EN DAG I NORMANDIET

I sidste uge spurgte min kæreste pludselig ud af den blå luft “Skal vi ikke køre til Normandiet i morgen?”. Den idé var jeg helt med på, og næste dag kørte vi til Normandiet i det skønneste sommervejr. Og som to ferietosser sang vi med på sangene i radioen hele vejen. Sådan en improviseret tur ud i – og til – det blå giver i den grad godt humør. Fra Paris tager det cirka 2 1/2 – 3 timer at køre til Normandiet, og det kan virkelig anbefales, for Normandiet er den skønneste region. På trods af, at vi kun snuppede en enkelt overnatning, og derfor var hjemme igen i Paris aftenen efter, så føltes det som om, at vi havde fået ladet batterierne op i en hel uge. Det fantastiske vejr, havluften, de mange muslinger vi spiste, og det vidunderlige sted, hvor vi overnattede, gjorde bare det hele så top skønt. I dag starter jeg lige med at tage jer med på stranden i Houlgate, som ligger tæt på Deauville, men som er meget mindre overrendt, og som byder på en super strand med masser af plads til alle strandgæsterne. Det skønne og charmerende ved Normandiet er, at det ikke kun er børn, der har små kulørte plasticspande og skovle med på stranden. Det har de voksne også. Og når havet så ganske imponerende trækker maven ind, og sandstranden dermed på kort tid går mere end hundrede meter længere ud, så vandrer alle de voksne rundt med hovedet nedad og graver med deres små skovle for at finde hjertemuslinger og knivmuslinger til middagsmaden. Det er såååå hyggeligt og sjovt at vandre rundt og se, hvad folk får gravet op. Og de mennesker, som jeg snakkede med, fortalte mig, at de enten skulle lave en pastaret eller en gratin med deres hjertemuslinger. Da vi jo ikke selv skulle lave aftensmad, var vi ikke en del af det gravende folk, men havde masser af sjov med de små fornærmede krabber og de ultra sjove eremitkrebs, som iler afsted iført lånte konkylier. Der er bare ikke noget så skønt som en dag ved havet!

Houlgate-2Houlgate-4Houlgate-3HoulgateENGLISH RECAP: “A DAY IN NORMANDY”. Last week my boyfriend suddenly asked out of the blue “How about going to Normandy tomorrow?”. I completely liked the idea, so the following morning off we drove to Normandy in the most incredible summer weather. The pics are from the stunning day we spent at the gorgeous beach in Houlgate, which is situated very close to Deauville, but is much less crowded. Is there anything better than a day by the ocean?

MUSEE CERNUSCHI

Paris byder på en hel del museer, hvor der er gratis entré, og det skønne museum Musée Cernuschi – som har en mægtig fin samling af asiatisk kunst og brugskunst – er et af dem. Det ligger i en smuk bygning – især indefra – lige op til den charmerende park Parc Monceau. Så er man på disse kanter, er det ganske oplagt at besøge museet, og derefter tulle rundt i Parc Monceau, som i øvrigt er spækket med bænke, man kan sidde på. Eftersom jeg ikke fik taget billeder af de mange fine genstande på mit seneste visit, da de fleste befinder sig i glasmontrer, og er lidt svære at fotografere, ja så må ordene jo gå lidt mere i dybden. Alle de smukke sager kommer fra henholdsvis Kina, Korea, Japan og Vietnam og gør sig ud som smukke bronzegenstande, lerfigurer, stentøj, skulpturer og andet. Selv er jeg ret vild med alle de fine ler og stentøjsfinurligheder. Et par smukke moderne billeder og keramiske- og porcelænskreationer tiltrækker også øjet og passer fint sammen med alt det gamle. Der er virkelig nogle fine sager at gå og kigge på. Og kan man andet end få smil på læben, når man ser disse herlige figurer, som man har på fornemmelsen at have set i en Star Wars film? Og som sagt er det en skøn bygning med flotte vinduer, der giver kig på parkens grønne beboere, som I kan se på billederne. Nu da mine billeder ikke viser særligt meget af den fine samling, så følg derfor dette link og kig nærmere på bygningen og de fine sager. Som sagt er der gratis indgang, med undtagelse af, når der er særudstilling, som der er lige for øjeblikket, men entréen kommer i dette særtilfælde op på 4€, hvilket jo er nul og niks i sammenligning med andre museers priser. Et lille tip til Parc Monceau, som I desværre også kun får med ord, er at gå ned langs den lille sø, hvor man kan få øje på søens store karper, der svømmer rundt, og skinner solen kan man være heldig at få øje på et par skildpadder, der slikker solskin. Og sidst men ikke mindst bor der i søen også et par grønbenede rørhøner, som er så fine med absintgrønne ben og ditto kæmpefødder og rødt næb. Jo, jo, der er nok at gå og hygge sig med i dette område.
Musée Cernuschi-3Musée Cernuschi-2Musée CernuschiMUSEE CERNUSCHI
7, AVENUE VÉLASQUEZ
8. ARRONDISSEMENT
METRO: MONCEAU
ÅBNINGSTIDER: TIRSDAG – SØNDAG 10.00 – 18.00.
WWW.CERNUSCHI.PARIS.FR

