man/tirs/ons/fre/lør 9.35 – 20.00, Tors 9.35 – 20.45, Søn 11.00 – 19.00

ENGLISH RECAP: “FOOD WITH A VIEW”. You really don’t wanna miss out on the new food department Printemps du Goût that department store Printemps just opened recently. On the seventh and eighth floor of the mens department is where you’ll find it with lots of delicious products to bring home or several restaurants and stands serving all sorts of food, snacks and pastry. Or if you just feel like having a real good cup of coffee while enjoying the fantastic view, then this is the place for it too. And you might not think of Paris as a city famous for its’ sunsets, but believe me, from up here overlooking the roof tops and chimneys, the opera and that tower you know with a sky going from pink to orange you’re in for a treat.