BRYSTBÆR & GODE KINESERIER

Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker asiatisk mad. Japansk, vietnamesisk og thai-mad får altid mine smagsløg til at juble. Senest har den lille kinesiske restaurant “Chez Guan” ved et af Paris’ ældste markeder “Marché d’Aligre” også charmeret sig ind på mine smagsløg. Ejerne kommer fra Tsingtao (Qingdao) i Kina og serverer retter, man ikke får på den gængse kinarestaurant. Her er der ikke noget med bakker af mad, der står fremme, og som man ikke ved hvornår er blevet kokkereret. Og heller ikke noget med 155 retter med numre, hvor næsten alt er besvimet i én og samme sovs. Hos Chez Guan kommer folk dumpende ind ved frokosttid, præcist som vi også gjorde, uden at reservere, og snupper dagens frokostmenu. Vi gik nu på opdagelse i menukortet, der størrelsesmæssigt var i overensstemmelse med den lille restaurant. Vi fik smagt tre forskellige slags dampede ravioli. Dem med rejer var sorte af blæksprutteblæk. Røget svinekød med tofu og små sorte sojabønner var én af hovedretterne. Tilbehør blev stegte ris og det bløde og overraskende dampede brød. Den dag, vi var der, var en hed dag med mere end 30°, så vi bestilte husets hjemmelavede og læskende limonade med henholdsvis ingefær og den overraskende version – og min favorit – med “Dattes chinoises”, som jeg ikke anede hvad var, indtil jeg fik googlet mysteriet, da vi kom hjem. Forklaring kommer til slut! Selvom jeg ikke kunne rokke med ørene efter maden, kunne jeg ikke dy mig for at snuppe desserten med frisk frugt og urtegelé, som var både frisk, morsomt anderledes og god. Al maden var rigtig god, servicen var virkelig sød, og det var bare hyggeligt på en helt afslappet måde at sidde i det lille lokale med kig ud på det pulserende og populære marked lige uden for vinduerne. I det hele taget er kvarteret omkring markedet rigtig hyggeligt. Her er livligt og folkeligt, og det skorter ikke på små spiseteder og cafeer. Nå men, tilbage til limonaden med den ukendte ingrediens. Dattes Chinoises, hvilket betyder kinesiske dadler, kaldes også Jujube på fransk, hvilket stadig ikke fik en eneste klokke til at ringe hos mig. Det gjorde det til gengæld hos min kæreste, der i sin sydfranske barndom havde spist en del af dem, men ikke anede, at de også hed Dattes Chinoises. På dansk viste de sig at hede “Brystbær”, hvilket jeg aldrig nogensinde har hørt tale om før. Jeg tror, at det danske navn er forbundet med, at brystbær gennem tiden er blevet brugt til hosteremedier, men jeg er ingen ekspert på området. Limonaden, som er lavet på tørrede brystbær, havde en sveskeagtig smag, som på trods af, at jeg ikke er den store sveskefan, smagte utroligt godt. Jeg fik tilmed opskriften på limonaden af de søde ejere af “Chez Guan”, som kræver, at man laver en slags syltetøj af de tørrede frugter, inden man tilsætter væske. Jeg tænker, at jeg snart må i det kæmpemæssige asiatiske supermarked Tang Frères i det 13, arrondissement på jagt efter de mystiske frugter. Hvis der er nogen, der har skrevet en afhandling om brystbær, så læg endelig en kommentar, så vi kan blive lidt klogere på det felt.
Chez GuanChez Guan-2Chez Guan-3Chez Guan-4ENGLISH RECAP: “COOL LITTLE CHINESE RESTAURANT”. Just next to one of Paris’ oldest and most popular markets “Marché d’Aligre” you’ll find the little Chinese restaurant “Chez Guan”, which I found to be the perfect spot for lunch. The food is good, and it’s so nice to see, that they don’t have a menu with hundreds of numbered suggestions, which normally makes me doubt how fresh the ingredients really are. Here it’s for sure fresh, different and service is attentive and very kind. I even left with the recipe of how to make the yummy homemade lemonade with jujubes, a fruit I had never heard about before. I mean how often do you leave a restaurant with a recipe. I found that really touching. We had all sorts of yumminess like a bunch of steamed dumplings ( The shrimp ones were black with squid ink), smoked pork with tofu and black soy beans, steamed bread, delicious lemonade with either ginger or jujubes and finally for dessert fresh fruit and herb jelly.