ENGLISH RECAP: MUSEE CERNUSCHI. This museum is a great place with a beautiful collection of Asian art and artifacts from China, Corea, Japan and Vietnam. It is situated in a gorgeous building, especially from the inside, right next to the charming Parc Monceau. If your’re in this neighbourhood I highly recommend to visit the museum and go for a nice stroll in the park afterwards. Both places are absolutely lovely. Since my photos show more of the windows than the actual collection, follow the link above to see more photos of the place and the collection.

 

DET ER OST!

Kender I den der trang til en eftermiddagssnack sådan cirka når klokken bliver 16.00? “Desværre” for mig er klokken 16.00 lige præcis det tidspunkt, hvor jeg forlader mit nuværende arbejde og begiver mig hjemad til fods og dermed skal forbi en hel masse smagfulde forhindringer, som tæller adskillige bagerier, en coffeshop, en klosterforretning, der sælger gode småkager, et konditori og flere andre fristende etablissementer. Det er derfor utroligt svært at holde sig til en eftermiddagssnack i form af en gulerod eller et æble. På billedet kan I se, hvad jeg snuppede på vejen hjem i går. Og nej, det blev ikke til noget sødt, selvom den grønne sag rent faktisk ligner en kage. Det er gedeost med wasabi, som jeg købte hos den japanske ostedame Hisada i rue de Richelieu. Jeg er ellevild med gedeost og kunne spise det morgen, middag og aften, hvad jeg til tider rent faktisk også gør. Der er så mange måder at nyde gedeost på, og jeg bliver ganske enkelt aldrig træt af det. Selvom gedeosten her er pimpet op med wasabi, som vi jo tit kender som en rimelig stærk fætter, så er osten nu slet ikke stærk, men faktisk utrolig mild og cremet. Hvis I skulle komme forbi den lille hyggelige ostebutik, kan jeg kun anbefale et lille visit, for udover at byde på flere oste med japansk indflydelse, er Madame Hisada en virkelig dygtig ostedame, som er ekspert i at lagre oste, og så har hun et fantastisk udvalg af de bedste franske og udenlandske oste. Og på butikkens første sal befinder stedets hyggelige lille ostesalon sig, hvor man kan spise frokost eller snuppe stedets famøse ostebuffet. Og en ostesalon er jo ikke ligefrem noget, man støder på hver dag vel? Det skal dog lige nævnes, at stedet holder ferielukket fra den 7. til den 29 august.

wasabi-gedeost

FROMAGERIE HISADA
47, rue de Richelieu
1. arrondissement
Métro: Pyramides, Palais Royal
Åbningstider/Opening hours: Butik: Tirsdag – lørdag 11.00 – 20.00. Ostesalon: 12.00 – 18.30.
www.hisada.fr

ENGLISH RECAP: “IT’S CHEESE!”. It might look like a little sweet treat, but it actually is cheese. It’s goats cheese with wasabi, a tasty and creamy little fellow and not strong at all despite the wasabi. You’ll find it at the charming and exquisite little Japanese owned cheese boutique Fromagerie Hisada. I highly recommend a visit. You’ll find the best of French and foreign cheese, and quite a few little Japanese cheese delights. And on the boutique’s first floor you’ll find a rare and cosy little cheese salon, where you can have lunch or a wonderful cheese buffet.

