SÅ TRAVL, SÅ TRAVL EN TOUR

Hvert år SKAL jeg bare hen og se rytterne i Tour de France køre deres afsluttende runder. Det er en tradition, en institution og en undværlighed jeg vedligeholder år for år, og i går var selvfølgelig ingen undtagelse. Jeg har efterhånden set dem køre op ad Rue de Rivoli, hen over Concordepladsen, op ad Champs Elysées, ned ad Champs Elysées igen, langs kajen og igennem tunellen mere end tyve gange og alligevel bliver jeg aldrig træt af det, og har stået der trofast lige siden Miguel Indurain overtog tronen fra Greg LeMond. Det skal dog lige nævnes, at jeg selv har meget travlt, mens det står på, for der er så mange ting, jeg skal nå på meget kort tid, for de kører s’gu stærkt, gør de. Der skal heppes på de danske ryttere, som man selvfølgelig er på fornavn med, så igennem årene er der blevet skrålet: Kom så Rolf, Jesper, Bjarne, Bo, Nicki, Jakob og Michael. Der er også altid lige en rytter eller to, som jeg lige prøver at få et nærblik af, som for eksempel Jens Voigt, fordi jeg synes at han er feltets mest sympatiske rytter, og så tager jeg lige samtidig hatten af for hans dygtighed, udholdenhed og flotte, lange karriere – RESPEKT!!!! Jeg skal også lige se om Bjarne Riis nu sidder i Tinkhoffbilen, og skal samtidig også lige tjekke om den og den rytter nu virkelig har så tynde arme, som de ser ud til på fjernsynet – ja, gu’ er de tynde de arme!! Nå ja, og så er der jo den der fede suse-hvislende lyd, jeg skal nå at lytte til, når rytterne drøner forbi, for de har jo også rimelig travlt. Beklager det halvdårlige billede, men det er svært at få et billede af fartbanditterne samtidig med, at man skal heppe og holde øje med det hele på et splitsekund.
ENGLISH RECAP: “THE END OF THE TOUR”. I’m there every year to watch the bikers from the Tour de France race through Paris at an incredible pace and finish off three weeks of an overwhelming biking effort. It’s really a sight to see them that close by!