CHEZ GUAN
13, rue d’Aligre
12. arrondissement
Métro: Ledru-Rollin & Faidherbe-Chaligny.
Åbningstider/Opening hours: 11.30 – 15.00 & 19.00 – 23.00. Onsdag lukket (Wed. closed!)

KYKKELIKY!

Go’morgen allesammen! Jeg har lavet morgenmad med et par overraskende og unikke franske ingredienser til jer: En skålfuld “Gwell”, som er et bretonsk tykmælksprodukt med en vaskeægte smag af mælk, bondegård og landidyl, toppet med sæsonens lækre brombær og honningristede speltflager. En håndfuld af de lækreste små jordbær af sorten “Mara des bois”. Derudover er der blødkogt æg, hvor jeg har brugt æg fra Marans-hønen, hvis æggeskal har den smukkeste mørkebrune kulør, jeg nogensinde har set, og sidst men ikke mindst lidt ost i den mest ufattelige turkisblå farve. Det er en “Tomme du Berry”, som i denne version er lavet med lavendel og urter, hvilket er årsagen til den usædvanlige farve. I vælger selvfølgelig selv, om I vil have te eller kaffe  – de står begge klar!. Og så mangler jeg vist bare at sige: “Bon appétit og hav en lækker lørdag!”.
Morgenmad-Blå ost-brune æg-3Morgenmad-Blå ost-brune æg

ENGLISH RECAP: “IT’S TIME FOR BREAKFAST”. Good morning everyone! I’ve prepared you some breakfast with a couple of surprising and unique French ingredients: A bowl of “Gwell”, which is a youghurt kind of dairy product from Brittany with a genuine taste of milk, farming and country charm. It’s topped with honey roasted spelt flakes and blackberries. A soft boiled egg made from eggs from the Marans hen. The Marans eggs have the most beautiful dark brown coloured eggshell, that I’ve ever seen. A handfull of the tastiest little “Mara des bois” strawberries. Last but not least, a bit of cheese in the most incredible blueish colour. It’s a “Tomme de Berry” made with lavender and herbs, which is why the cheese has this highly unusual colour. It’s up to you, whether you want coffee or tea – they’re both ready. Bon appétit & have a great weekend!

EN DEJLIG DAG

Da jeg var i Danmark i juni, tilbragte jeg en super skøn dag med min mor i København. Vi spiste smørrebrød på Restaurant Kronborg, hvor rugbrøddet legede gemmeleg med det generøse lag af kartofler og rødspættefileter. Vi nød maden og den venlige service og blev gæstet, trods det lidt halvkedelige danske sommervejr, af et par fine solstrejf igennem restaurantens samling af klukflasker ved bordet, hvor vi sad. På vej over til udstilling i Den Sorte Diamant, gik vi forbi Kongernes Lapidarium, og mit blik faldt på hvad, der lignede græske Athene i en tilsodet tilstand, som jeg kun syntes gjorde hende smuk. Men det, der først tiltrak min opmærksomhed var, at hun havde hånden på knæet, men manglede den matchende arm. Det uperfekte har det med at være smukkere end det helt perfekte, hvis I spørger mig. Gad vide om Nike fra Samothrake eller Venus fra Milo, der henholdsvist tuller hovedløst rundt eller har svært ved at pille næse i Louvres sale, ville være lige smukke, hvis de havde arme eller hoved i behold? Jeg er slet ikke sikker. I Den Sorte Diamant så vi udstillingen med min danske favorit-fotograf Joakim Eskildsen. Jeg har tidligere set en fin, fin udstilling med ham i Paris, da han gæstede Polka Galerie. Jeg fik tilmed hilst på ham dengang, og han var en virkelig flink fyr. Det er altid dejligt at få bekræftet, at de kunstnere, man holder af, er behagelige, kloge, inspirerende og imødekommende mennesker, selvom jeg nu egentlig også kan lide skrupskøre og tossede kunstnere. Udstillingen med Joakim Eskildsen er virkelig flot. Den viser et bredt udsnit af hans arbejde og varer lige til den 31. januar 2016. Jeg tror ikke, at det var tilladt at tage billeder af udstillingen, så i stedet blev det til et billede af cheesecaken med blåbær i den Sorte Diamants café. Og den var både pæn og god. Det ville også have været dejligt at sidde og nyde idyllen i bibliotekshaven, men de tomme stole og borde er et tydeligt tegn på de lave temperaturer den dag. Inden vi tog hjem, besøgte vi Stillebens søde og fristende butik. Her fik jeg heller ikke taget billeder, men jeg købte en smuk, enkel og opfindsomt lavet ramme fra Moebe, som jeg er rigtig glad for. I kan se rammerne her. Hvis I skulle have lyst til at følge den samme rute som os, tror jeg absolut ikke, at I vil blive skuffede.
Restaurant Kronborg-SmørrebrødRestaurant Kronborg-Smørrebrød-2Restaurant Kronborg-klukflaskerKongernes LapidariumCheesecake-Den Sorte Diamant-Café ØieblikketDet Kongelige Biblioteks have