TOLDEREN & JUNGLEN

Hej, så er jeg tilbage herinde. Bloggen blev desværre lidt forsømt på grund af arbejde, og dem af jer, der følger mig på instagram vil vide, at jeg også lige har været et smut i Danmark. Der er sket grimme ting igen i Frankrig, og Nice har været ude for et nederdrægtigt og mareridtsagtigt attentat. Jeg vil i dag ikke komme mere ind på forfærdeligheden ved det hele, for det er ganske pinefuldt at tænke på det 24 timer i døgnet, og jeg tænker, at et lille frirum her på bloggen vil gøre mig og jer godt. Så jeg vil benytte lejligheden til at fortælle jer om en udstilling, jeg så, imens bloggen holdt fri. Udstillingen fandt sted på Musée d’Orsay, og den er desværre lige overstået for et par dage siden. Men jeg synes, at I skal høre lidt om denne franske maler alligevel, da han ikke er så kendt i Danmark.  Selv er jeg ret pjattet med ham, og det har jeg i øvrigt ikke fra fremmede, for det var Kandinsky og Picasso også. Han gik under navnet Le Douanier Rousseau, hvilket betyder tolderen Rousseau, for han arbejdede rent faktisk som tolder i Paris, indtil han kastede sig ud i det som fuldtidskunstner. Hans fulde, men ikke kunstneriske, navn var Henri Julien Félix Rousseau, og han levede i Paris lige til han døde af koldbrand i det ene ben i en alder af 66 år i 1910. Han malede billeder i den mest vidunderlige naive stil, som aldrig bliver for naiv og ej heller kedelig, som jeg synes visse naive kunstmalere kan være til tider. Han er allermest kendt for sine junglemotiver, som er helt fantastiske med skønne vilde dyr og planter og til tider en dame på en divan. Det sjove er, at han aldrig nogensinde forlod Paris, og derfor aldrig satte sine ben i en hvilken som helst jungle. Inspirationen til de eksotiske planter og dyr fik han fra tidsskrifter og fra at have vandret rundt i de smukke væksthuse i Jardin des Plantes, som I lige kan se en flig af på billede to. Derudover var han så heldig at i hæren at have mødt et par soldaterkollegaer, som havde været i Mexico, som yderligere kunne give beskrivelser derfra, der sikkert har givet megen inspiration. Han har udover junglebillederne blandt andet også lavet nogle skønne landskabsportrætter “portraits paysage”, hvor man bag den portrætterede kan se landskaber, bygninger, både og andet herligt. Tolderen er et spændende og opmuntrende bekendtskab, så prøv at google hans billeder for mere indsigt i hans værk. Da jeg så udstillingen, måtte man desværre ikke tage billeder, så I må nøjes med et billede af et postkort fra udstillingen, som jeg naivt har prøvet at give lidt junglestemning ved at tilsætte det mest eksotiske, jeg havde i lejligheden: En banan!

Le Douanier Rousseau

Jardin des Plantes-VæksthusENGLISH RECAP: PARIS IS A JUNGLE. The exhibit with the French painter Le Douanier Rousseau just ended a couple of days ago, and I hope that many of you got to see it. I love his work and so did Picasso and Kandinsky by the way. He is most famous for his jungle paintings, that I must admit are just fabulous. Isnt it funny to know, that mister Rousseau never left Paris, so he got all his jungle inspiration from magazines, from strolling around in the green houses in Jardin des Plantes and from stories told by collegue soldiers that had been to Mexico.

