Forleden dag gjorde jeg noget, jeg aldrig har gjort før. Ikke noget heroisk, der kræver mod, og får adrenalinen til at pumpe. Nej, jeg gik såmænd bare ind i blomsterhandleren i min gade og købte et bundt nelliker. Sådan! Et helt bundt af den blomst, som jeg ellers aldrig har brudt mig om. Jeg synes, at nelliker ser kunstige ud og ødelægger enhver buket, og jeg kender mange, der har det på samme måde. Det er nu egentlig lidt underligt, at en blomst skal møde så meget modstand. Hvor kommer det mon fra? En social arv? En genetisk nellikevæmmelse? Det skal dog lige nævnes, at jeg ikke har noget problem med studenternelliker, underligt nok. Det var nok også mere farven end blomsten, der gjorde, at de kom med hjem, for de er i en lys beige/khaki nuance. De ser nok lidt underlige ud, men hey, jeg synes egentlig, at de er ret cool. Min kæreste synes ikke, at de er cool, for han bryder sig ikke om nelliker, men han kunne ikke forklare mig hvorfor. Så jeg tror, at han kan klasseres i den genetiske nellikevæmmelses-kategori. På fransk hedder nelliker œillets, hvilket betyder snørehuller, hvad jeg ikke har fundet nogen forklaring på. Det ville være mere logisk, at de hed knaphuller, da de jo engang var typiske knaphulsblomster. Hvad siger I? Er nelliker fine eller kiksede?
ENGLISH RECAP: “TO LIKE OR NOT TO LIKE”. The other day I did something, that I had never done before. I bought a bunch of carnations, a flower that I normally don’t like at all. I’ve always found that they looked like plastic flowers, and that they could ruin any flower bouquet. But then I stumbled upon these ones in a strange beige/khaki sort of colour, and I think that they look pretty cool, maybe not gorgeous, but cool in a strange way. Carnations are called œillets in French, which means eyelets. Can’t figure out why though. What do you say? Are carnations generally ok or not at all?
Mettes Paris
Mettes Paris 