ENGLISH RECAP: “A WONDERFUL DAY”. These pictures are from a wonderful day I spent in Copenhagen with my mum on my visit back home in June. We had lunch at Restaurant Kronborg, which is a place I highly recommend, if you want to taste our national lunch specialty “Smørrebrød”, which is an open sandwich with all sorts of deliciousness on top. It’s hard to see, but there is actually Danish rye bread underneath the generous layer of potatoes, salmon and plaice fillet and shrimp creations. Have a look at the menu right here, and don’t forget to taste the smørrebrød with herring in several versions. On our way to “Den Sorte Diamant”, we walked by Kongernes Lapidarium (The lapidarium of kings) which is where all the the old stone sculptures go on pension after a long and hard duty in all kinds of weather. They are generally replaced by new copies, but I do like the worn out, armless and black with soot state of what I believe is Athena the greek goddess. At “Den Sorte Diamant” (The Black Diamond) which is the newest part of Det Kongelige Bibliotek (The Royal Library), we saw the exhibit with my favorite Danish photographer Joakim Eskildsen. I didn’t get any photos, but you can admire his work right here. Instead I snapped a photo of the blueberry cheesecake from the café in the same building. It was good and pretty too, as you can see. I didn’t get a photo of the very tempting little shop Stilleben either, where I bought one of the pretty and geniously made frames, which you can see right here. I you pay a visit to Stilleben, it is easy peasy to find a little something for your home – actually quite a few little somethings!

FONDATION CARTIER & CONGO

Jeg så den virkelig flotte udstilling “Beauté Congo” på det altid inspirerende museum Fondation Cartier i går, og jeg skynder mig at anbefale den til jer, som jeg ved er i Paris lige nu. Den varer dog lige til den 15. november, så jer med pariserplaner til efteråret kan også nå at se den. Det er en helt igennem fin, farverig, smuk og også fornøjelig udstilling med kunst fra Den Demokratiske Republik Congo fra 1926 til nutid. Der er malerier, modelbyer, fotos, akvareller og afrikansk underlægningsmusik, og det er som altid på Fondation Cartier meget gennemført og samtidig en nydelse at se udstillinger i denne skønne og transparente glasbygning tegnet af Jean Nouvel. Selv kunne jeg ikke stå for billederne fra 70’erne lavet af kunstneren Moke (foto 1 & 2), der var fuld af charme. Og jeg blev fuldstændig betaget af de fine farver og motiver i alle de skønne malerier og akvareller af forskellige kunstnere lavet i tidsperioden fra 1920’erne til 50’erne. De var simpelthen så smukke, at jeg ville eje dem alle sammen. Billederne er taget med min iPhone og er kun små uddrag af kunstværkerne og et ganske lille indblik i den herlige udstilling, men jeg håber, at det alligevel giver jer lyst til at se den, for jeg kan ikke andet end anbefale den på helhjertet vis. I kan se mere om udstillingen lige her.
Fondation Cartier-Beauté CongoFondation Cartier-Beauté Congo-2Fondation Cartier-Beauté Congo-5Fondation Cartier-Beauté Congo-3Fondation Cartier-Beauté Congo-4FONDATION CARTIER
261, Boulevard Raspail
14. arrondissement
Métro: Raspail
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Søndag (Sun) 11.00 – 20.00. Tirsdag til kl. 22.00!

ENGLISH RECAP: “FONDATION CARTIER & CONGO”. I went to see the new exhibit “Beauté Congo” at the always inspiring Fondation Cartier yesterday, and absolutely loved it. It shows art from the Democratic Republic of Congo from the 1920s to present time. I was particularly charmed by the paintings by Moke from the 70’s (photo 1 & 2) and fell head over heels for all the paintings and water colours by various artists from the 1920s till the 50’s. The colours and the patterns/subjects were incredible. I would have wanted to keep every single one of them. The photos were taken with my iPhone and only show a small selection and details from the exhibit, but I hope, that it is encouraging enough for you to go and see it. More about the expo right here.