NÅR SOLEN GØR GODT

I skal ikke høre noget brok fra min side over, at den parisiske sommer indtil nu har holdt sig på laveste blus. Det gør heller ikke noget, at jeg kun har halvt så mange fregner, som jeg burde have på dette tidspunkt af året, og det gør heller ikke noget, at mine ben ikke er blevet sommerbrune endnu. Jeg har nemlig en teori om, at august og september bliver helt fantastiske med sol og varme, så jeg kan sagtens vente. Der er bare en dag, og det var i går, hvor solen var ekstra påskønnet til at gøre tingene lidt lettere. Det var nemlig min fars fødselsdag i går, og selvom der er gået 1 år og syv måneder, siden han døde, og tiden har læget en del sår, og livet selvfølgelig går videre, så er savnet nøjagtig det samme, og når man kommer til mærkedage, som en fødselsdag nu én gang er, så kan man altså ikke undgå at blive ked af det. Og det tror jeg, at mange af jer, der har mistet kære, kan nikke genkendende til. Det er altså mærkeligt, at man ikke lige kan gribe telefonen og ringe for at sige til lykke, og man skal heller ikke glæde med en nøje udvalgt fødselsdagsgave. Heldigvis blev det en dag med strålende solskin, og det er altså bare nemmere at tackle tristheden med en god omgang sol, som samtidig bragte en bunke gode sommerminder med min far frem. Jeg greb derfor dagen og gik på marked, hvor jeg så de smukke hortensia, som jeg i dag ærgrer mig over, at jeg ikke fik købt. Efter markedet blev det til lidt tullen rundt i Maraiskvarteret, hvor jeg fik øje på den stakkels lille bamse, som var blevet efterladt uden for kirken i rue des Blancs Manteaux, eller også var den faret vild og kunne ikke finde hjem. Derefter stod den på falafler fra altid populære L’As du Fallafel i rue des Rosiers, som blev nydt i en park. Bagefter besøgte jeg en Japan-messe, hvor jeg helt glemte at tage billeder, men hvor jeg fik smagt på lækker is og chokolade med matcha te og fik købt de sødeste små skåle, som jeg pønser på at vise jer snarligt i følgeskab med en sommerlig dessertopskrift. Resten af dagen stod på fodbold i fjernsynet, og da aftenen gik på hæld tændte jeg et stearinlys for min far.
Hortensia-3BamseFalafler-L'As du FallafelENGLISH RECAP: ” WHEN THE SUN IS OUT”. Summer hasn’t really kicked in this year in Paris, but since I have the theory that August and September will be incredibly sunny and warm, I can be patient. Yesterday was a really nice and sunny one though, so I ended up going to the market, where I saw the gorgeous pink hydrangeas, strolled around the Marais where I bumped into the poor little teddy bear left outside the church in rue des Blancs-Manteaux, and had falafels from L’As du Fallafel in the sun.

SOMMER PÅ GLAS OG UDSALG

Det øser ned i dag i Paris, men jeg sidder indendøre og nyder sol og sommer på glas. Jeg har nemlig lavet det lækreste abrikossyltetøj ud af de smukke franske abrikoser, som I kan se på billedet.  Det drejer sig om abrikossorten Abricot de Roussillon, som er min absolutte yndlingsabrikos. Det er en lækkerbisken uden mage. For mig er det kongen over alle abrikoser, og den er let at genkende på dens rødmende kinder. Den er langt mere rød/orange end andre abrikoser. Hvis I skulle få mulighed for at få fingrene i dem, så tøv for guds skyld ikke, for det er sol, sommer og sødme i en mundfuld. Mit syltetøj blev lavet efter den opskrift, som jeg gav jer sidste år, men jeg tænker, at der er kommet nye læsere til bloggen, og at der samtidig også kunne være en del, der ikke fik taget abrikoserne sammen sidste år til at prøve opskriften. Det bliver ganske enkelt det bedste abrikossyltetøj på denne jord, og jeg lyver ikke. Inden jeg linker til opskriften, skal jeg dog lige nævne, at der i opskriftens sidste del står, at man skal give et opkog på cirka 5 minutter. Det kan dog sagtens blive næsten op til ti minutter før geleringen får den rette konsistens. Det skal jo nødigt løbe jer ned af armene, når I spiser syltetøjsmadder. Og mens jeg nu har jer foran skærmen, skal jeg lige hurtigt nævne, at hvis I skulle have plads til lidt improvisation i skemaet eller i budgettet, så starter det parisiske sommerudsalg i overmorgen, altså onsdag den 22. juni. Lokke, lokke, lokke!!!!
Opskriften på sol og sommer på glas finder I lige her.
abrikoser-abricots du RoussillonENGLISH RECAP: THE KING OF APRICOTS.  This is the best apricot on earth, and I’m not kidding. It goes under the “apellation” Abricot de Roussillon, and is my favourite, and also the reason why I go completely bulimic, when it’s season for it. The apricots are sweet, fruity and juicy, and if you have the chance to get a hold of them, don’t hesitate for a second. As you can see, their cheeks are blushing because of all the compliments. Actually the Abricot de Roussillon has a distinct orange/reddish colour, so you’ll be able to find them easily.

