BID I BOLLEN

Lyder SPELTBOLLE som en værdig erstatning for en sød og syndig konditorkage? Umiddelbart ikke, men tro om igen, for en økologisk speltbolle propfyldt med hele mandler, hasselnøder, rosiner og figner smager simpelthen pragtfuldt. Den kan sagtens få mig og min søde tand på andre tanker i en by hvor bagerier, chokoladeforretninger og konditorer ligger overalt og kalder fristende på os med deres macarons, millefeuilles, éclairs…..etc, etc. Så køb en bolle hos øko-shoppen Naturalia, som alle ugens dage undtagen mandag, bliver leveret af det økologiske bageri Patibio, og hold lækkersulten fra døren en dags tid. Epeautre er det franske ord for spelt, og jeg synes det lyder lidt mere appetitligt. Spelt lyder mørkt og middelalder-agtigt, som var det en straf eller noget andet uhyggeligt, hvor min fantasi straks tænker: Han blev sat i spelt i 400 dage som straf for tyveri. Eller: Hele landsbyen blev udryddet p.g.a. den store spelt-epidemi. Grumt ikke? Epeautre lyder bedre!

Naturalia
11, rue Montorgueil
1. arrondissement
Åbningstider. Mandag-lørdag 10.00-20.00, søndag 9.30-13.30

NB! Naturalia er en kæde, der ligger derfor flere forretninger spredt rundt i Paris.

Skriv en kommentar