SÅÅÅÅÅÅÅÅÅ SMART!

Dette skønhedsprodukt er intet mindre end en genistreg og en, for mit vedkommende, længe ventet løsning på fornyet solbeskyttelse i løbet af dagen. Igen er det, det geniale franske apotekermærke Bioderma, der forkæler os med endnu et praktisk, tidsbesparende og effektivt produkt. Den lille 50 ml flaske med navnet “Hydrabio – Eau de soin – SPF 30″ indeholder solbeskyttelse med solfaktor 30 og fugt, der sprayes på huden, uden at man skal bruge fingrene til at smøre ind og fordele med. Det føles florlet og forfriskende på huden og trænger meget hurtigt ind, og det tager kun sekunder at påføre. Selv bruger jeg altid dagcreme med solfaktor, men jeg ville jo være en tåbe, hvis jeg regnede med, at solbeskyttelsen smurt på om morgenen, ville kunne holde til langt op ad eftermiddagen, hvor en café-situation byder på en time i solen. Og er der noget, jeg hader, så er det at smøre solcreme oven på make-up – sååååå klamt! Nu er jeg ikke den mest makeuppede person, men solcreme oven på mineralpudder og blush er stadig ikke en favorit hos mig. Jeg hader alt, der klistrer! Men med denne smarte løsning undgår man helt brilliant både tværing og klistereffekt. Det er den absolutte håndtaskedarling, den bedste måde at få beskyttet sig imod solens farlige stråler – uden at tænke over det – en yndet forfriskning i varmen, en velkommen tidsbesparer, og et produkt, der ikke får en til at ligne en fedtet pandekage. Jeg er fuldstændig fan på jeres vegne, og anbefaler selvfølgelig, at I putter en flaske eller to i jeres nok allerede proppede indkøbskurve hos Citypharma, hvor produktet kan erhverves for 7,89€.
En lillebitte larvefamille, som åbenbart boede i de velduftende blade fra en solbærbusk, forstyrrede gevaldigt, da jeg skulle tage billedet. De blev ved med at kravle frem fra bladene og mindede mig om tællelarven fra Cirkeline, hvis der er nogen, der kan huske den. Det lykkedes dog til sidst, og billedet, I ser, er fuldstændig larvefrit. De var nu ellers ret morsomme at iagttage.
Bioderma-Hydrabio Eau de soin SPF 30
ENGLISH RECAP: “SOOOOOO BRILLIANT”. This product from the super pharmacy brand Bioderma is absolutely genius. It’s sun protection and hydrating mist all in one. Its’ formula is ultra light and quickly absorbed and only takes a few seconds to apply, and you don’t need your fingers to smear it in. Anytime of day it’s simply a piece of cake to renew the sun protection even on top of your make up without looking like a greasy pancake. Its the perfect handbag darling, a time saver and the best way to protect yourself against the sun without the greasy inconveniance of hand applied sun products. I’m a huge fan. Put it in your basket among all the other pharmacy goodies at the pharmacy haven Citypharma. “Hydrabio – Eau de soin – SPF 30″ 50ml. 7,89€.

SYLTETØJS-EUFORI

Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor godt mit hjemmelavede abrikossyltetøj er blevet. Jeg tager faktisk kun armene ned, når jeg lige skal putte syltetøjet på en friskbagt bolle. Hver gang jeg bruger syltetøjsdronningen Christine Ferbers opskrifter, er det et hit. Tidligere har I hørt om opskrifter på henholdsvis banansyltetøj og Reine Claude-syltetøj, som begge smager uendeligt godt. Hvis I synes, at abrikoser er himmelsendte frugter, så vil I også synes, at dette syltetøj er paradis på glas. Jeg gemmer i øvrigt altid mine tomme Maille-glas. Jeg synes, at de er så fine med låg i guld og sort, og med abrikos-syltetøj i, er pænheden da i top. Det er super vigtigt, at man bruger modne men samtidig faste abrikoser til opskriften, da de vil blive til kompot, hvis de er for saftige og bløde!
Abrikossyltetøj-Christine Ferber
Abrikossyltetøj-Christine Ferber-2
ABRIKOSSYLTETØJ MED VANILLE
• 1,150 kg modne men faste abrikoser (1kg, når stenene er fjernet)
• 800 g krystalsukker
• 200 g vand (20cl)
• Saften af en lille citron
• 2 vanillestænger