KAN VI SÅ FÅ RO & NÆSTEKÆRLIGHED

Puha, det er lidt svært at være i blog-hopla efter det grufulde attentat i Orlando. Hvor er der mange væmmelige mennesker i denne verden, der tror, at de har retten til at dræbe andre, der ikke er enige med deres indskrænkede livsfilosofi, og som lever på en anden måde. Føj, hvor er det umenneskeligt og ondt. Og hvordan kan nogen overhovedet finde på at skyde på uskyldige mennesker, der danser og har det sjovt? Det er ganske enkelt håbløst, og det gør mig meget trist. Det gør mig også trist, når bøller fra diverse lande skal bruge et folkeligt og festligt EM i fodbold som påskud til at slå hinanden halvt ihjel og ødelægge begivenheden for andre. Det er virkelig en primitiv og flov opførsel. Hvor ville det være dejligt, hvis man kunne tænde for nyhederne uden at blive chokeret og trist, og at der endelig kunne komme lidt mere ro over feltet verden over. Og jeg ønsker virkelig, at byen, jeg bor i, kommer uden for farezonen, så vi aldrig mere skal udsættes for terror. Jeg ved, at det er meget forlangt, men næstekærlighed og knus og kram er den eneste vej frem, og det tror jeg fuldt og fast på.

Og nu, da jeg har lettet mit hjerte, er I mere end velkommen til at lette jeres i kommentarfeltet. Når grimme ting sker, er det en lettelse at kunne ytre sig.

Jeg lovede jo også forleden dag at vise jer mit loppefund fra den lille genbrugsbutik i Rue de la Jussienne. Tadaaaaaaaa! Hvad siger I så? Fire krystalskåle med dertilhørende bakke for bare 10€. Selvom sættet er fuldstændig gammeldags og absolut ikke hører til den stilretning, jeg plejer at følge, er jeg ret pjattet med det. Det har ganske enkelt potentiale til at blive den bedste måde at forkæle sig selv med lækker varieret morgenmad, brunch og kræs. Min kæreste er meget minimalistisk – og meget fransk – når det kommer til morgenmad. Det bliver gerne til en croissant og en kop kaffe, men den hopper jeg ikke på, da jeg ikke drikker kaffe og ikke bryder mig vanvittigt meget om croissanter. I morges satte jeg ekstra tid af til morgenmad og opførte mig lidt, som var det stadig weekend, og fyldte bakken op med frisk frugt, pain au chocolat og rabarberkompot med fromage blanc. Jeg er sikker på, at krystalsættet kommer til at byde på mange hyggestunder. Af en eller anden årsag ser skålene ud, som om de er ridsede på billederne, men det er de absolut ikke. De er som nye.
KrystalskåleKrystalskåle-morgenmadKrystalskåle-2ENGLISH RECAP: “CRYSTAL BREAKFAST”. I promised you the other day to show you the little bargain I found in the funny thrift store in Rue de la Jussienne. So this is it. Four crystal bowls and a matching tray for only 10€. It’s completely old fashioned and some would call it bad taste, but I love my little find because it’s absolutely perfect as a breakfast tray. And breakfast served on crystal is completely over the top. So this morning I made myself a little breakfast bento with fresh fruit, pain au chocolat, rhubarb compote and fromage blanc.

