DET RENE ÆSEL

Der er ikke hunde i hundekiks og selvfølgelig heller ikke æsler i de søde æselsæber på billedet, til gengæld vil jeg da håbe, at der er rejer i rejesalat! Sæberne er lavet på æselmælk og er bare super lækre og velduftende, og de udtørrer ikke huden, som visse sæber gør. Jeg elsker håndsæber. De ligger og dufter i alle mine tøjskuffer og gemmer, og jeg giver også rigtig mange væk i gaver. Sæber er gode at lægge sammen med de bløde gaver, så det “bløde” dufter dejligt. Sæberne, som bliver fremstillet i Provence, er i øvrigt lavet på økologiske og naturlige ingredienser, hvilket er noget jeg generelt går efter, og så er emballagen da også super sød. På billedet er det appelsinblomst/arganolie/honning og moskusrose, som er mine favoritter. Sæberne kan købes i det virkelig gode øko-supermarked Bien, som jeg varmt kan anbefale. De har et stort udvalg af rigtig gode sager. Så hvis I er økofreaks som mig, og I lige skal have fyldt op med alt fra friskbagt brød, te, raw chokolade, youghurt og meget, meget mere, så ser jeg ikke, hvorfor I skulle gå tomhændet fra butikken. Jeg vender tilbage med en fyldt kurv derfra en anden gang, så I kan få indblik i flere af godterne.
(Hørhåndklædet på billedet er fra Merci)
æselmælkssæbe-donkey's milk soapBIEN
8, rue des Quatre Fils
3. arrondissement
Métro: Rambuteau, Temple
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 8.30 – 20.15, Søndag (Sun) Fra klokken 10.00.

ENGLISH RECAP: “EEYORE’S SOAP”. There are no dogs in dog biscuits, and of course no donkeys in the pictured soaps, but I do hope, that a shrimp cocktail contains shrimps. These cute and gorgeously smelling little soaps are made with donkey’s milk, and they don’t dry out your skin like certain soaps do. They’re produced in Provence and made with organic and natural ingredients, which is a thing I always look for. You’ll find them at the organic supermarket Bien, which is a favourite of mine. They have a large selection of very nice products. I can easily fill my basket at that place in no time.
(The linen towel on the photo is from Merci)

Skriv en kommentar