Skyl abrikoserne. Skær dem over i to og fjern stenene. Bland abrikoser, vand, citronsaft, sukker og de flækkede vanillestænger i en skål. Dæk med madpapir (aldrig staniol!!!) og lad blandingen marinere 1 time på køl. Hæld blandingen i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Hæld igen blandingen i en skål og sæt den på køl i et døgn.
Dagen efter filtreres siruppen fra abrikoserne i et sylteklæde/ostelærred, og skindet fra abrikoserne fjernes. Bring siruppen i kog i en gryde. Skum grundigt af og fortsæt kogningen ved høj varme. Siruppen bliver koncentreret ved 105° på sukkertermometret. Tilsæt abrikoserne og giv det hele et opkog i cirka 5 minutter. Skum grundigt af igen. Fjern vanillestængerne og tjek geleringen. Er geleringen fin, hældes syltetøjet straks til kanten på steriliserede glas, der lukkes tæt og stilles med bunden i vejret. Vær opmærksomme på at få tørret kanterne af glassene af, hvis syltetøjet er kommet lidt ud over.

ENGLISH RECAP: “JAM EUPHORIA”. Whenever I use the queen of jam Christine Ferbers’ recipes, it’s always a huge success. The other day, I made apricot and vanilla jam, and it’s simply the most delicious apricot jam I’ve ever tasted. If you speak French, I will highly recommend you to get your hands on her recipe book “Mes Confitures”, which is full of fantastic recipes for all seasons.

 

GENBRUGERIET

Hvis man går på loppemarked eller er interesseret i antikviteter, går man vel på en eller anden måde ind for genbrug. Ok, det er nok de færreste ejere af en fin vase fra Ming-dynastiet eller andet rigtigt gammelt stads, der ser på deres klenodier som decideret genbrug, men rent teoretisk er der vel noget om snakken. Og hvor vil jeg egentlig hen med den snak? Såmænd bare til stedet La Recyclerie, som direkte oversat betyder “Genbrugeriet”. Det har til huse i en gammel nedlagt banegård, der ligger lige ved udgangen af metrostationen Porte de Clignancourt, hvor man står af, når man skal på loppemarkedet “Marché aux puces de Clignancourt/Saint-Ouen”, hvor gammelt, antikt og mindre gammelt trækker folk til. Banegården er inden for det sidste år blevet genbrugt og omdannet til dette spøjse sted med restaurant, café, workshops og en massse sjove arrangementer. Der er tilmed et værksted, hvor man kan komme og reparere sine ting og sager, eller få gode råd til lidt hjemmesløjd eller andet af René, som kører værkstedet. I restauranten bliver der lørdag og søndag serveret brunch til 22€ i en blandet worldfood kantine-stil. Man betaler i baren, får udleveret en bakke, som man derefter trasker over med til madstandene, hvor man får den fyldt generøst op. Et glas hibiscusblomstsaft hører med i prisen, og ellers henter man selv kaffe og te ad libitum i baren. Det er i øvrigt umuligt at spise alt, hvad man får serveret, men så er det jo rart at vide, at resterne bliver spist af hønsene, som holder til i området langs de gamle nedlagte togspor, hvor borde og stole også byder på udehygge. Der er bikuber og urtehave på taget af bygningen og masser af grønne planter indenfor, og hele stedet emmer af miljø-ansvarlighed og genbrug. Skal man videre til, eller kommer man fra loppemarkedet, kan man også bare lige kigge ind og snuppe en forfriskning og sidde og kigge ud over de gamle togskinner, hvor ingen toge har kørt siden 1934.
La recyclerie-2La recyclerie-3La recyclerieLa recyclerie-4La recyclerie-5LA RECYCLERIE
83, boulevard Ornano
18. arrondissement
Métro: Porte de Clignancourt

ENGLISH RECAP: “THE RECYCLERIE”. I’m a bit behind with the recaps, but I promise, that they’ll be up to date by tomorrow!!!!