 

MONOPRIX & MASKEN

Inden jeg viser jer mit loppefund, som jeg nævnte i forrige indlæg, skal jeg lige følge op på et løfte. Jeg har nemlig længe lovet flere af jer at komme med tips til gode sager at proppe i indkøbskurven i supermarkedet Monoprix, som I er rigtig mange, der er fan af, og absolut ikke uden grund (Min favorit Monoprix er den på 21-23, Avenue de l’Opéra). Så da jeg i morges stod og klaskede en muddermaske i ansigtet, kom jeg i tanke om, at lige præcis denne økologiske maske fra det franske mærke Cattier, som jeg har købt hos Citypharma (apoteket over alle apoteker for skønhedsfund!) også er at finde på Monoprix’ hylder. Det er en rensemaske til sart hud. Den er baseret på lyserødt ler og aloe vera, og den gør én lidt klarere i betrækket og er god til at udviske lidt rødme, og så koster den nul og niks (3,95€ hos Citypharma og 4,2€ hos Monoprix). Den skal smøres på i et tykt lag, da den ikke skal tørre ud. Tørrer den ud, inden “trækketiden” er ovre, “vander” man den bare lidt, hvilket er let gjort med en kildevandsspray i hånden. Min foretrukne kildevandsspray er den fra Avene. Cattier laver også shampoo, håndsæber, flydende badesæbe og andre sager, som alle er økologiske og til yderst rimelige priser. Jeg har ikke været hele serien igennem, men hvis I får fingrene i nogle af sagerne, så vend da endelig tilbage med en lille kommentar. (Og nej, det er ikke en regnorm på billedet, selvom masken rent faktisk er regnormefarvet!)
Cattier-Masque argile-Clay maskENGLISH RECAP: MONOPRIX & THE MUD MASK. I’ve promised several of you Monoprix fans out there to talk more about the good buys from our favourite supermarket. This little organic clay mask is therefore a good little example. It’s a purifying clay mask based on pink clay and aloe vera, and it has a nice skin brightening effect and also diminishes skin redness. On top of that it’s dirt cheap: 3,95 at Citypharma and 4,2€ at Monoprix, so why not throw it in your basket and try it out.

DET VEJRBESTEMTE LOPPEHUL

Så kom solen endelig til Paris. Den tittede frem igen i går aftes, lige i tide til at skinne på Novak Djokovics næse og hans velfortjente sejrspokal efter en fantastisk finale i French Open (Roland Garros). Jeg kunne dårligt få vejret i de sidste minutter af kampen af bare spænding. Det var godt, at Djokovic vandt, for ellers ville jeg have søgt trøst i Nutellakrukken eller lignende. Og med det foreløbigt tilbagevendende gode vejr, vil jeg lige dele et lille spøjst sted med jer, som kun holder åbent, hvis vejret opfører sig ordentligt. Det er ikke et sted, som I vil kunne læse om i guidebøger eller slå op nogen som helst steder. Det er et lille mørkt lokale uden navn og uden gadenummer, som åbner sine døre og spreder sine loppesager ud på gaden, når vejret tillader det. Damen, der står for det, hedder Christine, og hun holder priserne nede på et venskabeligt niveau, og sørger for at støtte diverse velgørenhedsorganisationer med noget af indtjeningen. Hos Christine kan man finde en kulørt skijakke fra firserne, et sofabord med “yndige” blomstrede brune kakler, kagegafler og gamle gummisko. En mands skrald er en anden mands skat, og man kan lige såvel gøre sig et fund, som man kan gå forgæves. I næste indlæg skal I få at se, hvilken skat jeg fandt for 10€. Selvom Christine lokkede med en turkisfarvet flamencokjole, et absintfarvet sengegærde og en andeformet andeleverpostejs-terrin, blev det dog til noget helt fjerde. Det lille genbrugssted ligger i den lille gade på bare 63 meter Rue de la Jussienne, som befinder sig imellem Rue Montmartre og Rue Etienne Marcel i det 2. arrondissement.
Rue de la Jussienne-genbrugsbutikRue de la Jussienne-genbrugsbutik-2ENGLISH RECAP: “THE WEATHER DEPENDING THRIFT STORE”. Finally the sun showed up in Paris again, which gives me a good reason to tell you about this funny little place that only opens it doors, when the weather allows it to spreds its’ goods onto the street . I’ts a tiny and somber thrift store in the street Rue de la Jussienne. One man’s trash is another man’s tresure, so try your luck. I’ve often left empty-handed, but in the next post, I’ll show you the 10€ gem I found the other day.