40°

I skrivende stund sidder jeg foran min computer og ligner nok allermest en skive industriel spegepølse. I ved sådan lidt fugtig på overfladen og lidt mere rød, end godt er. Det har nemlig været 40° varmt i Paris i dag, og den slags temperaturer i en storby – blandet med en god portion forurening – der hænger over byen på grund af heden, og et ozonlag, der trænger til at blive lappet, er ikke just gunstige forhold for at se dugfrisk og pæn ud. En tur i svømmeren og store mængder af iste lavet på grøn te har nu vist sig at have en yderst forfriskende effekt. Det er bare spejlbilledet, der ikke helt følger med. Stillesiddende aktiviteter matcher i den grad den klimatiske situation, så jeg har udøvet sofaflyderi med min nye bog, der hedder “l’Arabe du futur 2″ (“Fremtidens araber 2″). Den er tegnet og fortalt af fransk/syreren Riad Sattouf og handler om hans barndom i en landsby tæt på Homs i Syrien. Det er guld værd, sådan som han portrætterer sine forældre, onklen og generalen, den ondsindede og linealsvirpende lærerinde og samtidig giver indsigt i Syrien på en både kritisk og humoristisk facon. Det er Syrien i 80’erne set gennem et barns øjne, og det fungerer super fint.  Bind 1, som også er fremragende læsning, er oversat til dansk, så mon ikke også bind 2 er på trapperne. Begge bøger ville i øvrigt være oplagt undervisningsmateriale for dem, der lærer fransk. Nå men, tilbage til sofaen, jeg skal læse bogen færdig! Jeg er nået til siden om lærerinden, der placerer alle de børn, hun synes lugter, bagerst i klasselokalet. Og når det bliver for meget for hende, oversprøjter hun dem med syntetisk rosenparfume, og formaner dem om, at en god patriot ikke lugter grimt. Tak for kaffe!!!!
L'ARABE DU FUTUR 2
L'ARABE DU FUTUR 2-2ENGLISH RECAP: “40°”. Text coming up!!!!!!

HINDBÆRGRATIN

I lørdags spiste jeg frokost på Le Bistrot des Halles (15, rue des Halles. 1. arrondissement), som er en typisk gammeldags, god og autentisk bistro ved Les Halles, som er et kvarter, hvor det ikke altid er lige nemt at finde gode spisesteder. På bistroen får man klassikere som confit de canard, andouillette, cocotte æg, entrecôte, kæmpemæssige salater med foie gras, kråser og alt muligt andet godt. Og så laver de i øvrigt rigtig gode hjemmelavede pommes frites. Til dessert fik jeg en “Gratin de framboises” (Hindbærgratin), som er en underskøn, frisk, sød, luftig og bare vidunderlig dessert. Jeg har tidligere fået lignende andetsteds med ferskner, jordbær og kiwi, hvilket også er ekstremt lækkert. Frugtgratin er i det hele taget bare et hit. Jeg kan jo godt se, at det ikke er særligt pænt af mig lige at lufte billedet af den omtalte himmerigs-gratin foran jeres næser på den måde, så derfor har jeg snuset nettet igennem for at finde en opskrift og oversat den til dansk, så I selv kan lave noget lignende hjemme. Jeg har ikke selv afprøvet opskriften endnu, så I får lov til at være forsøgskaniner. Jeg vil i øvrigt mægtig gerne høre, hvad I synes om desserten/opskriften, hvis I afprøver den. God fornøjelse!
Hindbærgratin-Gratin de framboises-Le Bistrot des HallesHINDBÆRGRATIN
(4 personer)
400 g hindbær (eller en blanding af hindbær, jordbær, kisebær….)
4 æggeblommer
60 g sukker
10 cl champagne brut (eller Sauternes eller Marsala)
10 cl piskefløde
Evt. lidt flormelis til pynt.

Fordel hindbærrene i fire dybe tallerkner eller skåle (bruges der jordbær, skal de skæres over i to!). Pisk æggeblommer og sukker, til det bliver hvidt. Tilsæt champagnen og pisk igen. Varm det op over vandbad imens der stadig piskes til blandingen bliver skummende og næsten mayonaiseagtig i konsistensen. Når det bobler i kanten, tages blandingen af varmen, og der piskes lidt videre. Sæt blandingen tilbage på varmen og pisk for at få dampen til at forsvinde. Såsnart blandingen begynder at hænge ved i piskeriset, tages den af varmen og køler af i 5 minutter. Pisk fløden til flødeskum og bland den forsigtigt med æggeblandingen. Fordel det over bærrene og sæt dem under den varme grill i 2-3 minutter til overfladen er gylden. Drys eventuelt lidt flormelis over desserterne og server straks.