SJASK SJASK SJASK

Det er med stor misundelighed, at jeg på afstand holder øje med det skønne danske sommervejr, for her i byen har vi ikke haft en sommerdag i mange dage. Så imens I render rundt i sandaler, fanger fregner og spiser vaffelis, så jokker vi her rundt i regn til knæene. Aldrig har jeg oplevet så meget regn i så mange dage. Heldigvis har det ikke regnet i dag, men Seinen er nu steget alligevel. Den er faktisk gået helt amok, og har opslugt kajerne, og vandstanden er meget, meget høj. På billede 1 kan I se, hvordan parkanlægget på Ile de la cité er gået i ét med Seinen, og hvordan træerne står i vand til skuldrene. Louvre og Musée d’Orsay lukkede i går for offentligheden, for hurtigst muligt at få tømt deres kældre for kunstværker, da faren for oversvømmelse er truende. Louvre har mere end 200.000 kunstgenstande i kælderen, så de har haft travlt med at få det flyttet op i etagerne. Og toglinjen RER C er holdt op med at køre, da den kører langs/og i niveau med Seinen. Jeg kan ikke sige andet end, at det er helt vildt. Det er lige før, at man skulle overveje at plante tang og dunhammere i altankassen. Det skulle vistnok blive bedre her i byen fra i morgen, eller i overmorgen, men for en sikkerheds skyld, kunne det være, at jeg skulle puste et par svømmevinger og en gummibåd op, hvis jeg skal et smut til bageren i morgen tidlig…..
Ile de la cité-oversvømmelseMusée d'Orsay-oversvømmelseENGLISH RECAP: “SPLASH IN THE CITY”. It’s completely insane how much rain and bad weather we’ve had for days and days. No sun, no summer – just rain! Today the rain finally stopped, but the water level in the Seine still kept on rising and is threatening to flood the basement of Musée d’Orsay and the Louvre. Both museums closed their doors yesterday to move all the treasures from the basement up to higher floors. The Louvre has more than 200.000 items in the basement, so they’ve been quite busy working against the clock. Hopefully this mad water situation will cease in a couple of days, so summer finally can begin.

GRØNTSAGSBANKEN

Hvis jeg skulle vælge mellem en god bankrådgiver og en god grønthandler, tog jeg helt klart grønthandleren. Jeg nyder i den grad at “investere” i kvalitetsgrønt, at erstatte det røde felt med et grønt og at høste renter i form af energi, velvære, vitaminer og lækker mad på bordet. Og at få en snak med sin grønthandler, få gode tips og indsigt i den grønne verden og altid at blive mødt med et stort smil og et “hvordan går det” og “vil du ikke lige smage på abrikoserne”, overgår altså langt en nok så sød bankrådgiver og at snakke om penge. Penge er et kedeligt emne, og jeg undgår det som pesten. Det er i øvrigt meget fransk, at man ikke snakker om penge. Det er et tabuemne, og jeg tror faktisk, at franskmændene synes, at det er vulgært at snakke om penge. Ifølge fransk bord-etikette er der et par sager, som man bør undgå at tale om til en middag, og det er penge og politik. Grunden er nok at de to emner ofte kan forårsage stærk uenighed, heftige diskussioner og få folk til at blive uvenner og dermed skabe en ubehagelig stemning. Der er vist også noget med, at heftige diskussioner, som ofte har rod i de to emner, tager al opmærksomheden fra maden og værten/værtinden, der har inviteret til middag, og det er absolut dårligt set. Men grøntsager og frugt må man gerne snakke om, og jo bedre en grønthandler, man har, des mere har man at brillere med at uden at provokere til skænderi og ophidselse. Nå, ja, det var så lige min teori. Heldigvis har jeg verdens bedste grønthandler “Terroirs d’Avenir” to minutters gang fra min bopæl. De arbejder direkte med avlerne, altså uden tredive mellemmænd og grøntsager, der rejser fra lastvogn til hangar til kølerum og hele turen en gang til. Størstedelen kommer fra Frankrig, men også et par eminente sicilianske sager, som de fantastiske citroner og de små lækre tomater, jeg kan spise som slik, finder plads i den lille butik. Og når det er sæson for dem, køber jeg stort ind af de lækreste appelsiner fra Kreta. Til gengæld vil man i butikken aldrig finde bananer, ingefær eller avocado, da disse sager ikke vokser i denne zone. De af jer, som har opdaget, at jeg er begyndt at proppe billeder ind på instagram (@mettesparis), vil derfor allerede have set de fantastiske agurker, som jeg fornyligt smagte for første gang. Battaglione-agurken, som den hedder, er en næsten sødlig agurk med en skal, som ingen bitterhed har. Det er første gang for mig, at jeg er gået rundt på gaden gnavende på en agurk, som var det et æble. En super lækker opdagelse, og den slags opdagelser kommer man tit ud for i butikken. Smut forbi grønthandleren, hvis I er på disse kanter. Jeg er sikker på, at I vil synes om stedet. Og hvad ville I i øvrigt vælge? Bankrådgiveren eller grønthandleren?
Battaglione agurk-2Battaglione agurkTERROIRS D’AVENIR
7, rue du Nil
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Fredag (Fri) 9.30 – 20.00, Lørdag (Sat) 9.30 – 19.30, Søndag (Sun) 9.30 – 13.30.