ENGLISH RECAP: RASPBERRY GRATIN. Last saturday I had this overly yummy dessert when having lunch at the Bistrot des Halles, which is a very popular and authentic bistro in the Les Halles neighbourhood serving traditional dishes like Confit de canard, Oeuf cocotte, Entrecôte, copious salads and so much more. The home made french fries are really good as well. Fruit gratins have always been favourites of mine whether it’s the raspberry version or with peaches, strawberries and kiwi, which I’ve had elsewhere. It is such a fruity and light textured and tasty dessert, that there will always be room for it no matter how filling the lunch was, if you ask me.

 

BONDEBYEN

Jeg er tilbage i Paris efter en uge i Danmark, hvor tiden fløj afsted, men det gør tid jo, når man er i godt selskab. Egentlig handler denne blog jo allermest om Paris, men jeg er nu en gang født og opvokset i Lyngby eller Kgs. Lyngby, som det autoriserede navn lyder, og mit hjerte banker selvfølgelig lige så meget for byen med postnummeret 2800, som det gør for byen med postnummeret 75000. Jeg blev derfor umådelig glad for, at Lyngbys ældste bydel Bondebyen, som er det sødeste, fineste og idylproppede sted, havde fået en café, og tilmed en rigtig hyggelig en. Den har til huse i Bondebyens gamle købmand, hvor min far fortalte mig, at han kom som barn for at hente petroleum til kakkelovnen. Min far, som ville have været fyldt 70 i dag, kunne fortælle bunkevis af historier og anekdoter om bondebyen og Lyngby og alle dens borgere, og jeg er glad for, at jeg har lyttet godt efter. Jeg ville sådan have ønsket, at han også kunnet have været med til familiebrunch i søndags, for han ville have elsket, at der igen var kommet liv i den gamle købmand, og det ville have været så dejligt igen at se ham i højt humør og høre ham fortælle alle de gode historier. Billederne er kun fra caféen, som hedder “Frøken Friis“. Jeg må se, om ikke jeg kan få knipset et par fine bybilleder en anden gang. Hvis I skulle komme på disse kanter, så slå et slag forbi Bondebyen med de søde gamle huse og snup en kaffetår i den gamle købmand.
Bondebyens købmand-Frøken FriisBondebyens købmand-Frøken Friis-2Bondebyens købmand-Frøken Friis-3Bondebyens købmand-Frøken Friis-4
ENGLISH RECAP: “BONDEBYEN”. I’m back from my little visit back home in Denmark. Time really does fly by, when you’re in good company. On the pics a few cosy souvenirs of a lovely brunch with my family in a part of my hometown, which is filled with old pretty houses, lovely gardens and is just such an idyllic place. That part of the town is called Bondebyen, and the café is situated in an old and former grocery store. Next time I’ll try to snap some photos of all the prettiness from this old part of the town.

FRANSKE MAKRONER & VINTAGE TRIFLI

Jeg er på et lille visit i Danmark, og selvom vejret ikke ligefrem har pralet med sine solfremkaldende talenter det meste af tiden, så er det nu ovenud skønt at være hjemme, og at være omkranset af alt det grønne. Jeg har taget lidt sprødt og godt med fra Frankrig i form af de ultra lækre mandelmakroner “Les Macarons de Joyeuse”, som er en yderst velsmagende lille delikatesse, som kan nydes naturel, og selvom jeg ikke selv drikker kaffe, tror jeg, at kaffedrikkere vil nyde sådan en fiks lille makron til en kop espresso. Man kan selvfølgelig også bruge dem til desserter, hvilket jeg har gjort, sammen med en ingrediens, der lige siden jeg var barn, har forårsaget jubel-kolbøtter i min mave. Det drejer sig suverænt om rabarber. Nøj, hvor har jeg mange barndomsminder om min mors rabarbertærte og rabarbertrifli, og jeg husker, som var det i går, når min morfar helt fortroligt sagde: “Mette, der er rabarbertærte til dessert”, for han vidste, hvor godt jeg kunne lide rabarber. I dag er jeg stadig fuldstændig ellevild med rabarber, de er  bare ikke helt så nemme at få fingrene i, i Paris, og bagere og konditorer er ikke så rabarberproduktive/kreative som i Danmark. I øvrigt smager danske rabarber bare bedre, synes jeg! Forleden dag gik min mor i gemmerne og fandt den gamle opskrift på rabarbertrifli frem. Opskriften er fra” Desserter fra Brugsen” fra 1982. Jeg synes, at I skal have opskriften, for den holder absolut stadig kadencen. Den eneste forskel fra opskriften er, at jeg har brugt franske mandelmakroner, og i stedet for at lave triflien i en skål, har jeg portionsanrettet den i franske youghurtglas. Hvis I skulle lede efter makronerne i Paris, er de lettest at finde hos La Grande Epicerie eller Lafayette Gourmet.
Les macarons de JoyeuseLes macarons de Joyeuse-2Les macarons de Joyeuse-RabarbertrifliRABARBERTRIFLI
(Til ca. 4-5 personer)