ENGLISH RECAP: “THE GREENS BANK”. If I had to choose between a good banker and a good green grocer, I would without a doubt choose the green grocer. I love “investing” my money in quality greens and harvesting high interests in the shape of vitamins, good meals and well being. Luckily I live two minutes walk from Terroirs d’Avenir, the best veggie store, where good service, quality and tasty surprises wait for me every time. The most recent surprise is the Battaglione cucumber on the pics. What a beauty, with an almost sweet taste and no bitterness in the peel at all. It’s the first time in my life, that I’ve been walking down the street munching on a cucumber, as if it were an apple. If you’re in the neighbourhood, definitely make a stop at this great little place. I’m sure that you’ll like it.

EDWARDS GRØNNE KASSE

I går, da jeg på min vej hjem, spankulerede igennem en af sidegaderne, til hvor jeg bor, bemærkede jeg i et lille indhak noget grønt, som ikke plejede at stå lige der. Det var en grøn blomsterkasse med skæve ben, som helt klart havde noget hjemmelavet over sig. Jeg nærmede mig nysgerrigt og kunne læse på en lille notits, skrevet af en mand ved navn Edward, at han efter at have set filmen “Demain” var blevet inspireret til at bygge denne blomsterkasse af overskudstræ i sin kælder. “Demain” er en fransk film lavet af den franske skuespiller Mélanie Laurent og Cyril Dion, og den er et utroligt positivt og vellykket initiativ, der viser, at vi alle kan gøre noget godt og grønt for vores planet, hinanden og økonomien. I filmen rejser de verden rundt for at se, hvad folk gør af positive og engagerede handlinger, i stedet for at komme med dommedagsteorier og vise skrækbilleder af forurening og klimaforandringer, som ellers er en vinkel andre har yndet at bruge i deres klimafilm. Filmen har været en stor succes her i Frankrig, og jeg håber, at den også kommer til Danmark, så I kan se den. I kan se mere om den lige her. Edward fik derfor inspiration til at gøre noget grønt, der ville være godt for alle. I kassen har han foreløbig plantet en duftende jasmin og en vinranke, og som, der står på notitsen, kommer der snart krydderurter til fri afplukning. Rent personligt, synes jeg, at Edward er en guttermand, og hvor ville det være hyggeligt med flere af den slags grønne og altruistiske initiativer i en storby som Paris, hvor folk dårligt hilser på deres naboer. Den lille blomsterkasse får forhåbentligt stor og spirende effekt.

Edwards blomsterkasseEdwards blomsterkasse-2ENGLISH RECAP: “EDWARD’S GREEN BOX”. Yesterday on my way home I noticed something green on a street angle, that usually didn’t stand there. A guy named Edward had built a flower box and installed it on the street after having seen the movie “Demain”, a documentary by French actress Melanie Laurent and Cyril Dion, that has been a big success here in France. It’s a truly positive movie about what people do around the world to take care of the planet. See more about the movie here. In Edward’s flower box there’s a jasmin and a vine growing and soon, according to the little note on the box, there will be fresh herbs growing to the use of everyone. I really think that Edward is a cool guy for having built this green box, and done something good for other people. Especially in a big city like Paris, where neighbours hardly say hello to each other. Way to go Edward!