½ kg rabarber ( 4-5 mellemstore stilke)

100 g ( ca 1 dl sukker)

50 g makroner

½ dl portvin

2 æggeblommer

2 spsk. sukker

¼ l piskefløde

25 g smuttede, hakkede mandler

Rabarberne skæres i ca. 2 cm lange stykker. Rabarber og sukker kommes i en gryde og koges ved svag varme, til rabarberne er møre, men ikke kogt ud. Makronerne knuses groft og kommes i en skål. Portvin hældes over. Rabarberkompotten hældes over makronerne og afkøles. Æggeblommer og sukker piskes. Fløden piskes stiv og vendes i æggemassen. Cremen fordeles over rabarberne og mandlerne drysses over.

ENGLISH RECAP: MACAROONS & RHUBARB.
The crispy little almond macaroons “Les Macarons de Joyeuse” is a true delight, that can be enjoyed on its own with a good cup of coffee, but can easily be used in dessert making as well. On the pics is one of my favourite childhood desserts: A rhubarb trifle. Instead of making a big bowl, I made individual ones in pretty little French youghurt glasses, where the macaroons are hiding underneath the layer of rhubarb. You’ll easily find the macaroons in Paris at La Grande Epicerie or Lafayette Gourmet.

GEDEN & LYREN

Det er ikke en fabel, I skal have i dag, selvom overskriften umiddelbart lugter lidt af La Fontaines skriverier, men derimod et godt råd fra min søde nabo og ostemand. Det hele startede med, at jeg engang forklarede ham, at jeg syntes, at det var noget så irrriterende, at gedeost var så besværlig at lave pæne skiver eller tern af. De cremede af dem hang fast i kniven eller blev trykket flade, og de tørre/faste af dem brækkede af i halve skiver. Han kiggede bare smilende på mig, og sagde, at jeg da bare skulle bruge en foie gras-lyre. Det hedder dette simple køkkenredskab selvfølgelig ikke på dansk – jeg ved faktisk ikke, hvad sådan en fætter hedder på dansk – men den franske betegnelse passer mig fint, da det unægteligt ligner en primitiv lyre med en enkelt streng. Det viste sig, at jeg havde sådan én liggende, men selvfølgelig aldrig havde overvejet at skære andet end foie gras med den. Siden jeg fik dette gode råd, kører det som smurt, når gedeosten skal skæres pænt, og jeg kan kun anbefale, at I anskaffer jer en “lyre” også. Det gode ved lyren er samtidig, at man kan skære helt tynde skiver, hvilket er umuligt med en kniv. Min lyre fik jeg engang gratis, da jeg købte en blok foie gras, men hvis I gæster Paris, kan I snildt købe en lignende og bedre hos La Bovida, der er én af de mange fristende køkkenforretninger tæt på Les Halles. La Bovidas lyre koster 7,9 €, og I kan se den her.
Gedeost
Gedeost-Foie gras lyreENGLISH RECAP: “THE GOAT AND THE LYRE”.
You’re not getting a fable today, even though todays’ title has a La Fontaine touch to it. It is simply, that the kithen tool on photo two, is what the French calls a lyre for foie gras – obviously because it looks like a primitive version of the music instrument the lyre. My neighbour and cheese shop owner once taught me, that it is the best tool for cutting goat cheese, that normally has a tendency to cling annoyingly to the knife or simply fall apart, when all you wanted was neat slices or cubes. And it works brilliantly, and you can even make very thin slices, which is impossible with a knife. If you dont’ have one already, and you’re in Paris, you can get a good one – and much nicer than mine on the photo – at La Bovida, which is one of the tempting kitchen tools stores near Les Halles. The “Lyre” from Bovida is 7,9€, and you can see it here.